Som udgangspunkt let. I praksis…..nogle gange noget andet…

Forehavende:

1) Barn hentes i børnehave (bag på cykel jf. indlægget i torsdags),
2) Et andet barn (Mellemste Pode) samles op fra håndbold på tilbagevejen,
3) Hjemtur (nu med Mellemste Pode på cykel)

Nogle dage er det bare noget, man bare gør; andre dage lettere kaotisk.

Sådan forløb det i dag:

  • Ankomst til børnehaven. Konstaterer ret hurtigt, at flyverdragt, støvler samt det tøj, som Mindste Pode havde på da han blev afleveret i morges, alt sammen ligger i en gennemsigtig plastiksæk. De sædvanlige poser har efter alt at dømme været undersized i forhold til uheldets omfang. Vi er nu i julemandens sæk-størrelse. Jeg får øjenkontakt med poden, der har noget, han liiiige skal ha’ afsluttet. Det passer mig fint, eftersom tissetøjet har gjort mig en lille smule handlingslammet. (Virkeligt dårligt tidspunkt at ha’ reserveflyverdragten liggende hjemme i skabet). Pædagogmedhjælperen kommer ud, og ænser ikke umiddelbart min paralyserede tilstand. Han taler lystigt om dagens begivenheder. Jeg lytter kun med et halvt øre, mens jeg prøver at tænke i mulige løsninger i forhold til, at pode ikke har skyggen af brugbart overtøj endsige fodtøj. Vi skriver som bekendt stadig februar, og jeg kan jo lissom ikke fragte mit barn rundt i ingenting bag på cyklen, tre kvarter i vinterkulden.
    ”Du putter den bare i vaskemaskinen når du kommer hjem”, siger den relativt nye medhjælper (hvis nu jeg ikke selv var i stand til selv at komme på den tanke), ”og så er den klar i morgen!…”. Jeg må indse, at jeg ikke kommer nogle vegne som handlingslammet, og at der ikke er nogen letkøbt mellemregning. Der er faktisk kun en vej til facit, og det er at proppe Mindste Pode i tisseovertøj og tissestøvler.
    Mindste Pode brokker sig forståeligt nok gevaldigt, men det må blive sådan.
    Fragter tissetøjsbarn til håndboldhal.
  • Ankommet til hal sidder vi og venter en rum tid på at træningspasset afsluttes. Undres lidt over Mellemste Podes beundringsværdige entusiasme. Kender du de dersens målmænd, som når der er straffekast, ligner nogle, der har fået et epileptisk anfald inde i målfeltet? Sådan spiller Mellemste Pode håndbold. Alt imens er Mindste Pode er pacificeret i sit ildelugtende tøj (som vi af gode grunde ikke har taget helt af) med et afsnit af Lille nørd på telefonen. Jeg prøver at finde en attitude, der skal signalere til vores omgivelser, at det overhovedet ikke er os, der lugter af pissoire.
    Mellemste Pode skal klæde om. Omklædningen går ekstremt langsomt; det ene minut spiser det næste. Mellemste Pode er efter alt at dømme angrebet af noget pludseligt opstået ungdomssløvsind. Alt foregår i langsom gengivelse. Utroligt stort skift fra hyperaktiv håndboldspiller til zombietilstand. Jeg tror muligvis, at dette sker inde i hovedet på poden mens der klædes om: Skoooooooooooooo. *PAUSE*. Påååååååååååååååååå. *PAUSE*. Åhhhhh neeeeeeejjjjjj. *PAUSE*. Snøøøøøreeeeeebåååånd……. Suk. *PAUSE*. Get the picture?
    Det tager virkelig lang tid.
    På et tidspunkt er der nogle højere magter, der forbarmer sig over mig og tissetøjsbarnet: Mellemste Pode er klar til at påbegynde dagens sidste etape:
  • Hjemtur: ”Nå, hvordan har din dag været?”, spørger jeg. ”Der er sket noget, men jeg ved ikke, om det rent faktisk ER noget”, begynder han. Her bliver jeg altid lidt træt. Mellemste Pode kommer med en vældig lang historie, som kort fortalt er denne:
    Mellemste Pode er begyndt at samle på perler. Det gjorde han ikke i morges, men det gør han så nu. Hans samling har, siden den blev påbegyndt for små seks timer siden, udviklet sit til at være hans et og alt. Hans hjerteblod. Mellemste Pode taber en perle. Anders fra klassen finder den pågældende perle, og tager den (Anders samler åbenbart også på perler…). Mellemste Pode siger det er hans, og tager den. Anders siger nu, at Mellemste Pode er en tyv. Mellemste Pode giver perlen tilbage til Anders, men ønsker nu, mens vi cykler, at slå Anders ihjel (jeg tænker at strafferammen for mord er væsentlig højere end for tyveri, men siger det ikke højt. Det er nok sådan noget drengemødre tænker). Mellemste Pode kører i hak hele vejen hjem, og episoden eskalerer indtil Mellemste Pode er fuldstændig uden for rækkevidde. Sker det nogensinde hjemme hos dig? To f****** timer tog det inden poden blev sig selv igen. På det tidspunkt havde al fornuft til gengæld forladt mig.

Jeg overraskes stadig – efter snart tolv år på posten som mor – over, hvordan en dag, som egentlig er gået fint, kan tage en 180 graders deroute, og køre helt af sporet. Og selvom det egentlig ikke er én selv, det handler om, så befinder man sig ikke desto mindre alligevel midt i orkanens øje, og pludselig er man med et trylleslag lige så sur og tvær – som for eksempel Mellemste Pode.

Det er som den joker, der ved et uheld er kommet med i hverdagens spil fisk. Man ved ikke hvornår man trækker den op fra bunken; man har ikke set den komme, og man ved ikke, hvad man skal bruge den til. Men man kunne godt være den foruden.

Nå.. Der er en ny dag i morgen!

FullSizeRender

24 tanker om "Som udgangspunkt let. I praksis…..nogle gange noget andet…"

  1. Cille

    Du skal da have et kæmpe kram. Der kommer en ny dag og en ny chance i morgen. Som min ældste sagde her den anden dag ‘surhed smitter’… Og det har hun ret i. Dårlig stemning spreder sig bare som gift gennem luften. Og det kræver mere end almindelbviljestyrke at holde fast i humøret.

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Tak, Cille 😘.
      Ja, surhed er noget af det aller mest smitsomme overhovedet! Og nogle gange ret svært at komme af med igen… Har din kloge datter nogle tricks i ærmet?
      Kærligst, mig.

      Svar
  2. Dorte

    Jeg kender så udmærket når stemningen vender på en tallerken. Men kom sådan til at grine af din beskrivelse af mellemstes pludselige perlebesættelse☺. Som du selv siger, der er en ny dag imorgen, den bliver en god en af slagsen. Kh Dorte

    Svar
  3. Søs

    jeg under mig over, hvor det dér perlesamlingsstartkit overhovedet er kommet fra??
    Hvis han blev afleveret i skolen om morgenen uden perler?

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Emneuge i skolen. Der er blevet lavet smykker…. Tror, at stort set hele klassen nu samler på perler. Ved ikke hvor mange smykker, der er blevet lavet, eller hvor stor skolens perlebeholdning er nu….

      Svar
  4. Mette

    Åh, hvor jeg kender det med alt lige pludselig vender på en tallerken. Når ungerne sidder og snakker og så lige pludselig er ved at hive hovederne af hinanden.
    Må nu som Dorte også skriver, grine lidt af din fortælling om den nye dille med at samle på perler.
    Og jo det er en ny dag i morgen:o) tanker herfra 🙂

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Tak, Mette!
      Jep, ny dag netop påbegyndt, det skal nok blive godt!
      God dag til dig også, Mette 😘

      Svar
      1. Mette

        Rigtig go’ dag til dig i dag, kære monster-mor:o) Det er Pancake Day i dag. Så kan det kun blive en go’ dag. Man må spise pandekager morgen, middag aften:) Så det gør vi. Vores unger har også emneuge i skolen denne her uge og der sælges pandekager. They love it:o) Tænker skolens perlebeholdning måske trænger til opfyldning. Ha’ en poptastisk pandekagedag:o)

        Svar
        1. Mor-monsteret Forfatter

          Ja, det er SÅ meget pandekagedag idag!! Mand siger hvert år, at det er noget værre pjat, men jeg plejer at gøre et nummer ud af det. Det hitter max! Håber I også får en fantastisk pandekagedag!
          Og ja, skolens perleforsyning svinder øjensynligt væsentlig ind i disse dage, så den trænger nok til at blive bemidlet en smule…. 😄

          Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Anne –
      Sej mor, det er jeg så helt klart IKKE! Men lidt up hill-expirience igår, vil jeg nok sige. I dag er der ren flyverdragt; vi satser på at der ikke bliver begået mord på skolen, og så synes jeg faktisk der var fint med medvind her fra morgenen af 😄….
      Tak for din kommentar, Anne!

      Svar
  5. Birgitte B

    Det sker masser af gange, især med min yngste. Nu er jeg holdt op med at spørge, hahaha… nej, ikke helt, men altså, hvorfor er det at børn skal give en SÅ detaljerede historier? Jeg troede helt ærligt kun det var piger, der gjorde s¨dan noget. Jeg er blevet klogere! Kh. Birgitte

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Birgitte!
      Nej, i vores familie er der ingen af hankøn (bortset fra Mand, måske), der ser nogen grund til at censurere gode detaljer fra… Og som bekendt heller ikke mig selv! 😄

      Svar
  6. Liv ☆

    Skraldgriner. Det er bare sådan en af de dage, som k.a.n. blive hysterisk morsomme at tænke tilbage på – så overlede I også den 🙂
    Åh for pokker med tissetøj – har de virkelig ikke noget xtra i børneren I kunne låne? Eller er det kun her i jydeland at vi forældre forærer arvetøj til dem, for at afhjælpe netop disse situationer. Aywho … samlerobjekter. Oh my. Vi har haft fodboldkort og ditto mapper i 3 omgange på 2 år. Efter 4-5 måneder uden interesse, ryger de ud. 2-3 måneder senere er de the shit – igen. Yngstemand spiller ikke fodbold og ikke om jeg vil bruge mine penge på de overtakserede papkort, men alligevel formår han hver gang at fylde det halve af en mappe (som han får af hvem?). “Jamn jeg får dem de andre ikke gider at have”. Smart nok. Han er jo ligeglad om det er en Johansen eller Achmed – han ved alligevel ikke hvem de er.
    Er spændt på hvor længe perle-dillen holder 🙂 Ha’ en dejlig onsdag – nu med xtra flyverdragt i børneren?!

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Liv!
      Pga. de vejrlige udfordringer var låneflyverdragterne udlånt med en enkelt undtagelse, som var en skrig-pink sag i str. 98. Mindste Pode bruger str. 116, så jeg tænker det muligvis ville blive dels ret smertefuldt, dels ret traumatiserende for ham…
      Fodboldkort er er kapitel for sig! Begge de store var helt opslugt i 0. og 1. klasse, tænker at vi ganske sikkert skal gennem møllen igen om halvandet års tid når Mindste Pode begynder i skolen. Kan næsten ikke holde det ud…. 😵

      Svar
  7. macu

    Jeg synes virkelig det er synd for dig, men når det så er sagt 😉
    Så siger jeg mange tak for et rigtig godt grin.
    Især det med at putte barnet i flyverdragten der er våd af tis, for derefter at sidder og vente i en hal; fantastisk.
    Jeg elsker at dine problemer, tanker og (næsten alle) handlinger er så genkendelige.
    Kh Macu

    Svar
  8. Pendler-Mor

    For filan da, hvor er det bare tragi-komisk med tisse-flyverdragt……. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg havde gjort – sandsynligvis det samme, men altså….. Og hvad sker der lige for den der pædagog?!? Nå, kan den bare komme i vaskemaskinen?!? Tak for det – det havde jeg ALDRIG selv tænkt mig frem til…..

    Og åh, Gud hvor jeg kender de der dage…… Jeg bruger min togtur til at “skifte” fra arbejds-mig til fritids/mor-mig. De 25 minutter giver virkelig luft og fungerer som et tiltrængt pusterum og ubetinget mig-tid, hvor der læses eller gloes ud af vindue. MEN – uanset hvor zen-agtig jeg måtte være (blevet), så kan det hele vende 180 grader på et nano-sekund når der skal hentes. Ældste-barnet har det desværre med at åbne for brokke-posen så snart han ser mig i skolen. Vi har (og jeg har tjekket det på krak!) 570 meter fra skolen til vores hus, og jeg har ikke tal på de gange, hvor jeg ca. halvvejs meget bestemt har udbrudt, at NU er dagens brokke-kvote brugt! Og det er alt fra “jeg-er-træt-i-benene” til “ved-du-hvad-C-gjorde-i-dag-mor-var-det-ikke-bare-strengt?”
    Bevares, de må gerne læsse af, de kære små. Og det er vel et udtryk for sunde børn, at det fortrinsvis er forbeholdt forældrene at lægge øre til det, men altså…… Det smitter!! Min for det meste pænt lange lunte bliver bare SÅ kort, når øv-kortet trækkes så meget på så kort tid.

    Knus fra mig

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Pendler-Mor!
      Du er udstyret med verdens længste lunte, det ved jeg, og jeg er meget imponeret! Jeg kan forestille mig, at der kan komme meget brok på 570 meter; vi ville ihvertfald sagtens kunne få fyldt i posen, også på den korte strækning! Min lunte er som bekendt ikke så lang…
      Det er faktisk lige før jeg misunder dig din pendlertilværelse! Det lyder altså meget rart sådan lige at kunne lave et skift til og fra super-mum i lidt langsom tempo.
      Vi håber det holder tissetørt idag 😄.
      Knus!

      Svar
      1. Pendler-Mor

        Aaarhhhh, verdens længste ligefrem….. Så skulle du høre mig fredag aften efter Disney Sjov, hvor alle er trætte med træt på, men ungerne alligevel plager om at se X-factor/Versus eller andet gøgl…. Der blir jeg godt nok skinger meget hurtigt – just sayin´……. 🙂

        Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *