En kliché eller to

(Ja, overskriften er i sig selv en advarsel…)

Nå. For nogle dage siden så jeg på facebook én af de dersens klichéer, som mit feed er fuld af – foruden en masse om nødhjælp, lockout og lukkede grupper bestående af andre forældre fra mine børns sportsaktiviteter (vis mig dit facebookfeed, og jeg skal sige dig, hvem du er).

Tilbage til klicheen; den lød sådan her:

Thousands of reasons
 
If every morning,
You can find a reason to say,
“Yes, it’s going to be a beautiful day.”
 
And every day, you find a reason to say,
“Yes, it is a beautiful day.”
 
And every night, you find a reason to say,
“Yes, it was a beautiful day.”
 
Then one day,
You’ll look back and easily say,
“Yes… it was a beautiful life.”

Hvor banalt det hele end lyder (selv i mine egne ører), har jeg ikke helt kunne slippe det alligevel (det siger vel en del om mig, men lad nu det ligge). Jeg tror, at ordene hænger fast, fordi jeg faktisk lidt for ofte kommer til at bagatellisere de små ting i tilværelsen, som faktisk er vigtige. Altså de ting, der skaber magi, for nu at sætte de store ord på. Jeg kommer til at bagatellisere dem, fordi jeg tænker, at det måske ikke helt er nødvendigt, og er det i virkeligheden ikke kun mig, der lægger mærke til det? Og hvis det kun er mig, der lægger mærke til det, så kan jeg måske lige så godt lade være?

Det er det dér med lige at gøre den ekstra ting; den ting, der gør et eller andet lidt mere hyggeligt. Eller smukt. Eller knapt så ordinært. Det kan være noget så banalt som at tænde stearinlys om aftenen. Eller det kan være at købe et eller andet til sig selv, som lige ville være prikken over i’et, men som måske er lidt luksus. Jeg hører fjernt min mor give udtryk for, at det har jeg da virkelig ikke fortjent. Og det tænker jeg også et langt stykke hen ad vejen, at jeg ikke har. Men det er heller ikke fordi, det nødvendigvis kun er materielle ting, jeg har fokus på her, for jeg ved godt, at lykken ikke er gjort, bare fordi man anskaffer sig en toiletspand med softclose – det er blot for at nævne et par eksempler.

Men grundlæggende, så ser jeg mig selv lægge ting på hylden – både i bogstavelig forstand og i overført betydning – og jeg tænker på hvorfor. Hvorfor lader man det ske? Skyldes det ens forældres vaner (arv og miljø, med andre ord), eller skyldes det, at noget måske er gået i glemmebogen i takt med at man skiftede ble på sit afkom samtidig med at man skulle overleve inde på det dersens arbejde?
Jeg ved ikke hvor svaret ligger gemt.

Men nu er jeg blevet opmærksom på det; manglen på magi, og jeg har faktisk tænkt mig at gøre noget ved det. Eller prøve på det, i hvert fald. For det er sandt, at man kan blive ved med at spørge sig selv, om man nu virkelig brug for det; alle de små gode ting i hverdagen. Men ja, det har vi! Tænd dog de stearinlys; byd stilheden velkommen når du møder den, og køb så de løgplanter, du egentlig ikke havde plads til da du i forvejen kom til at købe alt for meget i Netto. Stil dem i din vindueskarm, og nyd dem. Hver dag, til de ligner daggammelt icebergsalat.

Jeg kan mærke, at jeg er blevet bange for at fortryde. Jeg magter ikke længere de helt samme ting, som jeg tidligere har gjort, og mit sensitive jeg får mig til at vælge ting fra. De ting, jeg vælger fra, fortryder jeg ikke, men jeg er bange for, at der kommer en dag, hvor jeg ønsker, at jeg havde gjort noget mere i det små. Hver dag. Og jeg kan virkelig mærke, at jeg skal til at sætte ind her. Flere kram. Mere kærlighed og flere løgplanter. Jeg vil prøve at smage lidt mere på tingene, kræse lidt mere for detaljen og livet.

Det er glimmeret, jeg med andre ord er på jagt efter, og som jeg skal kæmpe for at få lidt mere af i det daglige. Tryllestøvet, stjernedrysset, farverne i detaljen. Så mit og andres liv har været smukt, når vi dør.

Som det fremgik af forrige indlæg, så er jeg typen, der slæber rundt på sådan en gammel mayland-kalender, den tunge udgave, fordi det aldrig har fungeret i praksis med min kalender på telefonen. I min fysiske kalender kan jeg skrive og gemme invitationer, pjecer og alt muligt andet, og efterhånden som året skrider frem, er den blevet fem kilo tungere, og jeg skal bruge flere elastikker for at sikre mig, at indmaden ikke ryger ad helvede til i Tasken med Tørretumblereffekt. Men: Hvert år overfører jeg et par linjer fra den gamle til den nye kalender, som giver mening for mig, og som jeg ikke længere kan huske hvor stammer fra, men som er helt i tråd med ovenstående.

Linjerne er disse:

Enjoy the little things in life
For one day 
You’ll look back
And realize
They were the big things.

Også en kliché, jeg ved det, og dog er det alligevel sandt. Og så kan vi vist ikke presse citronen mere, hva’? Men ikke desto mindre, så… husk det nu. Ik’? ❤

Fotograf: Palle Pophår

23 tanker om "En kliché eller to"

  1. Emilie

    Der er sikkert allerede masser af de små skønne ting – man kan så let overse dem. I min kalender har jeg for hver måned en side med highlights, hvor jeg tegner eller skriver månedens højdepunkter. Nogen gange er den næsten fyldt på kun to uger. Højdepunkter kan være noget så banalt som at give tid til at lade Drengen køre på løbecykel til børnehave og større ting som fødselsdagsfejring. De sidste par uger har jeg forsøgt at dyrke de helt små ting lidt mere, og hver aften har jeg skrevet tre gode ting fra dagen ind i kalenderen. Nogle dage kan det være svært, men det er nok mest fordi mange gode ting går igen dag for dag, og jeg helst vil skrive noget nyt. Og så er det at jeg husker at tænde stearinlysene. Bare for at tredje punkt ikke skal være “læse godnathistorie” for syvende dag i træk. Og så føler jeg mig rig. Tænk at jeg hver dag har et højdepunkt i godnathistorier!

    Du har sikkert allerede mere tryllestøv end du tror 🙂

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Det er da FANTASTISK, Emilie ❤️ – det er lige præcis sådan nogle ting jeg tænker på at jeg vil huske (men min udfordring er, at jeg ret let kommer til at glemme de ting, jeg vil huske…) 🙃
      Jeg tænker øvelse gør mester, jeg bliver bedre hver dag.

      Svar
  2. Eva

    Jeg kom til at tænke på en fantastisk kvinde, som jeg lærte at kende ikke godt.
    Kære alle ❤️

    “Året startede ikke helt som planlagt. D. 1/1 blev jeg indlagt på Frederiksberg hospital for behandling af en infektion i forbindelse med den behandlingen af brystkræft metastaser, som har spredt sig i lunger, knogler, lever og bughule. Forløbet startede omkring maj måned sidste år. Lægerne har forsøgt sig med forskellige behandlinger, men pt. er dette sat i bero

    I dag er jeg blevet overflyttet til palliativ afdeling på Bispebjerg. Her er målet, at få styrket min krop ❤️.

    Livet er dejligt ❤️!”

    Jeg nåede ikke at komme, så var hendes liv forbi. Jeg kom til at tænke på Ingeborg, hun hed kun Inge, men hu var en borg, da jeg læste dit opslag.
    Livet er dejligt.

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Åhhh, ja, livet er vitterligt dejligt! Og hun lød virkelig til at være en borg, din Inge. Jeg har den største respekt for mennesker som hende, der bare formår at se positivt på tingene uanset hvad. Hvor trist at hun ikke klarede det… ✨
      Tak fordi du delte, Eva! ❤️

      Svar
  3. Skalotteløg

    Jeg er vild med dine ord ❤️ Jeg bruger også tricket med at skrive tre ting ned hver dag og så en liste over highlights for hver måned. Jeg bilder mig ind, det gør hverdagene lidt lysere ❤️

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Tak, søde Skalotteløg! Jeg må se at komme i gang med at skrive de tre ting ned hver dag – eller i hvertfald bare huske på dem! 💕

      Svar
  4. Sabrina

    Jeg bliver også altid ramt af klicheerne på facebook og instagram.
    Der er jo sandhed i dem. Gad vide hvem der finder på dem. Kloge gamle mænd og damer, måske.
    Jeg tænker ofte over, at jeg er for dårlig til at nyde, det jeg har. Hver gang vi overkommer en milepæl her i huset. Som bleerne, der forsvinder, babylegetøjet der ikke længere er interessant og autostolene der ender på DBA. Dunker jeg mig selv i hovedet over, at jeg ikke nød det mere, end jeg gjorde og jeg rammes af vemod. Desværre hænger det nok sådan sammen, at jeg, når livet står allermest på, ikke helt har overskuddet til at leve over evne. Over evne kan i de perioder sagtens sidestilles med forårsløg fra netto. Men jeg prøver og det bliver bedre dag for dag, bestemt.
    Kram Sab

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Jeg har det på præcis samme måde! Og hvor er det åndssvagt, at man har det sådan (tag det endelig ikke personligt, det er ikke ment som en fornærmelse!) – jeg synes næsten det er til at tude over, hvis man først har lært at nyde livet som 80-årig, ja måske aldrig?! Vi må ta’ os sammen, må vi! Jeg har i dagens anledning spenderet 35 kroner på en kaktus. Det kommer på listen i aften. Foruden al den solskin vejrguderne har budt på, og kaffe med en kær bekendt. ☕️

      Svar
  5. Fruen i Midten

    Der er jo tit megen sandhed i selv de værste klichéer. Og ja, det er bare med at huske de små ting, som gør dagen lige lidt bedre. Du er ikke den eneste, der bør øve sig 🙂

    Svar
  6. Birgitte B

    Som TV2 så smukt synger: Kys det nu, det satans liv 🙂
    Selv om livet ikke skal (eller kan) være en lang ‘happy go lucky’, så er det dejligt at have lidt fokus på de små ting. Kh. Birgitte

    Svar
  7. VenterPaaVinBlog

    Sikke en fin tradition – jeg bladrede for nylig gamle breve, postkort og skøre sedler igennem fra min dåb, til efterskole-korspondencer, pennevenindebreve, fødselsdagskort, rejsehilsner og glimt fra diverse venindebøger. Og de var også fyldt med klicheer, både i tekst, ordsprog og ikke mindst rim og remser – fra de helt kiksede, til de ganske sande (:

    – A

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Det lyder som en skøn tur down Memory Lane! ❤️ Der ligger ofte meget guld gemt i studenterhuen og slige steder!

      Svar
  8. Ellen

    Klicheer er ofte sande og smukke ord, der bare er blevet sagt/skrevet en tand for ofte. Klicheer er i orden – der er bare lige lovlig mange af dem på FB, synes jeg, men det er mere sådan noget som “Del dette, hvis du elsker dine børn/børnebørn” – og så står der ikke mere, men det er blevet delt millioner af gange. Me NOT like! Og jeg deler ikke den slags pjat og cyberfyld.
    Men ja, vi skal huske at nyde de små øjeblikke, for de bliver kostbare minder en dag.

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Ja, og tænk hvis vi har så travlt, at vi ikke får værdsat det, som en dag ville blive gode minder, hvis ikke vi i mellemtiden glemmer dem?! Ohhh!… 😵

      Svar
  9. Lene

    Og det var faktisk mit formål med min blog – at jeg der skulle sætte fokus på hverdagens magi. Indimellem går der for meget brok og søvnløshed i bloggen, så må jeg lige stramme op. Og i dag var der lyst og solopgang, da jeg kørte på arbejde. Det kan jeg blive helt høj af 🙂

    Svar
  10. Marina

    Klicheer er næsten altid sandheder der bare er for banale til at vi vil stå ved dem. Nogen gange prøver vi nemlig bare at være for cool.

    Og på taknemlighed og de små tings magi skal det gode liv bygges. Sådan er det og hvis man er for cool til at sætte pris på alt det banale bliver det hele hurtigt lidt gråt.

    Svar
      1. Maude Forfatter

        Jeg er heller ikke så meget på Facebook, det kan hurtigt tage overhånd. Lige nu prøver jeg generelt at skære lidt ned på alt hvad der er virtuelt, og det er faktisk lidt rart! 💕

        Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.