Når enderne skal nå sammen (uden alt for meget dårlig smag i munden).

Der var inviteret til arrangement i børnehaven. ’Kulturel eftermiddag’ nærmere betegnet. Som jf. invitationen var tænkt som et møde mellem os forældre med de mange forskellige kulturelle baggrunde. Så langt så godt. Man skulle som samlingspunkt for snak – og det var her jeg strandede – medbringe en lille egnsret, som fortalte noget om, hvor man kom fra. Jeg synes det var et rigtig fint initiativ. Virkelig! Men jeg magtede simpelthen ikke at skulle lave ’en ret til medbring’ på en uge, som i forvejen (foruden det sædvanlige ramasjang) var sandet til med to forældremøder på skolen, en generalforsamling i beboerforeningen foruden et cirkusarrangement. Så vi meldte afbud allerede da invitationen kom. Igen: så langt, så godt.
Og jeg tænkte ikke mere over det, indtil jeg står i institutionen den pågældende dag i sidste uge. Og får at vide, at man lige skal hente et skattekort ovre i skovhuset, hvor arrangementet afholdes. Mindste Pode er fyr og flamme; han skal bare ha’ det skattekort! Så dér træder vi ind, min pode og jeg, og ser det fineste bord dækket med alskens herligheder (- behøver jeg at sige, at min søn gik selvfølgelig straks gik ombord i det eneste fad med præfabrikerede småkager – HVORFOR havde jeg ikke tænkt på det?! Kage…). Som eneste tilstedeværende sidder der to forældre af anden etnisk herkomst, og jeg håber VIRKELIG ikke, at de var ene om at have medbragt alle de herligheder, for der var meget, og det må ha’ taget lang tid at lave det.

Og jeg smilede og slyngede om mig med superlativer det bedste jeg havde lært, men jeg havde så utrolig dårlig samvittighed. Her sad, tænkte jeg, mennesker, som rakte en hånd ud til et iskoldt Danmark, og jeg gav absolut ingenting igen. Jeg ved godt, at det gør jeg måske på andre måder, men ikke lige dér. Og bagefter, da vi cyklede hjem, Mindste Pode og jeg, havde jeg mest lyst til at vende om på cyklen og køre tilbage, og sige til de søde og smilende mennesker med al maden, at jeg – udover at være sådan lidt socialt småhandicappet – bare er forbandet dårlig i et køkken, og at man kan bede mig om næsten hvad som helst (ANYTHING!!), så længe jeg ikke skal medbringe en ret til et fællesspisningsarrangement. Mangel på kulinariske evner og minutter i døgnet. Mega-dårlig kombination! Man skulle tro, at jeg med årene var gået hen og blevet lidt garvet på det område; helt seriøst, så jeg jo principielt set lavet retter til arrangementer i elleve år! Men det gør virkelig ikke sagen bedre – det er en kamp hver eneste (!) gang. Og nogen vil vide, at man IKKE kan komme med frysefritter til den slags sammenskudshalløj. Og nu er jeg ved snart at ha’ givet op. Det er jo ingen hemmelighed, at jeg selv, hver eneste evige eftermiddag (med undtagelse af når Mand til tider laver enten
a) brændende kærlighed, b) lasagne eller c) kylling med pasta) står og tænker på, hvor det nu er min au pair er, og hvorfor det ikke helt af sig selv begynder at dufte af asiatisk køkken hjemme hos os. Men nix, au pair’en findes stadig ikke. Er fortsat overladt til mig selv, og mine manglende evner udi kogekunst.

I stedet for det velduftende asiatiske køkken, er vi sådan nogle, der finder noget nederst i brødkassen, der ser sådan her ud:

Muggent brød

Hva’ kan jeg sige? Boller fra Kohberg?

Nå, det var lidt en afstikker. Men det ændrer ikke på fakta. At jeg har virkelig dårlig samvittighed. Og virkelig dårlig smag i munden.

Dagens kloge ord

Idil Ahmed:
”Sometimes the best thing you can do is not think,
not wonder, not imagine, not obsess.
Just breathe, and have faith that everything will work out for the best.”

Nis Petersen:
Mus og fugle kommer til den, der tillidsfulgt sætter sig ned og venter – mus, fugle, lykke og venner”

K.K. Steincke:
”Smil til menneskene – den eneste gave, der aldrig koster giveren noget, og som aldrig skader modtageren”

23 tanker om "Når enderne skal nå sammen (uden alt for meget dårlig smag i munden)."

  1. Mette

    Åh, du er IKKE den eneste. Vi er den der familie der kommer med købe kartoffelsalat og købe frikadeller fra Lidl eller fryse pizza jeg har frisket lidt op med Ekstra ost og pepperoni, til sammenspisning 🙂 jeg lavede en lækker risrest (hvis jeg selv måske det) til den første sammenspisning vi nogensinde var til i prinsessepigens børnehave. Den blev ikke spist så siden har det været enten købe et eller andet vi har medbragt. Ha’en rigtig dejlig påske :o)

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Mette!
      Tak for din kommentar ❤️. Jeg præsterede også engang at mikse noget avocadosalat sammen, som smagte virkelig godt, men det blev heller ikke spist. Og efterhånden som timerne skred frem og den enzymatiske brunfarvning satte ind, så så det heller ikke så lækkert ud… Rigtig god påske til dig også 😘

      Svar
  2. Cille

    Jeg er en freak – jeg ved det. Jeg knus-elsker den slags arrangementer. Dog hader jeg, på niveau med dig, at lave mad og frembringe ‘lette lækre retter til fællesbordet’. Så jeg vil i den grad hellere købe noget at komme med. I de mange år i børnehaven deltog vi ET år med en kage til den årlige konkurrence. Vi vandt ikke – men jeg lever stadig højt på det. For den fik flest voksenstemmer (det er så bare ikke dem der afgør det). Men tlnk at jeg kunne frembringe noget – som åbenbart imponerede. Nu ved jeg lidt om hvorfor folk gør det – det handler om anerkendelse.

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Cille!
      Jeg tror bestemt du har ret et godt stykke hen ad vejen; anerkendelse stræber vi jo alle sammen utvivlsomt efter i et eller andet omfang! Jeg ville virkelig gerne tage lidt del i din entusiasme, så hvis du på et tidspunkt synes du har lidt for meget af din freaks, så send bare resten til mig! 😝
      Tak for din kommentar, og ha’ en skøn påske!!

      Svar
  3. Monica

    HA! jeg kom til et af denslags engang med en kæmpepizza hentet på vejen ved den lokale pizza pusher.
    Var mega populært! Blandt børnene . Blandt “super”mødrene- not so much…

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Monica!
      Det var helt klart faldet i virkelig god jord hos mig! 😄
      Tak for din kommentar; ha’ en skøn uge 🌱

      Svar
  4. Birgitte B

    Jeg prøver altid at tænke på, at folk kommer og medbringer det de magter den dag. Og så skal det ikke dømmes over nogen. Nogle gange laver jeg det helt store. Andre gange har det været kyllingelår i ovnen og så afsted. Er virkelig træt af alle de det skjulte forventninger. Og dårlig samvittighed.
    Kh Birgitte

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Birgitte!
      Ja, forventningerne skal skrues ned, ingen tvivl om det! Tak for din kommentar, og hatten af for din indsats, også når der ‘kun’ er tale om kyllingelår i ovnen; det synes jeg i sig selv er en kraftpræstation! Rigtig god påske! ☀️

      Svar
      1. Cille

        Sådan har jeg det også – kyllingelår i fad ville være kulinarisk kæmpe-præstation til den slags arrangementer. Bare at finde på det er jo imponerende :-). Jeg er fuld af beundring når folk kommer med den slags. Men jeg spekulerer på, hvad du så laver når du kommer med det helt store? 😃

        Svar
        1. Mor-monsteret Forfatter

          Ja Cille, det er netop min pointe, for jeg er SÅ fantasiløs på madfronten, at den slags tanker aldrig ville blive flashet af sig selv på min indre lystavle… Hvordan gør man det, Birgitte? 😄

          Svar
          1. Birgitte B

            Planlægning 😉 og så sørger man for at nogle andre tager ungerne mv.
            Eller hvis man er rigtig fræk. Laver ekstra meget pizza, lasagne mv dagen før og medbringer den. Evt pizZasnegle som man lavede søndagen før kommer op af fryseren. Salat er det værste. Det skal laves samme dag.
            Kh Birgitte

          2. Mor-monsteret Forfatter

            Ja, salat er virkelig noget fanden har skabt (i hvert fald i sammenhæng med bringselv-retter)! Måske jeg kan booke et par pizzasnegle fra din fryser næste gang der er tam-tam? Please, please, please??…

          3. Birgitte B

            @Skøreliv – mine dage som leverandør til skole/børnehavefester er (heldigvis) på et minimum nu. Og mine unger er ikke vilde med pizzasnegle (ja, ved godt de er underlige) så jeg laver dem slet ikke mere. Men kan anbefale færdigpizzadej som rulles med skinkestrimler og revet ost og bages. Kh Birgitte

  5. Singlehviskeren

    I mit gamle hood, havde samtlige af børnene i min datters klasse ( med undtagelse af undertegnede og 1 mere) aupair – nogle havde endda to! Jeg hadede HADEDE at ‘konkurrere’ med alle de forældre når der var arrangementer. Både private og på skolen. For de havde jo masser af overskud til at bibringe en masse lækkerier, som de formentlig havde fået aupair’en til at lave.
    Rent socialt synes jeg det er monster hyggeligt! Jeg plejer bare at skynde mig at sætte det vi har med og så derefter lade som ingenting… indtil ungen selvfølgelig afslører højlydt og stolt for alle hvad vi har medbragt 😀

    Svar
      1. Mor-monsteret Forfatter

        Kære Singlehvisker!
        Stor respekt for din tilgang til disse sammenskudsarrangementer i børnehave-/skoleregi! Måske jeg faktisk bare næste gang skal LADE som om jeg har en ret med…. Det, du skrev med at være hurtig, satte lige en helt anden tankerække igang… 😄
        I øvrigt: Det var rugbrød, der var i posen. Yummi….. 😵

        Svar
  6. Helle

    Her er tricket, der gør det hele lidt nemmere:
    Hvis sammenskudsgildet i skolen/børnehaven fx er en onsdag, så beslutter man mandag hvad man vil medbringe – måske er der købt ind allerede søndag, men i hvertfald laver man dobbelt af den ret (lasagne, tærte, frikadeller, salat, whatever) om tirsdagen til aftensmad derhjemme – og tager resten, som man lige opvarmer inden afgang med til fest dagen efter.
    Jeg er så PISSE ærgerlig over at det først var ved barn nr. 3 at jeg knækkede den kode 🙂

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Helle!
      Tusind tak for fiffet, det skal helt klart afprøves næste gang!
      God påske fra mig til dig ❤️

      Svar
    2. Singlehviskeren

      Aj det var dælme et godt fif! Det kunne jeg også godt have brugt tidligere… er også langt henne i barn nr 3 nu 😉 Men fremover må det helt sikkert være fremgangsmåden! 😀

      Svar
  7. Liv ☆

    Åh jeg kan mærke at jeg får lidt ondt i maven af, at du stod dér og de sad dér – og puha den der akavede følelse … nå. Men alle overlevede, og for os som tænker så meget over de der ting, prøver jeg at huske mig selv på, at det slet ikke er sikkert, at de søde mennesker havde samme oplevelse, som du tror de havde. Eller noget?!
    I øvrigt: købe-koldskål og jammerklunker. Den perfekte egnsret! 😉

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Liv!
      Ja, set i bakspejlet, så kunne koldskål og kammerjunkere være helt ideelt!! Ja, på visse tidspunkter kan det virkelig være svært at finde teflonfilteret, og så ryger alt bare ind, og ligger og ulmer. Ikke særlig sundt, formoder jeg….
      Tak for din kommentar ❤️

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.