I sommerferiens kølvand

Efter en sommerferie med stiv kuling i en halvvåd hængekøje, synes jeg nok det må anses for at være en provokation fra vejrgudernes side at lade solen skinne fra en skyfri himmel den første arbejdsdag.
Jeg må ha’ tisset på deres sukkermadder.

Kort tilbageblik på ferien:
Skønne tre uger i sommerhus. Trods de vejrlige udfordringer. Mindste Pode lærte at cykle uden støttehjul. For Mellemste Podes vedkommende bar sommeren præg af Tour de France (cykling er nu ny yndlingssportsdisciplin) samt besøg hos Mormor med mange overnatninger og endnu flere nyhedsudsendelser (”Og mor, skal jeg fortælle dig noget?? Grækerne, de har bare SLET ikke flere euro!!”). Ældste Pode overlevede stærkt imod egne forventninger ugerne uden internetadgang. Miraklernes tid er tilsyneladende endnu ikke forbi. Min mand fik slået en del græs og drukket øl med gæsterne. Jeg nåede for mit eget vedkommende at gå helt i zen på sidstedagen. Vi fik spist is, fik gået lidt ture, og fik lus.

Ting, vi glemte på ferien:

  • At tømme al brød derhjemme. Dét var ikke særlig skønt at komme tilbage til.
  • Alle former for creme: Bodylotion, håndcreme, solcreme, find selv på flere.
  • Password’et til arbejdscomputeren – heldigvis!

Behøver jeg at sige, at den lækre zen-følelse allerede er væk, og at ferien synes som noget der var for længe siden?  Hverdagen har ramt os igen, selvom om skolen og fritidsaktiviteterne jo faktisk ikke er begyndt endnu.  Så er det nu man skal prøve at huske at vælge margueritruten frem for motorvejen! Ikke altid let, når man som jeg har tendens til at gå i selvsving. Kommunikationen med min mand er indstillet til relativt korte SMS-korrespondancer (læs: Jeg sender laaange SMS’er for at få styr på dette og hint, mens alle disse forespørgsler besvares med f.eks. et ”Ja, ja og nej. Husk du har travlt.”). På samme måde som den interne ægteskabelige korrespondance nu markant har ændret karakter, indstilles kommunikationen med mine poder tilsvarende, og minder nu mest om en slags kommandoråb. Ældste Pode lavede i den forbindelse en meget sigende sammenfatning af de sætninger, som oftest kommer ud af min mund:

Sætning nummer 1:
”Ik’ lige nu!”
Senere efterfulgt af: ”Nej, NU er det for sent!” og ”Det gør vi en anden dag…..”

Sætning nummer 2 (som i et højt toneleje overtrumfer alt):
”TO minutter!!”
”TO minutter!!”
-sætningen bliver der sjældent fulgt op på, før puttetid, hvor det svagt dæmrer for mig, at nogen prøvede at få et ord igennem: ”Hvad var det nu du skulle sige til mig?…”. Og så er det som regel også for sent.

Sætning nummer 3 (brølende):
“OG LAD SÅ DEN TISSEMAND VÆRE!!!”

IMG_0744 (1)

Ting, jeg gjorde for mig selv i dag:
Lod solen varme mit ansigt. Jeg er sikker på det gør, at jeg råber lidt mindre i aften…
Har du husket dig selv i dag?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.