Se her kommer mutter med kost og spand!

Ok, indrømmet. Jeg elsker boligindretning. Som i elsker-elsker-ELSKER det!!! Jeg er en sucker for gnitrende boligmagasiner, som jeg dvæler længe ved, når jeg giver mig selv lov til at flygte fra virkeligheden. Men det ændrer ikke på, at jeg stadigvæk tror det er lidt usundt at gå for meget op i den slags. Det ændrer heller ikke på, at der virkelig nogle gange ligner noget, der er løgn hjemme hos os. Men drømmen om BoBedre-hjemmet is still going strong.
(Jeg tror, at min grundlæggende overbevisning er, at det per automatik medfører dels at jeg bliver en bedre person, og dels at der som ved trylleslag også er hjemmelavet syltetøj og nybagt brød).

Jeg føler det så dybt, at jeg nogle gange tænker på hvad man gjorde dengang man levede i huler? Og der ikke var så skide-meget at ændre? Ingen ny sofa, der kunne stå øverst på ønskesedlen? Tænkte man “Neeeej, det ville garantrisset være meget pænere hvis vi placerede bålet ovre i det ANDET hjørne….”?

I forsøget på at distancere mig fra hulemennesket, og leve op til mine egne (høje?) standarder, er det, at jeg pludselig har brugt det meste af en weekenddag på at suse rundt fra det ene hjørne af hjemmet til det andet. Ikke brugt tiden på meget andet end at gå ud med skrald, vande blomster, banke puder, ryste tæpper og støvsuge (og GUD hvor er der mange nullermænd under sengen!….).

Man går taktfast som et bornholmerur frem og tilbage et utal af gange, mister lidt fokus i ny og næ undervejs (måske ikke helt så taktfast alligevel….), fordi man konstant begynder på noget nyt, når man for eksempel render ind i en sportstaske, som nogen har glemt at tømme. Eller for eksempel finder en tom toiletrulle i sofaen. (Hvad laver den dér? Og hvem har placeret den der?). Eller finder en ninja, splittet i atomer, som har forvildet sig ind i soveværelset (her behøver man dog ikke tænke så længe over hvem der er gerningsmand):

Ninjatiger

Fragmenter af en tiger: Formely known as ‘den onde tiger fra Ninja Turtles’….
Er det normalt??

(Mindste Podes standardsvar er konsekvent: ”Det var ik’ mig!!”. Og han ser virkelig ud som om han selv tror på det. Han er en enkelt gang sunket så lavt, at han ytrede, at det var potteplanten, der havde gjort det, men jeg tror han hurtigt indså hvor langt ude det lød (selv i en alder af fire år), så han brugte aldrig den undskyldning igen).

Nogle gange tror jeg også, at der ryger mere end planlagt ned i den støvsuger. Kender du det med den dér lyd fra støvsugeren, når den har fanget noget andet og større end blot almindelige nullermænd? Klink-klink-klink-klink-klank lyder det hele vejen op i støvsugerrøret. Dilemmaet: Gider man splitte hele støvsugeren ad for at finde ud af hvad det var?? Var det mon bare yet another LEGO-dims, eller var der rent faktisk mandens vielsesring, eller den ravklump, man engang havde fundet ved Vesterhavet?

Et passende ord for ovenstående kunne være damage control.
Andre ville kalde det for rengøringsvanvid.

Ikke at der partout skal være noget galt med det, jeg undres bare. Faktisk er det på mange måder brandhyggeligt. Men på et eller andet tidspunkt når man jo til et udmatningspunkt, og ingen – bortset fra dig selv, selvfølgelig – kan se forskellen. Men jeg synes, at hvis jeg bare holder en lille pause fra pendulvandringen, at der som med et fingerknips ligger et hav af ting (læs: rod) fordelt over hele matriklen. Man sku’ næsten tro det væltede op fra sprækkerne i gulvene. Alt ligger spredt ud over det hele: Schleick-dyr er med rund hånd strøet ud og forladt blandt udklædningstøj, legetøjsvåben, ninja-turtles, cars-biler og flexitracks. Selv kufferten indeholdende alt småt og udefinerbart, er spredt for alle vinde.

Jeg tænker nogle gange, at hvis jeg stopper op, så bliver vi begravet i skrammel og sure strømper i løbet af en meget overskuelig fremtid.

Nå. Det løser sig vel på et tidspunkt. Helt af sig selv, på den ene eller den anden måde….

Sidste sære syn fra denne weekends ørkenvandring:

Hulk

???
Ny hovedbeklædningsgenstand på mode blandt plastikfolket?

(“For tiden er så kort, og det ku’ hænde, hun kom for sent, for sent til livets ende…”)

17 tanker om "Se her kommer mutter med kost og spand!"

  1. Liv ☆

    Hahahahahaha. Ja – keep going Crappy Mum. Såsnart du stopper pendultrafikken er det sket. Taler af erfaring. Er ved at gå til i rod og nullermænd. Ønsker ikke et Bo Bedre hjem (hvilket nok er smart nok ift. realisme-faktoren), men vil nu gerne have højere standard end hvad haves nu. Du er lige ved at tage håbet fra mig – kommer det virkelig ikke af sig selv? En dag? …. postorde?
    God søndag. Kram, Liv

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Liv!
      Jeg VED det, i samme øjeblik jeg tager et hvil, så sætter nullermændene og plastiklegetøjet ind med dødsstødet!… Jeg sover af samme grund med et baseball-bat ved siden af hovedpuden!… 😝
      God søndag til dig i lige måde! (Psst: skal nok give lyd fra mig i morgen!)

      Svar
  2. Birgitte B

    Jeg læser aldrig Bo Bedre og andre boligblade. Det interesserer mig slet ikke. Kan blive helt fascineret af andre, som virkelig går op i det. Mit hjem er meget minimalistisk og jeg er ikke meget for at rykke rundt og lave om på ting der (i mit hoved) fungerer. Kh Birgitte

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Birgitte!
      Faktisk læser jeg heller ikke Bo Bedre. Men alle de andre læser jeg 😝. Det er mit junk. Foruden ostepops og p-tærter.
      Men du har helt ret: Hvorfor ændre på noget, der fungerer?

      Svar
  3. Ellen

    Rod og nullermænd kommer helt af sig selv (sidstnævnte dog måske hjulpet lidt til af ens afkom), og jeg lærer aldrig at forstå, hvorfor det ikke kan forsvinde af sig selv igen.
    Jeg elsker et nyrengjort og ryddeligt hus, men vejen dertil er sej, Hver gang. Også selv om jeg ikke længere har andre end mig selv, der roder. John roder nemlig aldrig …
    Hyggede mig over dine tanker om The Stenalderwoman 🙂

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Tak, Ellen!
      Ja, vejen er lang til det renskurrede hjem. Og vejen til at det hele ligner Beirut igen, er usvigelig kort. Det er en naturlov, nogen har opfundet for at få sig et billigt grin over alle tossehovederne (os), som ikke har fanget hvor omsonst jagten på nullermænd er 😄

      Svar
  4. Fruen i Midten

    Åh nej, ikke et Bo Bedre-hjem; jeg synes, de ofte er lidt uhyggelige med al deres perfekthed. Hellere rigtige uperfekte hjem med nullermænd og plastic-ditto 🙂 Her suppleres nullermændene med hundehår. Hold nu k-, hvor den hund fælder.

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Frue!
      Der er så ganske klart ikke tale om et Bo Bedre-hjem, så du kan slappe helt af 😄. Jeg drømmer bare…. Plastikhelvedet og nullermænd vil nok i al evighed ha’ overherredømmet herhjemme (på trods af mangel på hund og hundehår), så fortvivl ikke! 😝

      Svar
  5. Mette

    Nullermændene bor godt hos os. Jo jo jeg svinger støvsugeren men der jo steder den ikke kan komme, ik’ 🙂 nej tingene kan ikke lige flyttes:o) har mange bøger og de samler støv. Støv som ikke støver sig selv af…. Mon hvis jeg laver gennemtræk, støvet så flyver ud af vinduerne? Det tror jeg på hver gang jeg åbner vinderne. Jeg elsker at flytte rundt herhjemme, elsker brugte gamle møbler og vi har mange, elsker farver og en masse andet. Har det svært med hvidt, stilrene og pænt ryddelig hjem, hvis jeg skal komme i dem. Er så bange for at vælte kaffekoppen. Synes nu det ser fedt og pænt ud men kan bare ikke slappe af i det. Elsker Instagram profiler der viser indretning frem. Giver mig gode ideer. Er forøvrigt sikker den der nye hovedbeklædning til plastik legetøj bliver en stor trend:)

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Tak, Mette!
      Jeg elsker også gamle møbler, og loppemarkeder ikke mindst! Mand synes jeg er håbløs… Jeg tænker i øvrigt også nogle gange på, om jeg kan blæse nullermændene væk…

      Svar
  6. Øglemor

    Hahah – åh, hvor jeg kender det. Det lyder faktisk lidt som om, du har været på besøg hos mig? 😉

    Mht. BoBedre-hjem, så synes jeg, ligesom Birgitte og nogle af de andre kommentartricer, at de bliver både uhyggelige og upersonlige. Og samtidig synes jeg, det er vildt fascinerende, at nogen kan gå SÅ meget op i indretning. Qua mit arbejde har jeg i en længere periode abonneret på mange – ALT for mange – boligblade, som jeg skal bladre igennem, og ud over, at det forlængst er holdt op med at være hyggeligt med “en kop kaffe og et blad” (det blev pludselig på grusomste vis omdannet til “en kop kaffe og arbejde”), kan jeg få et godt grin ud af, hvor meget gas, man kan sige/skrive om en indretningsstil. Og hvor stort et behov, dem med BoBedre-hjemmet har for at italesætte a l t i n g.

    Bevares; Jeg ville da gerne have lidt færre IKEA-møbler, og den Jieldé-lampe, jeg sukker efter, ER bare pænere end den i plastic, der næsten ligner, men hverken finanser eller tid rækker til det. Og desuden har jeg et par børn, der i dén grad er ligeglade med ‘smarte opbevaringsløsninger’ og maling fra Farrow & Ball (eller hvad de nu hedder). Konklusion: Vi bor i overdrevet kaos. Med især Lego overALT. Men her er knageme hyggeligt, hvis jeg selv skal sige det. (Og det skal jeg. Særligt, når jeg hvisler det til mig selv, når jeg IGEN har trådt på en Lego-klods midt om natten og har lyst til at amputere min fod …)

    (Når det er sagt, så prøver jeg faktisk at sanere i dimse-legetøj bare engang imellem. Fordi det er helt sindssygt, hvor meget det fylder. Og hvor lidt børnene rent faktisk leger med det …)

    Nå. Lang smøre. Back to work! 😉

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Øglemor!
      Tak for din lange kommentar! Det er nok også fascinationen der er min primus motor mht. de stylede magasiner. Og forundringen over, hvordan det kan lade sig gøre?! How-how-how?

      Svar
  7. Lisbet/Livsglimt

    Jeg er helt med dig på “alle andre boligblade end Bo Bedre” – og ostepops og P-tærter! ALT interiør er min favorit.

    Det er sjovt at læse kommentarerne. Jeg har det faktisk modsat nogle af de andre: jeg synes, det er rigtig hyggeligt, at besøge folk, som bor med masser af ting og bunker rundt omkring – men jeg kunne aldrig selv bo sådan. Jeg elsker hvidt og er altid på jagt efter ting, jeg kan skille mig/os af med 🙂 men det er jo netop det, der er “hjem”. At man kan gøre, som man vil – i en eller anden kombination med, hvad man orker 😉

    Kh Lisbet

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Lisbet!
      Det var rigtig fint formuleret det med, at man kan gøre som man vil fordi det jo netop er det, der gør det til ‘hjem’!
      I øvrigt: ALT interiør er også min favorit 😊

      Svar
  8. Cille

    Hahaha – den med støvsugeren kender jeg SÅ godt – her er det for det meste LEGO, så ind imellem bliver posen rodet igennem (klamt, med klamt på) – og hele rummet er herefter klar til hovedrengøring.
    Jeg ønsker egentlig heller ikke at bo i et BO Bedre hjem. Det vil sige – jeg kan blive ganske facineret og misundelig på hjem, når jeg kommer ud til andre, der (ofte) har brugt mange penge på fede møbler og god kunst. Og nye køkkener og ditto badeværelse. Men jeg kommer også altid hjem fra arbejde og KNUS-ELSKER mit hjem. Som er lige os. Der er ikke noget Bo Bedre. Der er arvestykker, IKEA-reoler (ok – dem gad jeg godt skifte – gider bare ikke bruge penge på reoler!), enkelte ting vi selv har valgt og købt – og så er det bare ‘vores’ hjem. Det ligner os og jeg synes selv stemningen ikke fås bedre :-). Hahaha – det er jo heldigt jeg har det sådan. Men derfor kan jeg altså godt kigge langt efter lækre hvide og trendy hjem. Jeg kan bare ikke selv finde ud af det. Og gider vel i sidste ende ikke bruge kræfterne og pengene.

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Cille!
      Det er dejligt at have det sådan! Så længe man synes det er dejligst hjemme, så er alt godt! Og drømme, dem skal man jo have 😄

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *