Noget om syge børn

Mindste Pode er syg. En eftermiddag hjemme med ham, har fået mig til at tænke lidt over det der med vuggestuepest (selvom han går i børnehave), og de stakkels små, når de er syge.

’Syge børn’ kan under normale omstændigheder inddeles i fire etaper:

  • Man konstaterer, at poden er dårlig. Forældrediskussionen om barns første sygedag, og om hvis arbejde der er vigtigst, opstår, og her er det de benhårde og knivskarpe argumenter, der er afgørende for hvem der efterfølgende retmæssigt kan trække sig ud af diskussionen som sejrherre, og tage på arbejde.
    I dag lavede vi en deler. Mand tog formiddagen, og jeg tog eftermiddagen.
    Noget med møder.
  • Høj feber. Læge?
  • Bekymringsfase overstået. Faktisk hyggelig fase. Man kan nyde at sidde sammen i sofaen, og holde dem fanget i sit greb, og man kan kysse dem sanseløse fordi de ikke helt orker ikke at gide det.
    Og se oceaner af dvd’er (Nope. Vi har ikke netflix….).
  • Den utroligt trælse fase, hvor barnet faktisk reelt set er raskt, men ikke helt rask nok til at komme afsted, men hvor det på én og samme tid er en blanding af sit gamle og sit syge jeg. Det vil sige hyperaktiv i skøn forening med manglende overskud, og derfor top-pjevset. Samtidig er poden temmelig forvent fordi serviceniveauet har været højt i de forløbne dage; hvor alting er blevet bragt og gjort for ham ved mindste pip; hvor han har fået lov til at spise kiks og drikke saftevand i sofaen, hvilket ellers normalt er helt og aldeles forbudt-forbudt. Nu erfarer poden, at servicen er stærkt dalende, hvilket ikke falder i god jord.
    Det gælder om ikke at have sygedagen på netop denne dag. Det er stærkt opslidende for selv de mest tålmodige forældrene (og guderne ved, jeg ikke er én af dem).

Vi er pt. i den hyggelige fase. Feberhed, ninjaudklædt pode, som snotter, hoster og harker i det uendelige. Han har siddet under dynen det meste af dagen med den ene hånd på et sværd, og den anden hånd på iPad’en. Har mine tvivl om hvorvidt han er frisk i morgen.  Men uanset, er dette sygdomsforløb intet at regne i forhold til dengang vi havde synkronopkastning fra køjeseng. Se dét var tider. Opkast über alles.
Tal om handlingslammede forældre. Og en vaskemaskine på randen af kollaps.
Jeg tror faktisk min mand har fortrængt det.

22. november 2015, vinter i Torp.

Fotograf: Lars Pedersen

21 tanker om "Noget om syge børn"

  1. Mette

    Undskyld undskyld man må ikke grine men opkast fra køjeseng…. Sorry:o) stopper nu! Kan godt forstå manden muligvis har fortrængt det. Håber poden er frisk snareste og sygdomsramt eller ej så er sværd og ninjaudklædning altså vigtig. Go’ bedring med ham. Tålmodige forældre Who??? Jeg er ikke tålmodig…. Manden ej heller. Det overlever vores unger vel nok! Nå, men altså sender rask karma herfra og håber på bedring lynsnart:o) kram og kolbøtter herfra.

    Svar
    1. Mor-monsteret fra Skøre liv Forfatter

      Tak, Mette!
      Og ved du hvad?! Mand HAVDE faktisk fortrængt det! Længe leve den fælles hukommelse. Og i øvrigt ret fascinerende hvad man hver især husker og hvad man glemmer… Tak for god karma 😷, og i øvrigt: Der må gerne grines 😄

      Svar
  2. Pendler-Mor

    Åh de faser er spot-on! Jeg tilbyder ofte at tage 1. sygedag netop pga. fase 4 – en absolut træls en…. På 1. sygedag er de oftest bare slatne og/eller i hyggefasen, og er de i vuggestuealderen er det også ofte noget med en del søvn 😊
    Udover det, så har du hermed bevist for omverdenen at du i tillæg til dine øvrige talenter også er synsk! Du forudsagde ganske tydeligt i går, at når du selv var halv-syg, så ville mindste-pode lægge sig. Håber på hurtig fremgang for alle 😊😊

    Svar
    1. Mor-monsteret fra Skøre liv Forfatter

      Tak, Pendler-mor!
      Ja, man skal ALDRIG tale om syge børn (og i særdeles aldrig, aldrig nogensinde nævne, at det er længe siden de har været syge), så står Hybris i løbet af et splitsekund, og hamrer én oven i hovedet med sin store hammer… Ja, jeg er i og for sig stadig heller ikke top-frisk, men håber der sker underværker henover natten. Håber det samme for dig – rigtig god bedring i lige måde 😘

      Svar
  3. Cille

    Det var dog en usædvanlig præcis beskrivelse. Herhjemme er det præcis sådan specielt sidste fase. Den er altid den hårdeste. Vi har dog sjældent fase 1 her – det er nemlig langt overvejende mig, der tager sygedagene med børn. Det er en fordeling vi har lavet som generel hovedregel og med mindre det er fuldstændig umuligt, så er det mig der aflyser. Det giver en vis ro at vi ligesom har den fordeling – inden vi står midt i opkasten klokken 5 om morgenen. Jeg er for eksempel hjemme med caroline idag – hun er i sidste fase kombineret med anden, da hun egentlig er frisk nok. Men med virkelig dårlig mave – og så ved vi alle godt at det bedste er at være hjemme (ved en eget toilet, og ikke skolens). Så det skal nok blive en fest af arbejde idag – med en hyper 6-årig.

    Svar
    1. Mor-monsteret fra Skøre liv Forfatter

      Kære Cille!
      Ak, rigtig god bedring til den lille ræsermave 😳. Vi håber hun snart bliver rask. Jeg er selvfølgelig også gået hen og er blevet syg nu, så mens Mindste Pode er i klar bedring, er det nu mig, der er en Skidt-Mads. Sikkert alt den kulde…
      Godt med en forældredeling i fht. sygedage. Det har vi dog ikke hos os, vi kører mere på ugebasis. Hvor andre laver madplaner, er der typisk én af os, som søndag aften siger “Hvis vi har syge børn i næste uge, så kan jeg IKKE være hjemme onsdag og torsdag”. Så kommet den anden forælder med et udspil, og så har vi lidt en slags plan. Jeg synes dog der er langt imellem sygedagene, heldigvis, men lige nu er vi godt nok ramt….😷

      Svar
  4. Birgitte B

    Jeg er så taknemmelig for, at de dage er næsten væk. Jo større ungerne bliver, jo bedre kan de ved småsygdom være alene hjemme. De er 7-9-13 stort set aldrig syge mere. Kh. Birgitte

    Svar
    1. Mor-monsteret fra Skøre liv Forfatter

      Kære Birgitte!
      Jeg kan virkelig godt følge din tankegang. Ældste Pode er nærmest aldrig syg, der er rart at vuggestuepest tilsyneladende aftager med alderen. Selvom jeg nu ofte bliver ramt, når der slæbes noget med hjem. Snart fyrre år, og ramt af det sidste nye fra børnehaven 😷

      Svar
  5. Karen

    sidder lige her kl. 5 om morgen i sengen ved siden af feberramt barn mens jeg ammer babyen. Natten har budt på DN del natteroderi og manden er selvfølgelig lige netop i denne weekend taget til Kbh så jeg har alle tre børn alene😒
    Tænker som de andre at du er spot on – og kommer samtidig til at tænke på nytårsnat hvor manden kommer ind og fortæller at den ældste har kastet op i sengen, men han har klaret det og lagt vam op i overkøjen. Jeg var for træt til at diskutere det kloge i det. Men så var det tilgengæld mig der fil lov at skifte sengetøj M.m da han kastede op i overkøjen kl 5.30😵
    Dagen efter lagde mellemste barn sig (efter at have kastet op i bilen) og det samme gjorde manden og jeg samtidig (aldrig godt) Så alt i alt en festlig start på nytåret!

    Svar
    1. Mor-monsteret fra Skøre liv Forfatter

      Kære Karen!
      Åh, Gud, det lyder da som en ualmindelig forfærdelig start på det nye år! Og stakkels dig og det barn, som er ramt nu… Altså, sikke noget!! Jeg håber virkelig for jer, at det snart bliver bedre! Syge børn findes tit i kombination med at den ene forælder er bortrejst, her er Mand også netop rejst. Men jeg tror vi er ved at være friske og håber vi er klar til i morgen…
      Rigtig god bedring til det lille pus, Karen, jeg håber du får en god søndag til trods for feber og natteroderi! ☀️❄️

      Svar
  6. Liv ☆

    Griner! Og lige på sømmet! Hader det der med at sidde og trumfe hinanden med møder, deadlines, leverandør-audits uzw. om morgenen … og specielt den der med “jeg arbejder bare hjemmefra så”, for hvornår er det lige man skal nok det, ind i mellem service-halløj, kyssehalløj og putte-i-sofaen-halløj?

    Svar
    1. Mor-monsteret fra Skøre liv Forfatter

      Kære Liv!
      Præcis, man får ALDRIG arbejdet derhjemme når poderne er syge, det kan man lige så godt droppe. Jeg har ihvertfald droppet det, og så bliver der kysset lidt mere. Den kroniske dårlige samvittighed må blive inde på arbejdet, så kan man se til den også, når tid er…..
      Ha’ en dejlig aften, og en god spritny uge, som ligger på lur i morgen!

      Svar
  7. Lisbet/Livsglimt

    Har i øvrigt tænkt på: du skrev på min blog på et tidspunkt, at du kender til at være alvorligt stressramt. Har du lyst til at fortælle om det en dag vil jeg meget gerne læse det <3

    Svar
    1. Mor-monsteret fra Skøre liv Forfatter

      Kære Lisbet!
      Tak for dine komplimenter; dem er jeg glad for!
      Jeg har en del upcoming ‘tunge’ emner, heriblandt noget om stress, som på et tidspunkt ser dagens lys her på bloggen. Men det er noget, der skal tages lidt tilløb til, fordi det jo er et alvorligt emne, som kræver, at jeg lægger en væsentlig del min galgenhumoristiske tilgang til mange ting lidt på hylden. Hvis det kan lade sig gøre. Men jeg pusler med et par tekster….
      Tak for din interesse! Hvis der er noget konkret, du gerne vil vide, kan vi evt. tage det over mailen, hvis du gerne vil? Hvordan går det med dig?…. 🌺
      Kærligst, mig

      Svar
  8. Lisbet/Livsglimt

    Kære dig (Maude?)
    Jeg kan godt forstå, det kræver lidt overvindelse med et sporskifte/udvidelse af måden. du skriver på – og om. Det lyder spændende synes jeg. Det kræver – for det meste – mindre overvindelse for mig nu at lægge sårbare ting ud end det tidligere har gjort, men mit råd er helt klart at lade det ligge derude en halv dag, før du piller det af igen! Det kan man nemlig godt få lyst til 😉 Når de første par kommentarer begynder at tikke ind plejer jeg at falde lidt til ro…

    Hmm, jeg er over det værste tror jeg, men samtidig føles det som der er nærmest uendeligt langt igen. Der er snart gået et år!! Det har virkelig forskrækket mig, at det er muligt at gå så meget ned så længe. Tak for tilbuddet. Det er meget muligt at jeg skriver en dag 🙂

    Kh Lisbet

    Svar
    1. Mor-monsteret fra Skøre liv Forfatter

      Kære Lisbet!
      Tak i lige måde for godt råd! Du skriver endelig bare, hvis du får lyst! Jeg kender følelsen, du taler om, jeg håber du kan holde humøret oppe!
      Knus 😀

      Svar
  9. Anna

    Åhhh, hvor jeg husker, når jeg læser dit indlæg. Om synkronopkastning fra køjeseng. Jeg har 5 børn indenfor 7 år – alle med samme mand. Jeg husker i sær engang , da mine 2 ældste (som er drenge) var 2 år og 3 måneder gammel. Jeg havde selv høj feber, min ældste dreng havde opkast og racermave i 1 uge. Jeg sad selv på toilettet, havde racermave og kastede op i spanden samtidigt. Det med at kaste op i spanden fortsatte i flere dage samtidig med amning af kolikskrigende dreng på 3 måneder. Jeg tror, at vi kom igennem det fordi vi var unge forældre og begge i starten af tyverne, da drengene var små.

    At vi så valgte at få 3 piger i rap (tvillinger) 3 år efter var jo også en vanvidshandling, som vi dog aldrig fortryder. Den yngste er i dag 9 år, ældste søn er 20 år og jeg er netop blevet 41. Vi er ovre disse nætter fra Helvede. og det vil I også pludselig være. God bedring til jer alle

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Anna!
      Tusind tak for din kommentar! Det lyder godt nok som noget af en omgang, du der beskriver! Jeg har den dybeste respekt for at du/I overhovedet kom igennem det! Og fem børn; det er godt nok vildt, det må have været nogle år med meget på programmet! Jeg tænker, at det også må være specielt at den store nu er voksen; jeg har svært ved at se den dag oprinde hos os. Selvom det uvilkårligt sker, det ved jeg godt….
      God weekend til dig og dine!
      Kærligst, mig.

      Svar
  10. Gårdejerinden

    Hæ Hæ bliver pludselig ret glad for ungerne aldrig har haft køjeseng ;0)
    Men ja, giver de andre ret i du rammer det spot on – og du kan tro det er en af de ting jeg værdsætter ved at gå hjemme – at vi ikke er ude i ..”kan vi nu trække på mormor og morfar en gang til..” eller “hvis jeg tager formiddag og du så kommer hjem og tager eftermiddag..”..
    Tak for linket til din blog – her vil jeg lige “lure” lidt mere rundt.
    Rigtig god dag

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.