Noget om emneuger. Og syrisk linsesuppe – med eller uden salt

Mine unger har haft emneuge. Jeg mindes mine egne emneuger som sådan lidt småkaotiske og ustrukturerede, selvom der muligvis har været en plan. I mine sønners skole er tingene umiddelbart mere sat i system, og afsluttes som regel med et åbenhus-arrangement, hvor man kan besigtige sit afkoms kreationer af forskellig art, eventuel med mulighed for at erhverve sig disse til en ublu overpris.

Temaet for den aktuelle emneuge var ‘Syrien’. Godt relevant emne, hvis du spørger mig. Og der er blevet arbejdet ihærdigt hele ugen, ungerne er blevet kloge, og Mellemste Pode er ikke blevet bragt helt så meget ud af fatning undervejs, som det nogle gange er tilfældet (heller ikke selvom der var et mord på Anders under opsejling).

I anledning af emneugens omdrejningspunkt, altså Syrien, var det sædvanlige åbenhus-arrangement udvidet til også at rumme diverse boder med eksempelvis genbrugstøj, kageboder og deslige, som kunne indbringe en ekstra skilling til velgørenhed. Alt sammen et vældigt fint initiativ, som i praksis betød at skolen var omdannet til et gigantisk gedemarked.

Jeg havde præcist tre kvarter at rutte med, fra arrangementet åbnede og til jeg skulle afsted til en anden aftale, hvorefter Mand jævnfør planen skulle overtage.

Dette er sammenfatningen af disse tre kvarter:

Ankommer til skolens matrikel, og scanner indledningsvist skolegården for genkendelige poder. Spotter relativt hurtigt Mellemste Pode, som flakser rundt uden yderligere behov for at standse op og tale med sin mor, hvorfor jeg sætter kurs mod min suppesælgende Ældste Pode. Spotter samtidig en mor fra klassen ved suppeboden, og øjner straks en mulighed for lige at dvæle i virvaret (der allerede føles overvældende) sammen med hende et lille øjeblik, mens jeg samtidig er sådan lidt tilstede med min søn-agtig.

Kaster et blik på suppen, som hænger over et bål. Den ser en anelse specielt ud, suppen altså, og jeg er ikke udtalt begejstret da jeg kommer i tanker om, at jeg nok med al sandsynlighed ryger i dårlig-mor-kategorien, hvis ikke straks jeg køber en portion (og er entusiastisk omkring det, Gud nåde og bedre det). Ikke mindst fordi de to klasselærere fra Ældste Podes klasse står og smiler (“den mangler en lilllllle smule salt”). Damn it, tænker jeg indvendigt, mens jeg prøver at fiske de pæneste superlativer, jeg kender, frem fra arkivet.
Det er ikke mange, der ligger derinde.
Stikker en flad halvtredser til Trine fra klassen, som til gengæld sender mig et desperat blik og spørger, hvor mange portioner jeg skal ha’? (de har med andre ord ikke solgt så meget endnu, og byttepengene er minimale).

Står og lugter lidt af lejrbål sammen med Josephines mor mens jeg tænker over mulige måder, hvorpå jeg ubemærket kan skille mig af med suppen. Som mangler ret meget mere end blot en lille smule salt. (HAR de overhovedet brugt salt??). Defilerer efterfølgende lidt rundt på overfyldt skole med skeptisk og nu lunkent indhold i plastikkrus. Tænker, at det er et spørgsmål om tid inden jeg brager ind i en eller anden sagesløs person, og står der midt i det hele badet i syrisk linsesuppe. Mellemste Pode har sluttet sig til mig på min vandring, hvilket ikke umiddelbart gør mit forehavende lettere. Prøver mere end én gang at smugle koppen ned på et afsætningsbord, men bliver straks irettesat af Mellemste Pode, der (alt for) højt siger “Mor!! Du kan ikke bare efterlade din suppe dér!!”…Ups! Smiler og nikker til de forbipasserende. Til sidst lader jeg plastikkrus med indhold glide ned i en skraldespand. Ved godt det ikke er pænt. Eller godt for ’stop madspildstanken’. Ingen opdagede det. Tror jeg.

På min tur rundt med Mellemste Pode erfarer jeg endnu engang, at poden har tendens til hurtigt at blive angrebet af noget shopaholic-kriller. Det er ikke småting han ønsker at erhverve sig på vores off road rundt i diverse boder og klasselokaler. Hvide, brugte shorts i størrelse alt for stor, med mistænkelige pletter bestemte steder, som jeg ikke vil vide, hvad er kommet af. Afviser blankt podens bedende øjne, og lover ham tyve par lignende shorts når han selv er blevet en størrelse alt for stor. Mellemste Pode vil gerne købe tørklæder. Mellemste Pode vil gerne købe postkort. Malerier. Smykker. NEJ!, blev der sagt. Linsesuppe? Du må ha’ spist søm. Til gengæld blev der købt fredskage. Og puttet mønter i Røde Kors-bøtten. Sagt “nej, hvor spændende!”.  Og “nej, hvor fint”. Virkelig mange gange.

Mand er i mellemtiden ankommet til arrangementet med Darth Vader, som forinden er blevet hentet i børnehaven. Darth bliver sluppet løs på legepladsen mens Mand sonderer terræn med skole-poderne på det tidspunkt hvor jeg kører fra skolen som planlagt. Og Gud ske lov for det, for mindre end ti minutter senere har Darth tisset i flyverdragten ude på legepladsen. Alt imens Mand (som altid er meget mere cool i de her sammenhænge end mig), står og samtaler med en anden far.
Timing is everything.

IMG_1422

Jeg ved ikke, om jeg nogensinde bliver i stand til at håndtere de dersens overfyldte skolearrangementer? Tre kvarter er mere end rigeligt, det bliver hurtigt – som det fremgår – sådan ret farceagtige inde i mit hoved, og jeg bliver umenneskelig træt. Det som er spøjst er, at de mødre, jeg møder, har travlt med at fortælle mig at jeg ser strålende ud. Og det matcher på ingen måde kaos indeni.
Hvordan har du det med sådan noget skole-tamtam?
Og er det tilladt at føle sig så lettet, som jeg gør, når jeg kører væk derfra?……….

Dagens income:

  • Jeg har lært, at Aleppo er meget større end Damaskus, som er hovedstaden.
  • Jeg har set et kort over hvilke områder der er besat af hvem, og har konkluderet, at det ser ret sort ud for oprørerne.
  • Jeg ved hvordan det syriske flag ser ud, og hvordan der ser ud i en flygtningelejr (vi har det godt i vores lille smørhul, det skal vi huske på!).
  • Sidst, men ikke mindst har jeg lært, at linsesuppe bare smager bedre med salt – men igen: Hvad gør ikke det?

Take care out there!

14 tanker om "Noget om emneuger. Og syrisk linsesuppe – med eller uden salt"

  1. Mette

    Åh jeg føler med dig – godt manden din lige kunne tage over og, endnu bedre kom af med suppen. Lyder ellers som en rigtig go emneuge for here’s unger. Vi var også til afslutning på ungernes emneuge i går aftes. Skolen havde været omdannet til deres eget lille samfund med borgmester, tyve, politi, bands og en enkelt blinde cafe. Prinsessepigen havde været band hele ugen og skulle spille 2 koncerter. Det var op ad bakke med rytmen begge gange og jeg tager hatten af for den meget tålmodige musiklærer. Mindstemanden solgte cupcakes og sandwich lavet 6-8årige unger. Vi købte men må indrømme de også forsvandt i skraldespanden. Nå men sådan et arrangement tager lidt livet af os så vi sov kl22 i går. Nu er det weekend yeah:o)

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Det lyder festligt med jeres afslutning på emneuge! Ja, man bliver lidt flad. Nu var jeg jo ikke til vores så længe, men længe nok. Tænker, at jeg nok i virkeligheden sku’ ha’ tørret suppen af på Mand, he-he 😄. Jeg er glad for at høre, at jeg ikke er den eneste som kommer til st skaffe sig af med noget af det der hjemmegjorte til salg-mad 🌭
      God weekend, Mette!

      Svar
  2. Dorte

    Altså sidst der var afslutning på emnemåned i børnehaven skulle mine 3 unger spille rødhætte med rollerne rødhætte, jæger og bedstemor. Jeg var alene afsted (tak husbond;)) og ungerne besluttede at de ikke ville noget som helst med mindre de var klistret til mig. Det betød i praksis at jeg blev placeret i bedstemors hus, som var lavet af en lille (og meget varm) tipi med jægeren og bedstemor ovenpå mig (jægeren besluttede sig for at han ihvertfald ikke ville være jæger alligevel)….. Heldigvis er jeg dermed nu den mest fotografede og filmede mor i børnehaven;).

    Svar
  3. Macu

    Jeg hader det. Men så tænker jeg på, at sådan var min mor, da jeg var barn. Hun sagde det faktisk højt, lige groft nok. Jeg vil jo ikke være min mor. Så jeg prøver at sige til mig selv og især højt til mine børn, at ih hvor er det fedt, at vi skal til fællesspisning i 0B.
    Sidste gang, gik jeg og gjorde rent på badeværelset, nogle timer før. Jeg tænkte på, at jeg ikke gad men jo ikke kunne slippe ud af det på nogen måde. I samme nu, ringede de fra skolen, at min datter var syg og at jeg hellere måtte hente hende. Min første tanke var: “YES jeg slap” min anden tanke var.” Jeg skal da vist passe på med hvad jeg ønsker mig” Min tredje tanke var:” Jeg ønsker mig en million” Min fjerde tanke var:” fuck jeg er en dårlig mor”

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Macu!
      Hvor helt igennem genkendeligt, jeg nikker til hvert et ord, du skriver! Jeg siger det altså heller ikke højt, så med mindre min aura lyser alt for sort undervejs (det gør den nogle gange), så ved poderne det ikke…. Hvad så, tikkede der så en million ind på kontoen efterfølgende? 😄
      God weekend til dig og dine! 🌱

      Svar
      1. Macu

        Ja selvfølgelig gjorde der det 🙂
        Det svære er den der ambivalente følelse, hvor man hele aftenen er så lettet over at slippe, imens man synes at barnet går glip af noget godt.
        God weekend til jer 🙂

        Svar
  4. Birgitte B

    Jeg er ikke vild med det. Slet ikke. Da ældste var mindre, meldte jeg mig til køkkentjans, for så slap jeg for at rende rundt i mere end et kvarter. Til gengæld var det lidt hårdt at stå ved gryderne i flere timer… men altså, nu er de så store, så det snart ikke er aktuelt (og jeg er en smule glad ved tanken). Kh. Birgitte

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Birgitte!
      Du er et heldigt asen, at du snart kan sætte flueben ud for det forældre-komsammen-punkt! Done! Jeg er ret misundelig…
      Ha’ en SKØN søndag! 😀

      Svar
  5. Helle

    Been there, done that, bougth the t-shirt 🙂

    Jeg har deltaget i noget, der føles som en millard af den type arrangementer, som det, du her beskriver – både som mor og som lærer. Det er klart nemmere at være læreren, for der er som regel et hav af praktiske opgaver, der skal løses, og man hører ligesom til et bestemt sted … får så godt nok ikke set ret meget andet end lige det ene sted, men det lever man nu fint med efterfølgende 🙂
    Det er meget vanskeligere at være moren, især hvis der er flere skolebørn, der har behov i hver sin retning.
    Jeg bilder mig dog alligevel ind, at jeg kommer til at savne disse arrangementer (bare lidt?), den dag de hører op, men det kan være jeg naivt tager fejl – mens jeg troligt tropper op til det hele.

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Helle!
      Jeg synes det er interessant, at du kan vinkle oplevelsen både fra lærersiden og fra morsiden! Og jeg er trods alt glad for at det er lettere at være lærer i det regi (dog skal der ikke herske tvivl om, at jeg sikkert også ville være virkelig dårlig til det som lærer!)… Er spændt på, om du mon kommer til at savne mor-delen når det er overstået? Det må du holde mig ajour omkring….

      Svar
  6. Liv ☆

    I torsdags valgte jeg at gå i *mode* sådan go-with-the-flow-agtigt til skolefesten. Og det gik vist ok. Fulgte bare med når de andre forældre gik den ene og den anden vej. Spiste det de spiste – og lod nogle fædre hente drikkevarerne. Optoget spørger du? Der har jeg vist lukket ned. Alt for mange mennesker, alt for meget støj og alt for lidt plads. Men husker det ikke. Tog vist bare smilet på og lukkede de mentale filtre.
    Så nej nej, kender da slet ikke den følelse du beskriver. Selvfølgelig gør jeg ikke det. Pfth! Eller noget … men jeg har besluttet – har virkelig besluttet, at banditterne får en bedre oplevelse af at have mig med, når jeg går i *mode*. Så det gør jeg nu. Har jeg bestemt. Tror jeg. Kan jeg godt gennemføre. Kan jeg godt. Altså. (men der var så heller ikke linsesuppe – uden salt, eller tis i darth wader).

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Åh, Liv, jeg ELSKER dine kommentarer! Tror jeg skal prøve noget af det dersens *mode* fremadrettet! Teflon, kaldet? Jeg må se, om jeg kan få fisket den tilstand frem fra taskedybet næste gang jeg skal afsted til noget forældrehejs…..
      Tak for der gode råd!!

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *