Get your pudding spoon out and man up!

Måske du allerede har trukket stikket, og ligger på en tropeø under en palme med azurblåt hav i baggrunden, og en giftiggrøn drink i hånden? Måske scroller jeg ind i din statusopdatering på facebook, og forbander den lidt, fordi jeg ønsker, at det var mig – for jeg har nemlig stadig ikke ferie. Men jeg kæmper mig vej frem mod den. Jo, jeg kæmper, for de her dage op til sommerferien, de er jo fuldstændig som en løbsk væddeløbshest, der spreder død og ødelæggelse på sin vej. Der er så ustyrligt mange ting man skal ha’ styr på – og nå! – inden man kan give heeeeeelt slip, og slappe heeeeelt af i noget der ligner tre uger inden man så skal ræse tilbage på job for at fikse alt det, der nu i mellemtiden har ligget og lumret, og hobet sig op, mens man holdt fri (i alt for mange dage i forhold til hvad sådan et fuldtidsjob uden nogen former for ferieafløser, er gearet til). Hvad er det egentlig for en syg samfundsstruktur, der dikterer sådan en levevis? Jeg tænker åreforkalkning.

Og det, som jeg i virkeligheden synes er allermest mærkeligt, det er, at selvom man drøner rundt for at nå, og fikse, og ordne ting, så alt det man ikke når – det løber (med ganske få undtagelser) ingen vegne. Det er kun én selv, der pisker rundt som en skoldet skid, men vasketøjet, nullermændene, bunkerne på skrivebordet, de indtørrede potteplanter, og stegepanderne, der skal vaskes af – de forbliver præcis hvor de hele tiden har været; de rykker sig ikke en tøddel. Opgaverne ligger simpelthen brak til vi løfter dem. Og hvad kan vi så lære af det? Ja, se det har jeg ikke helt svaret på, men jeg er sikker på, at der er et svar derude – det må der simpelthen være. Et universelt et af slagsen. Og her svaret nok ikke åreforkalkning.

Vi kæmper vi for at nå i mål, for at nå til bunds i to do-listen. Vi tror på det. At målet findes, og at galskaben vitterligt har en ende: Når vi har rundet det næste hjørne, når vi er forbi den næste deadline, når måneden er overstået, når ungerne er puttet, hvad ved jeg. Lige om lidt. Det er derfor vi bliver ved. Fordi vi tror, vi kommer i mål på et tidspunkt. Vi må være udstyrede med defekte hjerner, for det sker aldrig. I næste måned er der lige så mange deadlines i kalenderen, der er stadig møder, skole-hjem-samtaler, børnefødselsdage og alt muligt, som vi også bare lige skal nå inden vi kommer til bunds i mængden af opgaver, og kan slappe af. Lige om lidt. Det er som ørkenvandreren, der drives frem af sit fatamorgana. Jeg tænker på det om natten, når jeg vågner, og ikke kan trække vejret.

Men samtidig, så ved jeg også, at der få gange i mit liv er sket det mirakuløse, at opgaver, jeg ikke har nået at tage mig af, har løst sig selv alligevel – mens de bare lå dér, ganske og aldeles uberørte (og det var undtagelserne, jeg fablede om for et par linjer siden, hvis du nu var i tvivl). Noget har fundet en vej, uden min indblanding. Så på en måde, kan det godt være, at ting (alting?) faktisk har virkelig godt af at ligge brak i nogen tid. Også mennesket. Dette er ikke en opfordring til at sylte tingene, men måske til at tænke lidt mere overordnet over, hvor travlt man egentlig bliver nødt til at have? Hvor nødvendigt er alt det vi laver, egentlig? (Og hvor nødvendige er vi overhovedet i det det store puslespil?). Det tænkte jeg på i aftes, da jeg sagde til Mindste Pode, at han godt nok havde sorte tæer. Han kiggede på mig et kort øjeblik, inden han tørt svarede: “Ja, det lever jeg faktisk med!”
Jeg tænker, jeg satser alle mine penge på sorte tæer.

Fotograf: Palle Pophår

8 tanker om "Get your pudding spoon out and man up!"

  1. Skalotteløg

    Word. Jeg har faktisk overvejet at lade være med at holde ferie, fordi det er komplet åndssvagt at stresse så meget bare for at kunne holde fri, når man i stedet kunne arbejde i moderat tempo hele måneden igennem. Måske endda med samme resultat i både krop og sjæl… Men hva, nu er det jo bestilt…

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Ja, man planlægger jo lissom efter det skidt. Men om jeg ville undvære, det tror jeg nu HELLER ikke… Jeg er satme ikke let at gøre tilfreds, hva’?! 🙃

      Svar
    1. Maude Forfatter

      Poden har heldigvis SÅ meget styr på det! Og ja, det hjælper altid at trække vejret, det er vigtigt at huske den lille detalje…

      Svar
  2. Fruen i Midten

    Tænker også, at det er en mærkelig konstruktion: Først styrter man hektisk rundt for at få ordnet alt det, der bare skal ordnes inden ferien, så suser man rundt i ferien, for man skal jo helst ikke gå glip af noget som helst (det er i hvert fald sådan, jeg har det. ved godt, at visse typer rent faktisk kan slappe af helt ned i tæerne (de sorte), når de holder ferie), og så kommer man hjem til en kolossal bunke arbejde, som sjovt nok ikke har gjort sig selv i mellemtiden. I mit næste liv vil jeg som minimum have et arbejde, der ikke bunker sig, når jeg vender ryggen til.

    Jeg kan godt lide tanken om Podens sorte tæer, men følte alligevel, at jeg i går var nødt til at gøre noget ved mine egne, der garanteret var sortere end Podens, efter at jeg havde gravet jordbærplanter op iført sandaler …

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Vi har faktisk også forsøgt at gøre en lille smule kål på vores egne sorte tæer i dag, med varierende held. I mit næste liv tror jeg bare jeg vil være kat. Uden arbejde, men med en dejlig, blød sofa. Ingen forpligtigelser.

      Svar
  3. Ellen

    AJ, hvor kan jeg huske det. Det indlæg kunne have været skrevet af mig.
    Al den panik før ferien – især hos alle de andre: “Skal du på ferie? Jamen du skulle altså meget gerne nå at …” – lige pludselig var ALT vigtigt og kunne overhovedet ikke vente.
    De sidste år tog jeg konsekvensen og fortalte kun min chef og ganske få udvalgte af de 130 i området, når jeg tog på ferie, og alting blev meget nemmere.
    Jeg kan også huske visse opgaver, som løste sig selv bare ved at ligge i to do-bakken 😀
    God ferie, når du når så langt!

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.