Og festen varede i syv dage

Or at least that’s how the fairytales end. Men vi er ikke ude i noget med de syv små dværge her, ej heller noget med noget happy ending – nej, vi taler såmænd bare om børnefødselsdage. De har det med at tage lidt om sig, nemlig. Jeg ved ikke, om det samme gør sig gældende for fejringen af dit afkom, hvis du er i besiddelse af sådan et (eller flere)?  Én ting er selve fødselsdagen, men festlighederne slutter (som nogen vil vide) slet ikke her: Poden skal nemlig også fejres i skolen, til diverse fritidsaktiviteter OG til den dersens børnefødselsdag, du ved nok. Og det var så i søndags.

Så mens jeg sådan nærmest tilfældigt opdagede, at det faktisk var Mors Dag, fordi alle mulige tænkelige og utænkelige sociale medier svømmede over med kærlighedserklæringer, blomsteropsatser, morgenmad på sengen og spaophold, ja så valgte vi at bruge den ellers i øvrigt solbeskinnede søndag i et relativt mørklagt aktivitetscenter sammen med drengeflokken fra nulte.

Og selvom det faktisk er en virkelig sød drengegruppe (og det er det!), så er sådan en børnefødselsdag helt grundlæggende noget, som jeg bare skal have overstået hurtigst muligt. Jeg bliver angrebet af en form for angst (måske du husker, at jeg har skrevet om det for et par måneder siden lige her?), og det er som bekendt ikke de mange kager, der skal bages, som jeg er oppe imod, det er mængden af børn. Det føles som en form for akut iltmangel, og jeg tæller hvert sekund til mareridtet er overstået. Jo. H-v-e-r-t sekund.

Sagen er den, at det er fuldstændig som en invasion fra det ydre rum. Har du nogensinde tænkt på det? Hver dreng, sin version af en lille grøn, småslimet alien: Du kender den ikke; du ved ikke hvilke regler den efterlever, om den selv kan tage sko på, eller om dens ører fungerer helt, delvist eller slet ikke. Du ved ikke om den selv kan finde til og fra toilettet, hvilken Gud den tilbeder, hvad den kan li’, eller hvad den spiser. (Mennesker? Andre mødre?).

Det eneste du med sikkerhed ved er, at du vil blive udfordret til det yderste, og at du eventuelt vil blive taget som gidsel i et interplanetarisk rumkapløb. Du ved ret beset heller ikke hvem der har vundet når slaget er endelig er udkæmpet, men du ved, at succeskriteriet er ren og skær overlevelse. Intet mindre.

Men! Du skal faktisk også overleve de andre forældre, der – uagtet hvor søde de er, og uagtet hvor godt du klikker med adskillige af dem – kommer i flok, og du bliver nødt til at LYVE dem op i ansigterne når de spørger, om det er gået godt. Særligt skal du forberede dig på at det er skidesvært at lyve overfor Benjamins mor, og sige til hende at alle har været SÅ søde, når du mestendels har haft lyst til at slæbe Benjamin ned til den nærmeste dam, og drukne ham. Du skal heller ikke sige til Pauls mor, at de måske liiige skal ta’ at øve sig lidt på det der med selv at tage fodtøj på (uagtet din egen Mindste Pode hver morgen uden undtagelse græder salte tårer over sine snørebånd, som han (heller) ikke kan binde).

Sideløbende med at du skal håndtere forældrene, og foregive at ha’ overblik over hvor deres afkom mon befinder sig (og det kan være MANGE steder!), skal du samtidig være forberedt på, at din ældste muligvis facetimer dig midt i det hele nede fra køledisken i Føtex. Og selvom du er vældig, vældig glad for at du har lokket ham ud i dagslyset efter en enkelt lille ting, og selvom du har sagt at han IK-KE skal ringe klokken 15 når alle aliens bliver afhentet i deres respektive rumskibe, så er du alligevel ved at sende ham en omgang miltbrand pr. SMS fordi han sender live fra edamamebønnerne klokken to minutter i.

Sidst, men ikke mindst, skal du også øve dig i at udvise lidt mådehold, bare en lille smule, og ikke sige “PIS!” til den sidste forælder, når du opdager at I har glemt at uddele alle slikposerne.
Right.
Roger and out.

Uddrag af samtale med en alien:

Mig: “Har du ikke lyst til at komme ind og spille stikbold med de andre?”
Alien: “Nej. Jeg kom til skade på min cykel på vej herover.”
(Der bliver ledt længe efter en ikke-eksisterende skramme).
Mig: “Måske du er klar lige om lidt…”
Alien: “Dét tror jeg ik’ du skal regne med!”
Mig: “Nåda! Du er måske slet ikke glad for at spille bold?”
Alien: “Nahaj!”
Mig: “Nåmn, hvad kan du så rigtig godt li’ at lave?”
Alien: “Jeg kan KUN li’ at spille iPad!”
Mig: “Nå for Søren. Ja, det kan jo godt gå hen og blive lidt svært lige her…. bumbum…. Er der slet ikke andre ting du kan li’?”
Alien: “Nogle gange kan jeg godt li’ sådan noget hvor man klæ’r sig ud, og slås med sværd!”
Mig: “Rollespil!! Man kan gå til det, gør du det?”
Alien: “Ja. Eller jeg har gjort. I sådan ÉN uge. Måske to. Så synes jeg ikke det var så sjovt alligevel.”
Mig: “Nej, okay….”
Alien: “Men jeg skal måske snart til at begynde og spille fagot!”
Mig: “Holddaop!”
Alien: “Altså, ved du overhovedet hvad en fagot det er for noget?”

Okay hit me. Hit me hard.

27 tanker om "Og festen varede i syv dage"

  1. Anne W.

    Kære Maude/Skøreliv!

    Du må love mig, at du aldrig, A-L-D-R-I-G, stopper med at blogge! Du er fantastisk og slår samtlige mommybloggers med flere længder med din ærlighed og humor.

    KH Anne W.

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Wauw!! Og TAK – det er jeg godt nok glad for at høre, du synes – det betyder virkelig meget for mig! 💕 Tusind tak fordi du tog dig tid til at skrive denne dejlige kommentar til mig – jeg ønsker dig en FANTASTISK dag, Anne W., du har i hvertfald gjort min dag ekstra god! 😘

      Svar
  2. Marie

    Hahaha i det mindste er det ret sjovt, når du skriver om det 😊 Søde lille Ipad-alien 😉 Jeg glæder mig næsten (næsten!) til jeg skal holde fødselsdag for min drengs klasse i nær fremtid, så jeg kan grine af det bagefter… Min dreng er lige begyndt på fritidshjem, og det er altså vildt. Jeg læser med her og lærer lige noget

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Ja, det er virkelig vildt når de pludselig er blevet så store, at de går på fritidshjem! Det dér tid, det er et mærkeligt fænomen, det smuldrer mellem hænderne på os. Jeg håber du får mange fantastiske børnefødselsdage, som du kan grine højt og længe af bagefter! ✨ Rigtig meget held og lykke med det hele!

      Svar
  3. Ellen

    Hahaha – livet ER svært. Faktisk kender jeg ikke rigtig til nogen, der har overlevet det …
    Nogle kæmper dog vist mere end andre, og du er ude i noget hårdt her, tror jeg 😀

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Hehe… Nok ikke mere hårdt end hos så mange andre, men jeg holder skruen lige i vandet! 😂 Og ja, livet er mega-svært! Og skørt….

      Svar
  4. Anne R

    Åh Gud, det er sjovt og uhyggeligt genkendeligt!
    For man ER jo nødt til at lyve. Man kan jo ikke stå og sige til Lorteunges forældre, at han har været gemen og tarvelig og splidskabende. Eller kan man? Burde man? Jeg har tænkt meget over det. Men jeg er hver gang kommet frem til, at det orker jeg simpelthen ikke at gå ind i.

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Jeg har tænkt præcis det samme: Burde man?… Men min erfaring siger mig faktisk efterhånden, at de forældre, der har et lidt udfordrende (eller udfordret) barn, og ved, at andre måske er opmærksomme på det, de har brug for lidt fred; en lille hvid løgn. Og de forældre, der ikke vil indse at deres barn måske er en prøvelse for andre, både børn og voksne, de vil alligevel lade en given kommentar prelle af. Så jeg vælger at lade det ligge. Men det er virkelig en balancegang!…. 🙃

      Svar
  5. Birgitte B

    Jeg føler med dig… der er en grund til, at min yngste ikke har holdt en børnefødselsdag i over 3 år. (måske tror de andre i klassen, at vi er Jehova’er, men sandheden er, at jeg ikke magter det). Kh. Birgitte

    Svar
  6. Fruen i Midten

    Åh åh! Men du overlevede, og det er jo en sejr i sig selv 🙂 Og til næste år er de små aliens blevet lidt større og måske (kun måske) virker deres ører bedre, de kan selv binde snørebånd, og de kan selv finde vej til toilettet. Og om fem-syv-ti år vil du helt savne børnefødselsdagene og bliver nødt til at finde tilbage på bloggen for at overbevise dig selv om, at det behøver du så ikke …

    PS: Men jeg mangler virkelig svar på et afgørende spørgsmål: Altså, ved du overhovedet hvad en fagot det er for noget??

    Svar
    1. Maude Forfatter

      SELVFØLGELIG ved jeg da hvad en fagot er! Hallo, jeg havde musik på A-niveau i gymnasiet, og alt muuuuligt! Meget larmende og modbydeligt blæserinstrument, hvis du skulle være i tvivl. Og nej. Mange ting kommer jeg utvivlsomt til at savne, men børnefødselsdage og legegrupper er IKKE én af dem!… 😵

      Svar
  7. gravidgrahvad

    Åh ja, børnefødselsdage er noget Fanden har skabt på en virkelig dårlig dag (eller god? jeg ved ikke helt, hvordan Fanden opererer med de begreber).

    Det har dog hjulpet mig meget, at en veninde engang fortalte mig, at man skal droppe al idé om at lave noget fælles for ungerne. Det hele glider meget nemmere, hvis man har lavet en tre-fire lege-zoner og en slags åben buffet, og så ellers giver ungerne frie tøjler. Så må man ringe til skadesservice bagefter og be’ dem om at fixe gerningsstedet.

    Og så lige en lille krølle på det der med, hvor meget man skal lyve overfor de andre forældre, når de spørger om det er gået godt. Til fødselsdage – ja der skal det altid være gået godt! Men i én til én legeaftaler? Hm…

    Vi havde den lige oppe her forleden, hvor Rumpenissen havde haft en god ven til overnatning (næsten 24 timer – det var immervæk intenst, og vi havde endda sendt ældstearvingen på weekend-tur), og til sidst talte vi helt konkret ned til at han blev hentet. Drengen havde ingen manerer, og vi måtte fx følge barnet ud og vaske hans hænder, før vi spiste, for ellers gjorde han det ikke, selvom vi bad ham om det.
    Det føltes så grænseoverskridende at skulle opdrage på andres barn på den måde, og vi kom til at føle os som de strengeste forældre med den mest overdrevne håndhygiejne i verden, fordi det var så tydeligt, at han slet ikke var vant til, hvad vi betragter som simple ting som at vaske hænder og rydde op efter sig selv.

    Vi overlevede – ligesom du overlevede fødselsdagen – men der går nok også (mindst) et år, før vi prøver igen.

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Måske inviterer vennen til overnatning hjemme hos dig selv i mellemtiden, og så kan det være at der er et par brikker der falder på plads for forældrene? Fødseldagen endte også med at være temmelig differentieret, jeg tror alle havde en god dag. På nær mig, selvfølgelig – men jeg overlevede!! Og apropos, så nej: Jeg ved heller ikke hvordan fanden opererer, men han var grusom da han fandt på børnefødselsdage!

      Svar
  8. Hanne

    Jeg har engang gjort det: sagt at det var en flok bøller, alle som én – min egen incl. – den der 0. klasse og at det havde været ret meget uphill at ha’ dem til fødselsdag.
    Så ser forældrene godt nok mærkelige ud lige et øjeblik, og så kommer det lisså stille at det faktisk også var træls da de selv holdt fødselsdag og ikke sååååå fint med sååååå charmerende børn…..ikke hele tiden, i hvert fald.
    Men det er da noget af et sats. Og der er klart forældre i den klasse der synes jeg er meget lidt charmerende. Det lever jeg (og søn) så med.

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Haha!.. 😂 Hvis jeg hentede min pode til en fødselsdag hvor moren sagde sådan, så ville jeg gi’ hende en highfive og en kylling af den slags med alkohol i! Mega-sejt gået – er du sikker på det faldt i så dårlig jord, som du selv går og tror hos de sidste forældre også?

      Svar
  9. Jannie

    Jeg har engang bedt et forældrepar til en grum alien 👽 om hente afkommet før tid. Ellers ville han ikke være levende, ved normal afhentnings tid!

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Sådan en fødselsdag har der også været i en af mine poders klasse! Og det kan jo blive nødvendigt at gøre det, hvis fødselsdagen bliver spoleret, og det ikke er rart for nogen!

      Svar
      1. Maude Forfatter

        Jeg ved ikke, om Jannie vender tilbage med en uddybning af situationen, men til den fødselsdag jeg selv hentede en pode fra, var det vist forløbet relativt let – eller hvad man nu siger. Efter shark attack nummer tre havde faren til fødselaren vist fået nok, og havde ringet til moren til den dreng, der ikke helt havde fanget reglerne, for at få hende til at komme og mandsopdække sønnike. Og så var de vist gået lidt før tid. Jeg tænkte det var en god måde, egentlig….

        Svar
  10. Lene

    Hvor skriver du bare skønt om hverdagslivets genvordigheder.
    Gid du finde sådan en som mig og så slå jer sammen. Hun ville elske at planlægge og involvere sig i alle børnene. Så kunne du være den, der blot trådte til , når der var brug for to personer 🙂 og så servere god te til hende bagefter 😉

    Svar
      1. Maude Forfatter

        Fantastisk idé! En slags fusion, med andre ord – eller en menneskeblender! Jeg er fan! 👍

        Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *