En slags monolog

Som sagt er vi begyndt at sortere madaffald herhjemme. Timingen er ret fin, eftersom poderne for nyligt har haft tema om bæredygtighed i skolen. Derfor står Mindste Pode en dag, og ser deltagende ned i madaffaldsspanden:

“Man må IK’ smide batterier i en almindelig skraldespand!” siger han så, og forsætter: “Det har jeg set i en film, hvor en dame finder et batteri i skraldespanden, og så siger hun: ‘Du skal IK-KE fucke med mit grundvand!’ – og mor, det var da noget FORFÆRDELIGT noget at sige! Og hvad BETYDER overhovedet grundvand?” spørger han så, som om det er grundvand, der er det forfærdelige i sætningen.

(“Det er vand, der befinder sig i jorden nede under os”, svarer jeg)

“Det kan regnormene godt li’! Men der skal ik’ være for meget, så kommer de op af jorden. Men de må ikke komme op af jorden en sommerdag, hvor det er sygt varmt, for så dør de nemlig!! Så tørrer de helt ind. Lissom rosiner! …. Regnormerosiner.”

Ovenstående er et eksempel på, hvordan en snak om bortskaffelse af batterier uforholdsmæssigt hurtigt kan udvikle sig til at handle om regnormerosiner (hvilket er et helt nyt fænomen, tænker jeg). Nogle gange – faktisk altid – skal man følge virkelig godt med hvis ikke man skal tabe tråden undervejs. Gør du det nogle gange? Taber tråden, altså?

Fotograf: Palle Pophår

16 tanker om "En slags monolog"

  1. Inger

    Gjorde engang. Vores mellemste kom en gang og spurgte, hvilket sprog Gud egentlig snakkede, når han nu kunne forstå alle mennesker (og det var altså ikke noget jeg havde lært ham, just saying) Jeg kom helt til kort, og efter et par dage kom drengebarnet med det forløsende svar: Jeg tror han snakker himmelsk. Og hvis Gud skulle tale himmelsk, hvem skulle så?

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Ja, hvem skulle så?! Det er da logik på højt plan – der er så meget voksne ikke forstår! 💕

      Svar
  2. Emilie

    Regnormerosiner er da det mest vidunderskønne ord!

    Jeg taber tråden i samtaler mange gange dagligt – og det kan altså også være i samtaler med voksne. Det vildeste er manden, der laver utallige indskudte historier, så man ligesom skal arbejde sig ud af dem igen enkeltvis for at komme tibage til start. Og hvor det hele begyndte bliver hurtigt glemt.

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Ja, én ting er fortællinger, der tager en ny drejning undervejs – noget helt andet er fortællinger, der indeholder sideløbende historier, så man skal holde rede i flere forløb og hvornår der er tale om den ene frem for den anden! 🙃

      Svar
  3. Linedanser

    Årh mand, elsker den nysgerrighed og logik børn har <3 Og ikke mindst nysgerrigheden og kreativiteten til at kaste sig ud i at skabe ny mening ud af noget, man allerede ved (regnorme + rosiner = regnormerosiner – I love it!)
    😀

    Svar
    1. Maude Forfatter

      I love it too! ❤️ Og prøv lige at forestille dig hvordan verden ville se ud, hvis ikke voksne havde mistet den evne?!

      Svar
  4. Monica

    ja det kan gå hurtigt med at blive slået hjem.. hehe..
    husker da min datter var 7-8 år – vi puttet lidt på sofaen, fjernsynet kørte uden vi sådan rigtig kiggede, der blev nævnt – sådan lidt dommedagsagtigt – at hver femte ( el.l) danske kvinde var i fare for at få brystkræft… hvor min datter siger – ej mor hvor er det godt du ikke er dansker.. 🙂

    Svar
  5. Fruen i Midten

    Regnormerosiner – eeiw! Hvis nogen nogensinde formaster sig til at lægge tre rosiner på rad og række, vil jeg nu se noget helt andet …

    Jeg taber tit tråden. Også fordi jeg ikke hører ordentligt efter, men mest fordi nogle samtaler bare har det med at køre af sporet. En af mine chefer kan fx spolere hvilket som helst emne, fordi han lige er n-ø-d-t til at indskyde en anekdote fra attenhundredeoghvidkål, og før han er færdig, har alle glemt det oprindelige emne.

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Haha!… Ja, den slags samtaler kender jeg også godt! Det er bare sjældent at de er underholdende i samme omfang, som når det er børn, der twister samtalen, synes jeg! 😝

      Svar
      1. Fruen i Midten

        De er aldrig, aldrig så underholdende, som når børn folder sig ud. Går ud fra, at det bla. er derfor, jeg/vi taber tråden. Mht børn er det mere fordi vi med vores indskrænkede voksenhjerner kan have svært ved st følge de vilde tankespring. Tror jeg 🤔🙂

        Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.