Nu jeg er i gang #3

… så var jeg for nyligt på seminar med overnatning. Og jeg sværger, det er lidt af et mirakel jeg fandt både til og fra mit værelse; en enkelt gang var jeg faktisk lige ved at ringe til konferencecenterets reception for at få dem til at sende en hundepatrulje afsted efter mig. Det er heller ikke det fedeste, at komme halsende halvvejs inde i session 4, mens alle andre er godt i gang, og man kun har sin utroligt dårlige stedsans at skyde skylden på. Og hvis man hæst hvisker noget i retning af at man jo fucking troede man skulle DØ dernede, så er det lissom om de øvrige deltagere bare ikke helt har fanget, hvad det er, man lige har været igennem, vel.

… så havde de – på selvsamme konferencecenter – nogle virkelig store spejle, og jeg tør godt afsløre, at det ikke gjorde noget som helst godt for mig. Intet.

… så døde vores firhjulede nærved og næsten her i starten af ugen. Hvilket i øjeblikket føltes en anelse vemodigt, men ikke mindst også pissehamrende røv-irriterende, primært fordi vi havde up-coming børnefødselsdag med alt hvad det nu indebærer af logistik og fragten gaver og køren i sommerhus, og hvad ved jeg. Heldigvis – praise the Lord! – er jeg indehaver af en yderst praktisk, og ikke mindst rummelig cykelkurv, og hvem siger, at man ikke kan fragte en kagemand i sådan én? Måske den ikke kan transporter hele familien i sommerhus, men spørgsmålet er, om der overhovedet er nogen som helst, der opdager, at al matadormix’en er raslet af? Altså af kagemanden? Nej, vel? I should think not, og hvor der er vilje, er der vel vej, som de si’r.

… så tænkte jeg forleden på, hvor meget forårets komme på sin vis svarer lidt til at blive vækket til live igen. Man dør en lille smule dag for dag i løbet af vinteren, og pludselig, når bøgen og anemonerne springer ud – så får man livet i gave en gang mere. Det er da fantastisk, ikke?

… så har jeg – apropos vækning – set mig nødsaget til at skifte min alarmtone ud til noget lidt mindre pip-pip-agtigt. Der sker nemlig ellers det, at når solen spreder sine første spæde stråler over land, og skaderne ude i afløbsrenden (nedløbsrenden, tagrenden, whatever) bryder ud i noget smårustent skræp, ja så tror min mand simpelthen, at han skal hjælpe mig med at høre vækkeuret. Egentlig meget sødt, men også en smule belastende, sådan at blive vækket med tyve minutters intervaller fra klokken lidt i fire. Jeg opdagede til gengæld forleden, at en af mine kolleger har en ringetone, der består af skrig fra gyserfilm, og jeg tænker egentlig, at det må være det helt rigtige valg.

… så har jeg været i vandet i dag for allerførste gang.
Og jeg kan kun sige ét ord:
KOLDT.
Koldt som ind i helvede.

… så har Ældste Pode officielt valgt familien og sommerhuset fra. Han kunne lige trække sig igennem otte timers fødselsdagsfejring af sin lillebror, inden han hijackede et lift til staden med sin farmor i forgårs. Han har kun ringet to gange foruden et enkelt lommeopkald, og lige nu befinder han sig til en fest, som jeg havde glemt alt om at han skulle til. Jeg tænker, det er et sundhedstegn. Og alligevel er det altså en lille smule svært at forholde sig til…

… så har jeg vundet mit første væddemål mod Mand. 18 år, tog det, og jeg troede ALDRIG det skulle ske. Og nu kan jeg ikke engang huske hvad vi væddede om, men faktum er, at jeg nu er indehaver af virkelig mange marcipanbrød. Og jeg kan ikke sige mig fri for, at jeg i skrivende stund render rundt og opfører mig sådan her:

Det er de små ting, du ved.
Kan du ha’ en fantastisk lørdag aften?

16 tanker om "Nu jeg er i gang #3"

  1. Pendler-mor

    Alt i alt slet ikke skidt 😊

    Og thank God du ikke endte som mumificeret lig på det dersens konferencecenter! Det ER altså en artitekt importeret direkte fra helvede, der har designet den floor-plan…. Man går ned for at hente et stykke tyggegummi og kommer – hvis alt går vel – retur halvanden time senere med håret strittende ud til alle sider…..

    Håber gan havde en dejlig fødselsdag Mindste-Pode – vejret har sa ihvertfald fejret ham nok så grundigt 😊😊

    Knus 💖

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Det er jo det, jeg mener!! Man skal jo ha’ risikotillæg, og vinget af i en særlig boks i ens forsikringspolice for at kunne tage afsted med nogenlunde ro i sjælen. Alt det postyr for et stykke tyggegummi, tsk-tsk.
      Og tak for lykønskning! 😘

      Svar
  2. Fruen i Midten

    Marcipanbrød og grand prix -what’s not to like 😋 Godt, du ikke blev helt væk. De der steder med en million ens gange, på 17 etager, er ikke til at have med at gøre. Tillykke med bettePoden🇩🇰 Gætter iøvrigt på, at du mener tagrende❓

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Tagrenden it is. Det er ikke sådan når man er byboer… Og tak for tillykke til min pode! ❤️

      Svar
  3. Birgitte B

    Ej, jeg har været i vandet to gange nu og det er død-lækkert! Altså synes jeg… Måske også fordi solen skinner. Så føles det virkelig rart at komme op…
    Kh. Birgitte

    Svar
  4. Anne R

    Hahaha, kender det med spejlene alt for godt!
    Jo ældre jeg bliver, jo mere undgår jeg dem bare. Det andet bliver man jo deprimeret af.

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Ja, du har helt ret! Og nu jeg tænker over det, så burde det faktisk være lovpligtigt at hænge en automat med antidepressiva op ved siden af sådan nogle kingsize-spejle. Eller måske spejlene bare skulle forbydes?

      Svar
        1. Maude Forfatter

          Jeg bliver mest sådan… rødmosset, tror jeg. Og lidt skinger i stemmeføringen, men det kan man jo heldigvis ikke se i et spejl!

          Svar
  5. Ellen

    Jeg kan godt lide de spejle, der er en smule skæve, så man ser dejlig slank ud. Jeg kan så ikke lige huske, om det i givet fald skal være konvekst eller konkavt …
    Tillykke med det vundne væddemål – marcipanbrøddene var forhåbentlig dit eget valg i tilfælde af, at du mod forventning skulle vinde?
    Kondolerer med den motoriserede – jeg håber I snart finder en erstatning for den, for I kan formentlig ikke undvære, når I har sommerhus?

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Yes, marcipanbrødene er eget valg, og de vil blive nydt!😛 Med hensyn til de der spejle, så giver jeg dig ret: Der er nogle (få!) som kan siges at have en form for gavnlig effekt på udseendet, men det var desværre ikke den type, der hang der på stedet… Og bilen, den besindede sig heldigvis til sidst efter en del trusler om skrotning og andre former for bortskaffelse. Så med lidt held holder den et par kilometer endnu….

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *