(Almost) home alone

Lige nu er Mand på tur med begge de største poder. Noget med noget håndbold, der spilles i Gdansk i disse dage. Det betyder, at Mindste Pode og jeg råhygger. Totalt kvalitetstid; jeg elsker det! Der er ikke bare kvalitetstid til Mindste Pode, men også til mig selv.
Det er vist det man kalder en win-win!

Bortset fra det, er jeg – i sammenligning med, hvordan jeg er som mor til tre – en FANTASTISK mor til ét barn. Læg lige en gang mærke til, at jeg roser mig selv; det sker ikke særlig ofte. Men alle, der har mere end ét barn ved, hvilken svir det er, når der kun er ét barn, der skal ha’ omsorg, ha’ kærlighed og opmærksomhed. Ingen kage, der skal fordeles ligeligt som sol og vind og kys. Der er kun den ene Pode, som man – lidt ligesom med en tragt – bare kan fylde på.
Det er selvfølgelig lidt sent, jeg finder ud af det.
Jeg kan godt huske, at jeg ikke troede på dem, som sagde ”ét barn er ingen barn” mens jeg kun havde Ældste Pode, og var ved at segne over det. Men jeg kan omvendt også huske, at man uden problemer sagtens kunne bruge tre kvarter på at komme hjem fra vuggestue, fordi der skulle ses på snegle.

Men lige nu er det som sagt en sand fornøjelse. Der er ingen der kæmper om, hvem der kom først op eller ned ad trappen, ingen der skændes om hvem der vågnede hvornår, hvem der tog de sidste cornflakes i pakken eller om hvem, der har stået længst tid i kø til toilettet.
Når der kun er en enkelt pode hjemme, er der fred på jord.

***

Når det så er sagt, så er der som bekendt altid en bagside af medaljen: På en eller anden vis er jeg altid lidt udfordret, når jeg er alene hjemme. Det er på en måde lidt som det dersens torsdagsfænomen. For når jeg er alene hjemme sker der nogle gange det, at strømmen f.eks. går (og guderne skal vide, at der ikke er gået nogen elektriker tabt i mig), eller at jeg stopper toilettet. Det lyder måske relativt uskyldigt, men jeg bliver totalt handlingslammet. Og går lidt i panik. Ringer gerne til Mand i den anledning. Som dog ikke kan fikse hverken toilet eller strømforsyning fra Polen, eller hvor han nu befinder sig. Helt ærligt, come on. Ufatteligt, at jeg i mange år før jeg flyttede sammen med Mand, boede helt alene uden at lave ulykker.
Eller måske har jeg bare glemt det?

Derudover er der dét med nætterne. I betragtning af hvor frygtløs jeg var da jeg var yngre, har jeg nu udviklet mig til at være ikke så lidt af en kylling. Hurra for evolutionsteori. Jeg låser alt hvad jeg kan, og tjekker også lige under sofaen – bare for en sikkerheds skyld. Heldigvis har jeg om natten selskab af Mindste Pode, som nu i den øvrige families fravær får tilbud om at sove i dobbeltsengen. Hyggeligt, men dog med en del afbrydelser inkluderet: Han bakser rundt som en sæk lopper det meste af natten, og derudover bliver der også talt lidt i søvne ind i mellem.

Ting, der er sket i nattetimerne under Mands fravær:

  • Der er givet spontant high five. Ja, jeg vidste ikke det skete, før jeg vågnede ved det. Et godt og gedigent: KLASK! Efterfulgt af kommentaren: ”Yes! Sådan dér; jeg vandt!” – ??
  • Mindste Pode skriger skingert gennem det nattesorte soveværelse: ”Jeg sagde LAKRIDSchokoladeKAGE!!!”. Igen: ???
  • Der pudses fortsat næse. But of course.
  • Der bringes vand.

***

Mindste Pode får altid en længere forelæsning før puttetid om eventuelle toiletbesøg.
Det handler om, at han skal vække mig, fordi jeg simpelthen ellers ikke hører ham (døve ører), hvorfor jeg ser i ånden at han sidder dér på tønden i al evighed mens han kalder:
“Jeg er FÆR-DIIIIIG…..”.
Derfor bliver jeg som regel vækket blidt ganske tidligt, af Mindste Pode, der hvisker så højt han kan: “MOR! Jeg skal lave LORT!!”.
Og så er dagen på ejendommeligvis skudt i gang. Og endnu en nat er gået.
Og kyllingen (altså mig) overlevede…..

Jeg håber du får en rigtig god uge, med lidt kvalitetstid til dig selv….
Husk at nyde sneen, så længe den er her!

Sne

Dagens kloge ord

Jesse Jackson:
”The problem is not that the deaf can’t hear. The problem is that the hearing won’t listen”

12 tanker om "(Almost) home alone"

    1. Mor-monsteret fra Skøre liv Forfatter

      Åh, hold nu op, Cille, det var da en fuldstændig forfærdelig og vidunderlig historie! Jeg er vild med den, og flad af grin 😄. Tænker det scenarie sagtens ku’ ha’ udspillet sig inden for vores fire vægge herhjemme… Hvis altså vi ellers havde en kat… 🐈

      Svar
  1. Liv ☆

    Åh hvor skønt – og hvor rædselsfuldt … altså skønt alt det med at kunne øse og koncentrere sig om een. Kun een. Og hvor rædselsfuldt kun at være een “ansvarlig” voksen. Og åh … så meget som jeg elsker at pjaske mit nærvær ned over den eneste bandit til stede, så er jeg på ingen måde glad ved, at den anden ikke er der. Aldrig. Og dine 3 af 4 er i Polen?! (eller hvor de nu end er – obviously ikke et sted, hvor man kan købe en el-installatør eksamen i en automat). Prøv at se om ikke du kan komme til at ligge (sådan lidt tilfældigt-agtigt) ovenpå mindste Pode. Så forstyrrer de ikke så meget om natten 😉 kun når de skal op og trække luft ind …

    Svar
    1. Mor-monsteret fra Skøre liv Forfatter

      Kære Liv!
      Ja, jeg overvejede det godt nok op til flere gange i nat. Total-pacificering med dødvægt. Nøjedes dog med at prøve at rykke ham væk op til flere gange. Lige meget hjalp det. Nu er jeg ude i noget med nogle barierer af dyner. Må se, om det virker….
      Og ja, man savner dem, som ikke er der… Jeg har det som om jeg har glemt noget. Hele tiden. Mærkelig fornemmelse!

      Svar
  2. Mette

    Selvom vi kun har to børn så er det luxus når man bare har en. Det er en helt anden verden. Jeg har det ligesom dig, når manden er ude. Jeg boede alene og klarede mig fint inden jeg mødte manden, så kan ikke helt forstå panik følelsen. Jeg kan ikke sove ret godt, når manden ikke er her. Jeg bliver også pludselig bange for der er spøgelser her….. ??? Egentlig rigtig rart jeg ikke er alene om den der følelse så tak fordi du lige skrev om det:o) Håber nu du alligevel nyder jeres bare-jer-uge:) Knram herfra.

    Svar
    1. Mor-monsteret fra Skøre liv Forfatter

      Kære Mette!
      Arj, jeg nyder det SÅ meget, det skal der ikke herske tvivl om! Men hvor morsomt, at du har det ligesådan, med at være alene hjemme! Jeg troede – helt som du – at jeg var den eneste, der har det på den måde! Dejligt med en åndsfælle, Mette 😘

      Svar
  3. Birgitte B

    Her i aften er jeg også på luksusholdet med kun et barn hjemme. Og mig så. Og han plejer ved sådanne lejligheder altid at spørge om han må sove hos mig i dobbeltsengen (det er ikke altid han har fået et ja). Og i dag spurgte han slet ikke. Så nu er det fakta. Jeg har ingen små børn mere. (Yngste er 10).
    Kh Birgitte

    Svar
    1. Mor-monsteret fra Skøre liv Forfatter

      Kære Birgitte!
      Det er da alligevel vildt! Tænk at den dag kommer?! Hvordan har man det så med det, når det sker? Jeg har svært ved at forestille mig det. Ja, jeg ved godt, at det kun er et fingerknips siden sundhedsplejersken kastede et blik på Ældste Pode (som nyfødt) med ordene: “Husk nu at nyde det; før du ved af det er han 13 år, og bruger størrelse 43 i sko”. Godt nok er han så kun 11, og bruger str. 40 i sko, men det snerper deropefter!
      Men Mindste Pode vil som sagt rigtig gerne ligge og putte. En fem års tid endnu måske, med lidt hurtig hovedregning?… 😳

      Svar
  4. Øglemor

    Åh ja – det er den rene svir, når det kun er det ene barn, der er hjemme, men jeg savner nu altid det andet barn efter bare et par timer. Jeg bliver i øvrigt også totalt handlingslammet, når der sker et eller andet praktisk-agtigt, mens HDD ikke er hjemme, men jeg har boet alene et par år, hvor fx sikringerne fint kunne skiftes uden maskulin indblanding, så jeg skal bare grave lidt dybt i hjernebarken for at få det ordnet. Med mindre det altså er nemmere at vente, til HDD er hjemme igen 😉

    Svar
    1. Mor-monsteret fra Skøre liv Forfatter

      Kære Øglemor!
      Ja, man kan selvfølgelig altid overveje at vente…. Og mennesket har jo klaret sig i tusindvis af år uden elektricitet (og hvad er der galt med stearinlys?….).
      Det ka’ være jeg bare skal lade stå til, næste gang. Se stort på tilstoppede toiletter og manglende strømforsyning. Dejligt med en plan B!
      Ha’ en dejlig dag, Øglemor (hvordan går det med bisserne? Nogen ny bideskinne siden sidst? Bokseklubsmedlemsskab?) 😘

      Svar
  5. Maria Hoffbeck

    Godt skrevet, det må være dejligt at have så mange poder 🙂
    Jeg ønsker mig selv børn en skønne dag.
    Da jeg læste dit indlæg kom jeg til at tænke en lille smule på de reklamer, der pt. sendes for Bilka med at have 14 “grimme” børn og at det ikke er et problem:-)
    God dag ønskes og nyd den:-)

    Svar
    1. Mor-monsteret fra Skøre liv Forfatter

      Kære Maria!
      Tusind tak for din kommentar, som desværre helt af uvisse årsager var havnet i mit spamfilter – derfor er den først dukket op nu – det beklager jeg rigtig mange gange!!
      Jeg er glad for din kommentar; tusind tak for din kompliment! Ja, det er skønt med mange poder, men det er også mange gange en udfordring… For mig ihvertfald… Hvis du bliver hængende på siden, vil du ind imellem kunne læse, hvad det er jeg mener.
      Pas på dig selv derude!

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.