Småhellig? Eller noget om Hybris og Nemesis.

Der bliver hylet, da jeg henter Mindste Pode. Han vil ikke hentes nu. Det er ok, jeg sætter mig i garderoben og venter. I dag har vi ikke travlt. Ville også synes det var lidt træls, hvis nogen bare uden varsel vandrede ind på mit kontor og slukkede min computer lige foran næsen på mig, og sagde, at så var det fyraften. Imens jeg sidder i garderoben og venter, hører jeg lidt fra en af de voksne om dagen, der er gået, og der har været fødselsdag i børnehaven. Mindste Pode kommer tidsnok til at supplere med at der er blevet serveret banankagemand, og at de har fået balloner, der kan pustes op, når de kommer hjem. Han kan dog ikke lige umiddelbart finde sin ballon.

Samtidig bliver Sofia hentet af sin mormor. Det er så som så med mormors overskud, det er ret tydeligt. Der skal nås ting. Jeg er ved at nå dertil i mit liv, hvor tiden med Mindste Pode godt nogle gange kan sammenlignes lidt med tiden med Ældste Pode inden han blev storebror. Sådan på den gode måde, hvor man kan slappe lidt af de dage, hvor man ved, at de andre poder enten er taget til noget sport eller selv er gået hjem. Der er fokus kun på den ene.
Jeg troede faktisk ikke jeg nogensinde skulle nå dertil. Jeg nyder det virkelig meget, for det giver en helt anden henteproces end når man hænger i en klokkestreng for at hente tre på stribe, og nå hjem til at lave aftensmad og ordne vasketøj. Det kender du sikkert!

Nå, det var Sofias mormor, vi kom fra: Hun havde som sagt travlt, og det huede hende helt klart ikke, at Sofia heller ikke kunne finde sin ballon. På forhånd truer hun flere gange Sofia: “Nu begynder du ikke at hyle, Sofia, det kan jeg bare slet ikke klare!”… Jeg føler mig meget pædagogisk og overskudsagtig i sammenligningen Sofias mormor, og føler mig heller ikke for god til at tænke, at når jeg bliver farmor, så vil jeg bare være en meget bedre bedstemor end Sofias mormor. Som om. Nå. Sofia begynder selvfølgelig at hyle. Mormor i afmagt. Jeg kan se, at det er lige før at min Mindste Pode også bryder i krampegråd, men – i anledning af mit lejlighedsvise overskud – skynder jeg mig at hviske til ham, at vi finder en ny ballon derhjemme. “Jeg får bare en ny ballon når jeg kommer hjem, Sofia!”, råber Mindste Pode ud i børnehaven som et forlænget ekko af min hvisken, helt uden sans for situationen.
Resultat: Sofia hyler nu endnu højere end før, og jeg hvæser til Mindste Pode, at det er nok ikke sikkert, at Sofia har brug for lige den information på nuværende tidspunkt. Mormoren er helt enig, ser det ud til.

Hvad er min pointe med denne fortælling?, kan man foranlediges til at spørge.
Det er, at til trods for mit indledningsvise overskud, så sker der følgende på vej hjem:

  • Pode kører cykel som en skizofren. Han vakler periodisk imellem at være virkelig træt og være virkelig hyper.
  • I sidstnævnte perioder er ørene tilmed ufunktionsdygtige. Ting skal siges (meget) højt flere gange, og poden tager det hele ret personligt: ”Mor, du RÅ-bed!!”. (Jep, de jyske aner fornægter sig ikke).
  • Det hele kulminerer i karambolagecykelstyrt med skraldespand. Mindste Pode hyler nu højere end Sofia nogensinde har gjort.
  • Til allersidst ryger kæden af. Men der er vi heldigvis næsten hjemme.
    Dog med en pænt flosset nervebestand.

Med andre ord: Hvor frelst, overskudsagtig OG bedrevidende jeg end var ved afhentning i børnehaven, har tingene hurtigt taget en anden retning og jeg er kort og godt ikke et hak bedre end Sofias mormor.

26 tanker om "Småhellig? Eller noget om Hybris og Nemesis."

  1. Pendler-Mor

    Og så er det ikke engang torsdag….. 😉😉

    Kram fra en mor, der lider af kronisk underskud på kontoen pt. 😊😊

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Åh nej, dit underskud, det må vi ha’ gjort noget ved! Og nej, det er ikke engang torsdag, men ved du hvad; jeg tror det er fordi at torsdag fungerer som fredag i denne uge, så er det lissom sket en forrykning af nogle ting i kosmos….
      Kram fra mig 😘

      Svar
  2. Ellen

    Sådan kan en mormor da ikke opføre sig! Altså! En mormor (og farmor) skal have overskud og aldrig være sur! Ellers må hun holde sig væk! Jeg er forarget! Stakkels Sofie!
    Nu har jeg ikke flere udråbstegn … 😉

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Ellen!
      Ja, det er noget værre noget!… Og så løb du endda tør for udråbstegn undervejs?! Næste gang du kommer herind må du huske at tage nogle flere med hjemmefra 😄
      Tak for din kommentar og nyd den smukke aften ved fjorden!

      Svar
  3. Mette

    Åh, sorry men jeg kom altså til at grine lidt:o/ Måske fordi jeg ikke har små eller mindre børn mere så lige sådanne ballon dramaer udspiller sig ikke lige her. Nu er det så andet men det ved du sikkert alt om:o) Uh, kender godt det med underskud på overskudskontoen. Åh, altså lidt sødt med ‘mor, du RÅ-bed’ :o)

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Mette!
      Jeg synes faktisk efterhånden selv også, at sådan noget ballonkrisehalløj er ret sødt… Altså set i bakspejlet mestendels. Men KUN fordi jeg ved det snart er slut (de vokser jo, de slyngler!), og kun fordi jeg efterhånden – på det punkt – efterhånden er så relativt garvet at jeg ved det hurtigt er glemt igen 😄

      Svar
  4. Liv ☆

    Årh hvad. Det var simpelthen så pænt af dig at bytte med Sofia’s mormor. Hun kom garanteret glidende igennem resten af dagen, med en glad Sofia med på slæb til alle de andre gøremål. Sådan en overskudshandling fra din side, vil ikke gå ubemærket hen. Det giver god karma. Garanteret. Glæd dig. Der kan kun være noget godt i vente, når du sådan tilbyder overskud i bytte for underskud, KUN for at hjælpe Sofia og dittos mormor (dittos?!). Hep hep til dig. Det må klart hedde overskud med overskud på <3

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Liv!
      Ja, det er utroligt hvad man dog ikke gør for at oppebære balancen i universet. Jeg tænker også, at de der nogen i de højere luftlag, der styrer det dersens karmahalløj, har noteret sig et ekstra point på min konto… They better!

      Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Birgitte!
      Ja, selvfølgelig gjorde jeg da det, ellers var helvede da for alvor brudt løs! Det var KUN fordi jeg for et par dage siden kom forbi en flok balloner mens jeg ledte efter nogle stearinlys, så jeg vidste præcis hvor de var. Jeg stod i høj kurs lige der, og det er ikke hver dag det sker…!!

      Svar
  5. Dorte

    Haha. Been there. Jeg synes iøvrigt din pointe er rigtig fin. Vi bliver allesammen ramt af træthed, uskøn tacklen af ungerne und so weiter, så lad os nu bare erkende det ☺

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Dorte!
      Tusind tak for din opbakning! 😘
      Ja, man ved ALDRIG hvad der rammer én og hvornår!
      Ha’ en skøn aften!

      Svar
  6. Lene

    Åh ja, man kan være så selvgod for kort efter at måtte erkende at træerne vokser ikke ind i himlen 🙂 Lige da jeg læste dit indlæg, tænkte jeg, hvordan kan en mormor være sådan, men nu er jeg jo mig, så næste tanke var, gad vide hvad der gik forud for den hændelse. Måske er mormor træt af, at hun konstant er backup for sin travle karrieredatter, og derfor i stedet for at kunne slappe af efter arbejde skal hun stæse gennem byen for at hente sit barnebarn 🙂
    Godt I nåede både balloner og at tage jer god tid i børnehaven, det husker din søn garanteret. God dag til jer med tid til at se tingene i børnehøjde uden at mor hun råbed 🙂 Mine børn er godt nok også blevet råbt af, men de er også blevet kysset og krammet, og som voksne er det altså det sidste de husker mest 🙂

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Lene!
      Ja, det er jo det spøjse med tilværelsen, man ved aldrig hvad der ligger til grund for folks handlinger! Jeg tænkte nok det samme som dig vedr. mormoren, og håber jeg bliver en mindre presset en af slagsen (Farmor, ikke mormor). Du har så evigt ret; træerne vokset desværre ikke ind i himlen, men jeg er glad for at høre, at det er krammene, ungerne husker (så er der nok også håb for Sofias mormor 😄)

      Svar
  7. Cille

    Din sammenligning med hvis der kom nogle og pludselig slukkede ens computer og meddelte at NU skulle man rejse sig og gå hjem. Den er spot on… Det vil jeg huske næste gang jeg har børn der bare ikke liiiige vil med. Ofte er det jo nok at vente 5 minutter – og i stedet bruger man nu de 5 minutter på at skynde på dem. Det er jo helt tosset! Tak for påmindelsen.

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Cille!
      Det var da super-dejligt at indlægget kan bruges til noget godt! Det er jeg meget glad for! Og ja, typisk er det jo maks. 5 minutter man venter på, at de lige får leget færdig!
      Ha’ en skøn dag derude ☀️

      Svar
  8. Øglemor

    Jeg elsker det her indlæg (OGSÅ det her indlæg :-)) For det er jo så sandt så sandt, det der med, at ethvert overskud kan vendes til underskud på et splitsekund (og heldigvis også nogle gange den anden vej rundt). Jeg tænker, at vi alle er Sofias mormor engang imellem – det hedder vist bare at være menneskelig 🙂

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Tusind tak, søde Øglemor!
      Ja, menneskelig kan ingen vist sige sig fri for at være, og Gud ske tak og lov for det da!
      Ha’ en dejlig miniferie lige om lidt 😘

      Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Randi!
      Tusind tak for det! Jeg håber du må få en dejlig dag derude i den virkelige verden 😀

      Svar
  9. Fruen i Midten

    Det er altid skønt at være overskudsagtig. Og det skal man (du) huske at nyde, mens det varer 🙂 , i stedet for at slå sig selv i hovedet, når det pludselig går helt over – og det gør det jo. Altid. Stakkels Sofia og stakkels hendes mormor, der garanteret har kunnet mærke sin udstilling af sin totale mangel på overskud, hvilket selvfølgelig er ekstra slemt for en bedstemor, der ifølge ALLE regler skal være overskudsagtig.

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære frue!
      Jeg nyder det ALTID når jeg er i besiddelse af overskud! 😄
      Tak for din – som altid – skarpe kommentar!
      Håber du får en skøn bededagsferie! 😘

      Svar
  10. Lisbet/Livsglimt

    Ja, det er forunderligt som vilkårene hele tiden ændrer sig med børn. Noget bliver nemmere og noget går det op for en, at man skal skynde sig at nyde, før det pludselig er slut! Det er SÅ dejligt at føle sig overskudsagtig! Stakkels Sofias mormor – som fruen skriver, kender hun nok også reglerne for bedstemødre 🙂

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Lisbet!
      Ja, det er helt rigtigt det med, at noget bliver nemmere, og andre ting skal man huske at nyde! Så sandt, så sandt. Pt. vokser Mindste Pode med lynets hast, så jeg værner lidt om den sidste tid her mens han stadig er lidt lille….
      Ha’ en skøn weekend 😘

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.