Maude features Crappy Mum

Hvis man ser mig udefra, ser det måske pænt nok ud på overfladen:

Jeg er knapt 40 år, har en universitetsuddannelse og et udmærket fuldtidsjob. Jeg er gift med en mand, som også har en god fuldtidsstilling og en stor bil (den er han glad for). Sammen har vi tre skønne drenge i alderen 4, 8 og 11, som går på privatskole og dyrker masser af sport. Vi bor i en stor lejlighed på Frederiksberg og har et dejligt sommerhus i Odsherred.

Den skinbarlige sandhed om mig: Det udmærkede job er noget, som jeg med nød og næppe overkommer; prisen jeg betaler, er en umådelig træthed. Mine børn får tit frysepomfritter i ovnen frem for det økologiske og varierede måltid jeg burde servere for dem; jeg hvæser ad dem (mine børn, ikke frysepomfritterne), skælder ud, og ofte får min mand også lige en omgang. Jeg har sjældent glatbarberede ben, og uden en anseelig mængde make up i hovedet ligner jeg lort; jeg har en betragtelig hørenedsættelse og en stofskiftesygdom. Jeg er introvert grænsende til det småskizofrene og har et mindreværd, som til tider er altoverskyggende. Jeg har været stresssygemeldt og har lovet mig selv, at det aldrig skal ske igen. Det er en daglig udfordring.

Vores arv fra 70’ernes superkvinder er tung. Kvinderne klarede vitterligt alt. Og jeg forstår virkelig slet ikke hvordan. Muligvis fordi forældreengagementet i skolerne og ved fritidsaktiviteterne er vokset proportionelt med vores ambitioner om at have den rigtige bolig, det smukke udseende foruden succes i al almindelighed.

Forventningerne i vores præstationssamfund er skyhøje, i særdeleshed vores egne. Vi må indse, at den dag nok ikke oprinder, hvor vi danser smilende ud af sengen; hvor morgenmadscerealierne hældes ud af pakkerne i langsom gengivelse til lidt lækker baggrundsmusik; hvor ingen børn toppes eller spilder, har snot ud af næsen eller hvor man ikke konstant spæner efter nogen, der kalder fordi de skal tørres, have hjælp til lektierne, ikke kan finde deres fodboldshorts – find eventuelt selv på flere, jeg er sikker på du også kan finde på et par stykker. Man får ret hurtigt åndenød, og man skal virkelig passe på, at hverdagen ikke bliver en kamp med livet som indsats. For det mest groteske for mit eget vedkommende er, at jeg har fået præcis alt hvad jeg drømmer om, men er ved at kvæles i det. Det er ikke så meget bare mit arbejde eller mine børn der til tider driver mig til vanvid, som det er summen af det hele.

Mission nr. 1:

Mit mål er hovedsageligt at skide højt og flot på, at jeg og andre ikke er perfekte. Det er som om at vi, de moderne kvinder, balancerer knivskarpt mellem forventningernes pres og løfterne på den ene side, og det sammenbrud som vi så inderligt fortjener på den anden side.

Mission nr. 2:

Min påstand er at denne jagen efter noget, som med sikkerhed aldrig nås, sker på bekostning af noget, som virkelig er betydningsfuldt: De stille øjeblikke i livet; dem som var der inden jagten på ’picture perfect’ satte ind: Sommersolen gennem træernes blade, regndråbens stille trillen nedad ruden, den stille raslende brise i birketræerne, de sovende børn. Alle de ting som kræver, at man stopper op for at få dem med. Vi glemmer bare at stoppe op. Jeg har tænkt mig at prøve at stoppe lidt op og minde både dig og mig selv om at vi for helvede skal huske at trække vejret!!

Mission nr. 3:
For at sikre vores egen overlevelse bliver vi nødt til at grine lidt mere, og gerne af os selv. Tidligere formand for Carlsbergfondet, Povl Krogsgaard-Larsen sagde engang: ”Hvis ikke man tilsætter tilværelsen en god portion humor, bliver mange ting ubærlige”. Dette var sagt i en mere alvorlig kontekst end om dagligdagen som sådan i al almindelighed, men ikke desto mindre mener jeg at det er vigtigt at huske ord som disse.

Kort sagt: Jeg ønsker noget humor, visdom og skønhed i hverdagen så dagligdagen ikke bare bliver en kamp på liv eller død fra vækkeuret ringer kl. 05:20 og til man segner om efter den sidste putning om aftenen.

PS: Min mand synes i øvrigt det går fint….

.Hyldeblomst

21 tanker om "Maude features Crappy Mum"

  1. Maibritt

    Velkommen i luften, skøre liv. Jeg vil glæde mig til at følge dette genkendelige hverdagsliv og dine betragtninger omkring det. Og jeg vil gøre mit bedste for at holde fokus på de oplistede missioner – for de holder 🙂

    Svar
  2. Kristina jørvad

    -Er allerede helt bjergtaget af detskøreliv, føler lidt mit eget liv er beskrevet her. Er fuldkommen enig i at stoppe op, nyde livet og være lykkelige i og med det uperfekte. Det bør være alle moderne mødres mantra. Glæder mig til at følge dig og dine og spejle mig i den crazy hverdag – godt gået og tillykke med fødslen af det 4. Krævende barn 😘

    Svar
  3. Cille

    Tak for den beskrivelse. Som kunne være mig og min familie – udskift blot tre drenge til to piger og Frederiksberg med Østerbro, Odsherred med Gilleleje.
    Dig ville jeg gerne møde i virkeligheden.

    Svar
    1. Mor-monsteret fra Skøre liv Forfatter

      Tusind tak, Cille! 😀
      Vi ta’r da bare en kop kaffe en dag, du siger bare til!
      Kærligst, mig.

      Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Mette!
      TUSIND TAK for den kommentar! Jeg trængte så meget til at høre lige præcis en bemærkning som denne lige idag. Hvor jeg går og tænker, om det mon er det rigtige, at jeg har kastet mig ud i alt det hersens bloggeri. Hvor kan man være meget i tvivl om mange ting; jeg synes det er svært…..
      Tak igen, Mette 😘

      Svar
  4. majken

    Hej hej,
    lige fundet din blog – laest kun den med Herman, oejenlaegen, og denne post. Skal klart laese mere, du skriver virkelig sjovt – og meget rammende om genkendelige hverdagsscenarier.. SAA lang tid siden jeg har saadan virkelig grint naar jeg laeste med paa de der mommy-blogs (som jeg egentlig ikke ved hvorfor jeg altid laeser naar de sjaeldent resulterer i at jeg har det bedre med min egen indsats som mor med fuldtidsjob osv…). Tusind tak for godt indspark!

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Tusind tak for din kommentar, Majken! Den er jeg glad for!
      Du er meget velkommen her til hver en tid ❤️

      Svar
  5. Ellen

    Jeg har set dine fine kommentarer flere steder i blogland, men tænkte, at du nok er for ung en blogger til mig.
    Det er du ikke. Jo, du er ung – præcis så ung som som min egen datter, men du er ikke for ung til mig. Jeg nyder, at du skriver supergodt, jeg har lige nydt at læse flere af dine indlæg (resten kommer hen ad vejen), jeg nyder din selvironiserende distance til det hårde, skøre liv, og jeg nyder, at du ikke har til hensigt at fremstille dig selv som en, der klarer det hele til perfektion. Det er der nemlig ingen der gør, og de der prøver, betaler oftest en dyr pris.

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Ellen!
      Tusind tak for din kommentar, den gjorde mig meget, meget glad! ❤️
      Håber du nyder påsken og det skønne forår!

      Svar
  6. Pialova Stuhr

    Elsker din humor og ærlighed – livet er ofte ligeså meget lort som lagkage, men når lorten kommer på bordet, er den meget nemmere at forholde sig til; det hænder endda, man kan grine af den😊 Glæder mig til at læse mere👍

    Svar
  7. Jannie

    Hahahaha…….
    Hej Maude.
    Er lige blevet sendt ind på din blog, af Fyrsten og Fruen.
    Og tak for det. Jeg klukker af grin. Du skriver helt vidunderligt. Bliv endelig ved.
    Mange hilsner fra JANNIE

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *