Et vilkårligt rejseindlæg

Jeg puster lidt ud efter en weekend i London. Sådan én med hele familien; vores første storbyferie sammen alle fem.

Det har været en længe ventet smuttur; nøje planlagt sammen med de store poder for at sikre, at tiden blev udnyttet optimalt. Men hvis du nu står og skal afsted, så husk at tage din yngste i ed også, så det ikke alt for sent går op for jer, at han går rundt og tror, han skal på badeferie. Just saying. Og husk samtidig, at når din bedre halvdel siger, at han ikke har den fjerneste idé om hvordan vejret bliver, så er det sansynligvis ikke fordi han ikke har tjekket, men fordi meteorologerne forventer så meget regn, at de på forhånd har varslet forhøjet vandstand. Så ved du det, men så galt kommer det heldigvis ikke til at gå.

Vi fløj torsdag morgen fra et Danmark draperet i hvidt, og landede i et ti grader varmere London, hvor træerne så småt er ved at springe ud (se selv):

(Det trænger man virkelig til efterhånden, ikke?)

Ganske få minutter inden vi landede, proklamerede Mindste Pode kort og godt (med en anseelig portion selvtilfredshed), at luftsyge i virkeligheden slet ikke eksisterer. Hurtigt kvitterede hans ene storebror med, i cirka 2,4 kilometers højde, at kaste op ned i to bittesmå papirsposer med opmuntrende slogans på. Så var der lissom ikke rigtig mere at rafle om, og så var turen skudt i gang.

Og det har virkelig været nogle fantastisk dage, absolut ingen tvivl om det. Men det har også været lidt udmattende. Eller hvad man nu skal kalde det, når det ikke skal lyde så negativt, som det måske hurtigt kan komme til. Det jeg prøver at sige er, at jeg bare hurtigt bliver lidt perpleks, når man har en tidsplan der løber parallelt med nogle meget snakke- og diskussionslystne poder, og man samtidig konstant skal tage stilling til ting, og orientere sig efter verdenshjørner, undergrundslinjer og busnumre. Og uanset hvor man opholder sig, så er der mennesker OVER-DET-HELE (og ja, jeg ved godt, at det lissom ligger i storbykonceptet), og man må for Guds skyld ikke miste nogle børn af syne undervejs, ligesom de heller ikke skal fedte rundt på perronerne alt for tæt på kanten. De skal heller ikke gå i vejen for andre mennesker, og så skal de huske at se sig for til den RIGTIGE side inden de krydser gaden. De skal også helst være mætte, og så synes jeg faktisk, at man burde overveje at plotte gode tissesteder ind på turistkortene, for det tilfælde at nogle af turisterne er i besiddelse af en pode, der kun kan holde sig cirka fem minutter inden han er tissetrængende igen.

Det er med andre ord mig, der godt kan få en lille smule panikangst eller klaustrofobi, både på de bittesmå hotelværelser, såvel som på de store pladser. Mens alle andre i familien har det fantastisk fint og fremragende, så er jeg ikke altid helt dér. Fordi jeg føler, at jeg ikke har styr på noget som helst, og fordi der altid være et eller andet, vi har glemt. Et eller andet jeg har glemt. Og der vil være ting, jeg ikke hører. Og når jeg så har snerret lidt for længe af de mennesker, jeg elsker mest, så når jeg til et punkt, hvor jeg heller ikke kan holde ud at være sammen med mig selv længere.

Heldigvis har Mand og poder haft et par fodboldarrangementer undervejs, og så har jeg travet London tynd alene, mens jeg har ledt lidt efter mig selv, altså den mere udholdelige udgave.

Det bliver sådan en mærkelig ud-af-kroppen-oplevelse, der gør, at ferien først for alvor er rigtig god i det øjeblik vi kommer hjem, hvor jeg kan konstatere, at det hele faktisk kørte fuldstændigt som smurt. Også selv om jeg fik en form for nedsmeltning halvvejs mellem David Beckham og Barack Obama på Madame Tussauds.

Jeg håber virkelig, at jeg lærer at slappe lidt mere af en dag.

Mine London-likes:

….. Mindecitaterne på bænkene i Hyde Park.
Det bliver simpelthen ikke mere romantisk og gribende.

….. Englændernes meget smukke døre:

                                            

….. Denne her maske, som matcher mit gamle skab:

Overvejer seriøst noget hjemmeimport – det er sgu’ da for skønt!

Tilbage i Danmark kan vi konstatere, at resterne af sneen stadig ligger her; nu i den sorte og kummerlige udgave. Sedlen med påmindelse om, at vi skal huske at købe en ny støvsuger, fordi den gamle uden varsel afgik ved døden dagen inden afrejsen ligger her også endnu, og i morgen ringer vækkeuret igen klokken 5:20, helt som sædvanligt. Strømmen gik allerede en time efter hjemkomst, og nu har jeg stoppet toilettet. Alt er ved det gamle, med andre ord. Sååå-eh… lige nu ville jeg faktisk allerhelst være tilbage i London – med dem, jeg elsker mest.❤

22 tanker om "Et vilkårligt rejseindlæg"

  1. Ellen

    Er du storesøster? Altså udover at være mor til tre?
    For det er jeg og jeg genkender det med hele tiden selv at ville have styr på HELE flokken. Det havde jeg også, da hele familien var i London i 1989; dvs. mine forældre, jeg, mand, hans barn og mit barn. søster 1 med mand og to børn, søster 2 med mand og et barn. 13 personer, som jeg følte jeg skulle have styr på. Temmelig dumt, ikke? Men derfor ved jeg hvordan du havde det – selv om du naturligvis også havde en herlig lang weekend – oven i købet med alenetid. Perfekt.
    Og tak for en herlig beretning 🙂

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Selv tak! 😜 Og nej, jeg er lillesøster. Faktisk næsten enebarn, fordi der er mere end de syv års aldersforskel, som søskendeforskere anser for at være afgørende for om rækkefølgen er har betydning for ens væremåde. Men min mand er ældst ud af tre, og det er ham, der rent faktisk præsterer at ha’ styr på ungerne. Modsat mig, altså, som mest bare bekymrer mig om det….

      Svar
  2. vibeke

    🙂 🙂 en helt igennem fantastisk tur kan jeg høre, for ellers havde der jo ikke været så meget at fortælle 🙂 igen kan jeg af egen erfaring udi i campinglivet ,med op til 5 børn ad gangen sige ,at det som du oplevede er helt helt normalt ..vi blev dog her i landet men absolut ikke mindre kaotisk skulle jeg hilse at sige , men de minder man har i eftertiden , er GULD værd så du er absolut værdig til at bære titlen “bedste mor for netop dine poder” 🙂

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Jeg bliver så imponeret hver gang jeg hører om de fem børn – Wauw! Jeg kan levende forestille mig hvor meget tålmodighed, hvor mange par rene underbukser og kleenex’er det må kræve, at tage på campingferie med sådan en samling! Det er virkelig imponerende! ❤️

      Svar
  3. Birgitte B

    Åh jeg er også vild med de bænke der 🙂 og ja, London med børn kan være en anelse udfordrende (mest det med ikke at blive væk fra hinanden). Men altså, når man ser tilbage, så var det en god tur… Ik’?! Kh. Birgitte

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Det var en FANTASTISK tur, og den bliver bedre for hvert minut der går! ❤️ Jeg ærgrer mig dog lidt over at jeg ikke fik taget nogle gode billeder af bænkene, og at jeg ikke fik shoppet mere… Det bliver næste gang!

      Svar
  4. Fruen i Midten

    Herlig tur, kan jeg fornemme 🙂

    Godt, at Større-Poden ikke var med os på vores sidste tur. Vi havde virkelig meget (som i ikke vild og voldsom, men langvarig og igen-igen) turbolens på især hjemturen.

    Ja, start en import og overvej samtidig, om du kan starte en tilsvarende dansk produktion. Det kunne blive godt!

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Ja, det ku’ virkelig blive godt, ikke? 😜 Det lyder som om det var meget heldigt at luftsygepoden ikke var med jer om bord på flyveren – her var der kun tale om kortvarig turbulens, men det var så alligevel mere end rigeligt. Poden forsøgte faktisk ind til flere gange at få sin far til at gå op og spørge piloten, om han ikke godt lige ku’ tage at flyve ordentligt. Suk – it ain’t easy.

      Svar
    1. Maude Forfatter

      Ja, det er i virkeligheden ret utroligt, at ingen har gjort sig ulejlighed med at opdatere de kort?!

      Svar
      1. Anette

        Man skulle tro at i denne digitale vrden så ville det hurtigt blive tilføjet google map og Apple kort… som et filter…. 3 versioner, de gratis, betaling og kun for kunder…..

        Svar
  5. Line

    Jeg rejser til New York med min kæreste og 1-årig pode den 1. april, og allerede nu forårsager mine bekymringer mig søvnproblemer….. Jeg frygter, jeg bliver den skingre version af mig selv, som ingen kan holde ud – nogle gange beder jeg om stilhed herhjemme, fordi jeg er træt af at høre på MIG SELV. Min kæreste forsikrer mig om, at det nok skal blive en god tur. Godt han skal med og ved, hvad kaffe, lidt stilhed og en bænk at sidde på kan gøre ved mit humør.

    Svar
    1. Marina

      Det skal nok blive en SKØN tur. 1 årige er fine at rejse med hvis bare man giver sig tid til at nyde de små ting i deres øjenhøjde også. Bare husk at man ikke har så nemt ved at komme omkring med en klapvogn som vi er vant til i Danmark.

      Svar
    2. Maude Forfatter

      @Line: Jeg er sikker på, at det bliver en skøn tur til N.Y.! ❤️ Også selvom du bliver skinger, og skriger og græder og ønsker du var hjemme i Danmark (ej, så galt tror jeg ikke det kommer til at gå!) – bare husk at tilgive dig selv bagefter, og vid, at når I kommer hjem, så har I alligevel haft verdens bedste tur. Og heldigvis er der kaffe overalt derovre, så alt (bliv)er godt! Det ku’ være sjovt at høre fra dig når du er kommet hjem! 😀 Ha’ en fantastisk tur! ❤️

      Svar
  6. Monica

    kan godt se det lidt trælse i at tro man skal på badeferie og så ender i London… he. så skal man være mere end lidt omstillingsparat. Selv om London er dejlig om end hektisk… fik I bangers and mash på en pub ?

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Så er det heldigt at unge mennesker nu til dags er virkelig omstillingsparate! 😜 Desværre – vi må ha’ det dersens pub-noget til gode til en anden gang!

      Svar
  7. Marina

    Det ER faktisk anstrengende at rejse med børn. Altså hvis det skal være sådan en ferie der ikke foregår ved en bassinkant med all inklusiv. For ja man skal holde styr på hele flokken, få ønsker og preferencer til at gå op i en højere enhed og man har ansvaret for at få alle på og af diverse transportmidler på samme tid. Så det er helt naturligt at blive træt. Tilgengæld er det at rejse sammen noget af det mest givende vi nogensinde har gjort som familie. Vi taler om vores rejser næsten hver dag og jeg elsker at de allerede har set så meget andet af verden end lige det danske. Danmark er verdens bedste sted at bo, men det er også godt at se rigtige storbyer, vilde bjerge og mennesker der tænker anderledes. Det er jo noget af det udsyn man har med hjem i bagangen efter sådan en tur til London og i længden er det bare meget bedre end badeferie.

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Ja, de har virkelig fået en del med hjem – om ikke andet så alle de engelske eder og forbandelser fra fodboldbanerne…. Og apropos den kollektive trafik så fik vi da i hvert fald hurtigt nogle regler på plads også – hvis vi nu skulle blive væk fra hinanden. Gys…. 😳

      Svar
  8. Lene

    Hvor lyder det bare skønt med en Londontur eller ferie i det hele taget. Selvfølgelig har du forsøgt at holde styr på alle, du er jo mor 🙂 Og jeg er storesøster til fire, så jeg kan levende genkende Ellens beskrivelse.

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Det var virkelig en skøn tur! Og hvor er jeg glad for, at jeg ikke har haft mindre søskende, så ville jeg da være slidt helt i bund på nuværende tidspunkt. Eller også ville jeg være lidt mere hardcore….

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *