Så kører vi igen…

Troede seriøst at jeg skulle dø, da vækkeuret ringede kl. 5:20 i morges. Det er virkelig helt umenneskeligt tidligt, og jeg vil ha’ mere juleferie! På den totalt barnlige stampen-i-gulvet-agtige måde: Jeg VIL ha’ mer’ juleferie!! ….Hvorfor er der ingen, der hører efter?!….

Er faktisk fast i min overbevisning om, at mennesket – helt på lige fod med bjørne og skrubtudser – er skabt til at gå i hi i vintermånederne.

Åh, det har været to skønne ugers ferie, helt uden idrætstasker, cykellygter og madpakker!

Vi har også fået set en del asfalt undervejs i ferien, kom jeg lige til at tænke på…. Sådan er det, når man er eksiljyde, og mange relationer efterlades flere hundrede kilometer væk. Så vi har kørt lidt rundt i det ganske land i de forløbne dage. Eller det vil sige, min mand har. Siden jeg som nyklækket kørekortindehaver totalskadede min fars bil på hans fødselsdag, har jeg ikke været særlig glad for at sidde bag rettet i den firehjulede. I virkeligheden er det nok lidt af et mirakel jeg overhovedet fik kørekort taget i betragtning af at jeg lærte at køre markræs i en flækket Toyota (det er den slags man gør nogle steder i Jylland).

Fordi det som regel er min mand, der kører bilen, er det nok en logisk følgeslutning at bilen benævnes som ‘fars bil’. Derfor er der stor undren og en del panik, når jeg en sjælden gang sidder bag rettet (i nødstilfælde, og når min mand har indtaget for meget alkohol – som for eksempel nytårsaften). “Hvorfor skal DU køre i FARS bil?!?” spørger poderne med slet skjult rædsel i stemmerne. Og sædvanligvis bliver der også fulgt op på min kørsel med en jævn strøm af advarsler fra bagsædet. Det er ikke uhørt, at Mindste Pode i desperation brøler: “Pas PÅ! Der er et TRÆ!!”. Som står ude i vejkanten, vel at mærke, flere meter fra hvor jeg kører. Men det siger en del om, hvor stor tiltro de har til mig på dette felt. Og det mærkelige er, at der også sker mærkelige ting med bilen når jeg kører. Tændspolerne røg en gang (har du hørt om tændspoler? Helt ny term til mit sparsomme bilmekaniske ordforråd). Forrige gang røg vores aircondition (det var i de gode sensommerdage). Mindste Pode konkluderede blot, at det havde været en meget varm tur med mor i bilen… Og jep, det var det; det var så varmt, at min telefon opgav sit forehavende som midlertid GPS, og i stedet viste et lille bitte termometer-ikon, med besked om, at den ville virke igen, når den blev afkølet.

Hm. I stedet for selv at gøre en indsats for at blive en bedre bilist, gør jeg derimod en dyd ud af at være den opmærksomme co-pilot. For eksempel når vi kører til Jylland.  Jeg er lidt a la Mrs. Bucket fra ‘Fint skal det være’, og det er jo let nok, sålænge man bare sidder ved siden af. Jeg har det fra min farmor, og det ville være synd at sige at min mand er udtalt begejstret eller at han påskønner mine bemærkninger a la “Der er grønt!” eller ”Han bremser!!” (hvor mon poderne har deres advarsler fra?).
Jeg mistænker, at det er en tendens, der bliver værre med årene. Undskyld Mand, du går en svær fremtid i møde.

Hvis vi skal køre noget darwinisme ind over, er det lidt utroligt, at jeg overlevede fosterstadiet.

Det var nogle drøje kilometer, vi tilbagelagde i juleferien. Specielt henover Fyn i vestgående retning, hvor vinduesviskerne kørte nonstop, og der var kø på kø. Meget trætte poder på bagsædet, som supplerede hinandens kommentarer a la ”Hvornår er vi der?” og ”Æjjj, vi har altså kørt i VIRKELIG lang tid!”. En masse prikken til hinanden, en smule ordkløveri. Get the picture? Alt imens vi forsøgsvist kørte af og på motorvejen i forsøget på at slippe fri af køen og udsigten til aldrig at komme nogle vegne.  Køre-køre-køre ad snørklede fynske landeveje. Ned på motorvejen igen. Af motorvejen igen og køre-køre-køre ad småvejene. De køretrætte poder blev også på et tidspunkt til virkelig sultne poder. Da vi næsten var kommet gennem de fynske udfordringer, lovede vi dem, at vi ville finde en McDonalds, så de kunne klare resten af vejen op til Mormor. Vi spejdede længe efter et skilt med den gule måge. På et tidspunkt nåede vi til en by med en virkelig stor byport, og Mellemste Pode skreg begejstret, at her må der da være én! Men nej, byen husede kun cirka seks huse og et lokum, og dét der junkfood havde stadig ret lange udsigter. Den kom faktisk aldrig, den McDonalds, så summa summarum – vi skylder ungerne en  en omgang på grillen. Og en pause fra bilkørsel. Det’ måske ok, at det er blevet hverdag igen?…Nej? Ok. Bare en tanke.

Håber du kom rigtig godt ind i det nye år!

Juletrafik

Dagens kommentar

www.thesorrybox.com:
“It’s just taken me 2 hours to drive home from the south bank with three kids. They were v good although they now know some new swear words! Need a large drink now.”

8 tanker om "Så kører vi igen…"

  1. Cille

    Hahaha – kan så meget genkende det med bilen. Jeg er, vil jeg sige, en ret habil bilist. Efter en opvækst på Fyn hvor man kører bil (meget) fra det øjeblik man fylder 18 (og egentlig også lidt før). Men vores nye bil, som snart ikke overhovedet kan kaldes ny, har jeg simpelthen SÅ svært ved at få benzindækslet af. Seriøst…. Jeg har en meget lidt køn historie der involvere grædende unger, hysterisk mor (that’s me), råben i telefonen, flåden i rettet, befaling af sekretær om st hente min mand til telefonen NU, og en mekaniker og en tankstation med selvsamme man, der gik ud af (vigtigt tsk tsk) møde og gik 1 km for at mødes med mig og de grædende børn ved tank. Og så kørte vi. Derfra uden at sige farvel. Eller tak, hvilket nok havde været på sin plads. Indsæt selv røde ører…

    Svar
    1. Mor-monsteret fra Skøre liv Forfatter

      Kære Cille!
      Jeg så gerne mig selv som habil bilist, men har nu, som det fremgår, efterhånden erkendt, at det bliver jeg nok aldrig… Det har muligvis også noget at gøre med, at jeg samtidig er VIRKELIG dårlig til at finde rundt, så jeg bliver lynhurtigt grundforvirret, og kommer til at lave – skal vi sige – knapt så velovervejede ting i trafikken… 😳. Min bedre halvdel er dog så sød, at der er fuldt tanket op de få gange jeg skal køre. Kan levende forestille mig, at jeg ellers ku’ få et flip svarende til det, du beskriver….🚗

      Svar
  2. Mette

    Ha ha ha :o) tror min mand vil sige jeg er lige som dig, når jeg sidder ved af i bilen. Vil nu vove at påstå jeg kører ret godt. Efter 7 år som bilist i London så lærer man lidt om at køre…. I den forkerte side:o) Nåh okay, havde lige en enkelt hysterisk episode som højgravid i vores 20 år gamle hvide Nissan på en tank station i London. Skulle lige hurtigt tanke inden jeg kørte i lufthavnen for at hente min søster. Tabte nøglen (der af en eller anden grund aldrig var kommet i en nøglering) i en rist… panik, hormoner all over the place og 4 mænd der gerne ville forsøge at hjælpe denne her hysteriske højgravid kvinde (mig) alt i mens jeg tudede i telefonen til manden som jo ikke rigtig kunne gøre så meget fra, hvor han sad, på hans kontor. Nå men nøglen kom op og hysteriet stoppede…. 🙂 fik også hentet storesøster.
    Og jo tak, vi er kommet godt ind i det nye år:o)

    Svar
    1. Mor-monsteret fra Skøre liv Forfatter

      Kære Mette!
      Får akut panikangst ved tanken om bilkørsel i London 😵! What a nightmare! Imponerende at du kan!! Og man skal ALDRIG kimse af hormonpåvirkede kvinder på en benzintank! Det er en giftig cocktail, kan levende forestille mig det… Min mand ville sagtens kunne se scenariet udspille sig hos os, også!….
      Pas på dig selv!
      Kærligst, mig.

      Svar
  3. Øglemor

    Det er SÅ meget mig (og børnene), det du skriver der om kørsel. De fniser lidt for forskræmt, når jeg en meeeget sjælden gang sætter mig bag rattet, og de er altid voldsomt overraskede, når det rent faktisk går godt med mig bag rattet. På papiret er jeg en ganske habil bilist, jeg bryder mig i dén grad bare ikke om at køre. Særligt ikke, når jeg ikke er 4000 % sikker på, hvor jeg skal hen. En tur ud til min veninde i Nordsjælland – ork ja, anytime! Fordi jeg har været der en zilliard gange, og det er nemt at parkere. En tur til Indre By for at hente de stole, vi har bestilt? Hell no! Mens vi boede i DNP, skulle jeg til møde i Greve, og jeg var SÅ tæt på at tage det offentlige hver vej – under dække af, at HDD jo skulle bruge bilen. Også selv om det ville tage mig 2 timer hver vej. Det var kun fordi, han insisterede på, at han sagtens kunne undvære bilen (tak?), at jeg blev nødt til at køre, og jeg hadede hvert sekund.

    Lige nu har vi en ret lille bil, som jeg til nøds kan overtales til at køre i. Det går ok – men jeg var gladere for vores Aygo med automatgear, som vi havde, før vi fik børn. Sådan en får jeg dog næppe igen, og nu er vi lige blevet tilbudt en stationcar på størrelse med en bus. Jeg kommer a l d r i g til at køre i den selv, men jeg glæder mig til at kunne pakke alt, hvad jeg orker, ned i bagagerummet.

    Godt, HDD er glad for at køre. Ellers var det da gået helt galt.

    Lyder i øvrigt som noget af en prøvelse med kø på Fyn. Men godt, at I klarede det og havde en dejlig jul! Kh

    Svar
    1. Mor-monsteret fra Skøre liv Forfatter

      Kære Øglemor!
      Du skulle også bare lige vide, hvilke kneb jeg bruger for at undgå at køre!… Det er virkelig decideret ynkeligt. Og så kom jeg lige i tanke om, at da vores poder for nyligt fik at vide, at jeg faktisk havde haft kørekort længere tid end deres far, så NÆGTEDE de at tro på det… Så er der altså lang vej igen. Jeg er meget misundelig på jeres lille bil, vi har nemlig en kæmpe én af slagsen, og nu har jeg endnu ikke kastet mig ud i en parallelparkering med den, men jeg forestiller mig ikke umiddelbart, at det ville blive en happy ending. Det er sørme godt, at vores mænd gider køre!… (Totalt tilbage til 50’erne) 😳
      Kærligst, mig

      Svar
  4. Liv ☆

    Idrætstasker, cykellygter og madpakker … Lyder præcist så hårdt at komme i gang igen, at du må have givet helt slip i ferien. Og det er værd at bemærke. For det er vel en god ting?!?

    Det med bilisten. Nu bor jeg jo i en by med 2 lyskryds … eller. I hvert fald intet der kan sammenlignes med Kbh, hvor jeg kun kører en bestemt rute, hvis jeg overhovedet skal køre i Kbh. Og det er den rute jeg kan udenad – på cykel. Så ja, manden kører i Kbh. og jeg sidder ved siden af og (kommanderer) navigerer! Men nu er det jo en problematik der er yderst sjælden, da jeg jo er eksil-københavner og bor i den trygge provins et par broer derfra 😉

    Men B står for bilist i mit alfabet. Kører gerne. Kører dagligt. Synger altid med til det musik der nu kommer ud af radioen. Småsnakker med banditterne og hviske-råber af de andre (tåbelige) bilister. Bilkørsel er fjong ud over at parallelparkere og bakke, naturligvis.

    Svar
    1. Mor-monsteret fra Skøre liv Forfatter

      Kære Liv!
      God musik i radioen redder mangt og meget! Jeg er super-glad for at høre der er habile bilister i Blogland, det kan være jeg kan få et lift en gang 😄. Det må helt klart være personer som mig, du hviske-råber af!
      Pas på dig selv derude i byen med de to lyskryds (gid jeg boede dér!)
      Kærligst, mig 🚙

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *