Sidste nyt fra cykelstien (eller om at være – eller ikke at være – samme sted, på samme tidspunkt)

I den ideelle verden cyklede vi alle sammen rundt i solskin med Povl Kjøller-frisure, og sang ”Jeg er så glad for min cykel”. Sådan er det bare ikke nødvendigvis altid. For dem, som ikke synes om cykeleskapaderne her på bloggen, må jeg derfor starte med at sige: Undskyld folkens, nu belemrer jeg jer igen med et cykelindlæg. Men det fylder åbenbart en del i min hverdag.
Jeg bruger også en rum tid på jernhesten både med og uden følge af en eller flere poder.

I det konkrete tilfælde har jeg selskab af de to mindste. Vejrguderne er på min side, og jeg er indledningsvist optimist. Dette til trods for den væsentlige mængde sportstasker både foran og bagpå min egen cykel (har jeg glemt at fortælle at vi har været så hjernedøde ikke at udstyre drengenes cykler med bagagebærer?), hvilket nogle gange godt kan udfordre balancen en smule.
Nå, det var en afstikker, tilbage til poderne:

Efter at Mellemste Pode i en lang periode har været virkelig irriteret på sin lillebror under disse cykelseancer, har han nu valgt en helt ny strategi. Hvis altså der er tale om en egentlig strategi. Jeg mistænker nemlig, at det måske mere er en form for udfald fra virkeligheden.
Strategi/udfald/whatever fungerer i praksis på den måde, at ALT fortrænges. Virkeligheden omkring Mellemste Pode bliver til en tyk tåge som han egentlig slet ikke er en del af. Derfor hverken hører eller ser han noget, om det så er hans lillebror, hans mor eller andre omkringværende eksistenser.

Det går på de fleste dage godt. Mellemste Pode kører en form for solo-non stop-talk. Det er på en måde lidt ligesom en kanal, som man kan tune ind på og ud af. Kanalen har mange ting at byde på; det kan være alt lige fra noget med frisurer, fodboldregler, eller det kan være mere fagligt tungt, for eksempel noget med solsystemer.
Omend podens strategi er nyttig i forhold til at undgå konflikter undervejs på cykelturen, kan der dog være visse andre udfordringer, i forhold til at kunne trænge igennem til poden (Hallooooooooo!).
På en måde kan det opleves som om vi faktisk (selvom vi kun er en meters penge fra hinanden rent fysisk) i virkeligheden befinder os i hver vores verden.

Et eksempel, aktuelt fra dagens cykeltur:

Vi er cirka halvvejs fremme på vej til skolen, og Mellemste Pode er i gang med en længere udredning af ententemagtsstrategien under første verdenskrig. Ud af det blå ryger kuglelejet på Mindste Podes cykel, midt i det hele. Det betyder, at jeg på et nanosekund pludselig er i gang med at afværge forestående påkørsel af vildfaren Mindste Pode i temmelig befærdet lyskryds. Mellemste Pode opfatter ingenting, og kører uagtet videre, både på cykel og i sin beretning om den hedengangne verdenskrig. Han befinder sig med andre ord i det forrige århundrede, og er nu nået til Versaillestraktaten i 1919. Resten af vejen skubber/haler/hiver jeg Mindste Pode på frihjul gennem trafikken.

Dér cykler vi så; mig som en slags nordeuropæisk pakæsel på højtbelagt cykel midt i et taske-inferno; meget rød i hovedet OG storsvedende med én pode hængende (glad) i forlængelse af højre arm, og en anden pode hængende et sted mellem anno 1914 og 1919.

Vi når frem til skolen helt uden at Mellemste Pode har ænset noget betænkeligt undervejs. Overhovedet. Første verdenskrig er stadig meget present.
”Hej-hej, Skat; kan du ha’ en rigtig go’ dag?!”

Dagens kommentar
(Eller hørt på cykelstien):

Mindste Pode: ”Hvad skal vi have i dag til aftensmad?” 
Mor: ”Kartofler”
Mindste Pode: “Kartoffel-mus?”
Mor: “Nej, ikke kartoffelmos, bare kartofler”
Mindste Pode: ”Men hvad skal vi have til?”
Mor: ”Koteletter”.
Mindste pode: ”Koteletter i bad?”

IMG_1743

IMG_1749

I øvrigt: Bare til orientering, så befinder jeg mig ikke så meget i Blogland i disse dage. Min far er syg, og jeg kører derfor i pendulfart mellem Jylland og Sjælland. Det betyder dels at jeg ikke får besøgt så mange andre blogs, og dels at der måske kan forekomme svartid på kommentarerne herinde.
Det beklager jeg selvfølgelig, MEN: Jeg vender stærkt tilbage!

15 tanker om "Sidste nyt fra cykelstien (eller om at være – eller ikke at være – samme sted, på samme tidspunkt)"

  1. Mette

    Ked af at høre din far er syg. Luft kram og tanker herfra. Tilbage til cykelhistorien så fik du mig igen til at grine. Dine børn siger altså det sjoveste:o) er forøvrigt ret sikker på sådan en gang koteletter i bad med kartoffel mus ville være ret lækkert eller hvad:) sidder i skrivende stund og kigger på mindstemanden træner fodbold. Der er grå skyer…. Tror jeg sætter mig i bilen! Mange kram, tanker og kolbøtter fra mig.

    Svar
  2. Ellen

    Det er hårdt med en syg far, især når der er så langt mellem jer.
    Det der mellembarn … man siger, at teenagere går rundt med hovedet under armen, men så gammel er han vist ikke endnu? Hvis ikke, tør jeg næsten ikke tænke på ‘fraværsprocenten’, når han bliver et par år ældre … 😉
    “Kartoffelmus med koteletter i bad” – hahaha – der kører lige en film for mit indre øje 😀

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Tak, Ellen!
      Ja, det bliver nogle spændende teenageår vi går i møde på alle fronter…
      Håber det er en god film du spiller med de dersens badende koteletter, det ku’ være lidt inspiration til aftensmåltidet?

      Svar
  3. Liv ☆

    Hvad er et kugleleje?!? 🙁
    Jeg elsker Mellemste Pode. Og Mindste Pode. Klart også Ældste Pode. Men jeg er lidt hemmeligt xtra glad for Mellemste Pode. Er han til låns? Bare en gang imellem? Mangler faktisk at blive opdateret på den der første verdenskrig 🙂 🙂
    Når du er færdig med at pendulere og overskuddet større, så glæder jeg mig til at byde dig hjertelig velkommen tilbage i Blogville. Indtil da: pas godt på dig selv. Kh. Liv

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Tusind tak, Liv!
      Jeg ved ikke, om han sådan kan lånes ud, jeg kan prøve at høre ham ad!… 😄
      Nu skriver du kugleleje, og jeg er måske kommet til kort her, og har ikke helt så meget forstand på cykler, så måske har jeg anvendt et forkert ord: Det der blev ment var, at inde der hvor pedalerne sidder sammen, holdes de fast af en eller anden ting… Når den ting (kugleleje?) ryger, så er effekten helt den samme, som hvis kæden var røget. Rundt og rundt ryger benene uden effekt. Er der mon en ekspert derude, som kan afklare hvad der er tale om?…

      Svar
        1. Mor-monsteret Forfatter

          Naaaaj, for det er jo ikke SELVE pedalerne. Det er inde i midten. I kuglelejet, you see? Tror altså ikke det bare hedder pedaler. Håber virkelig der er nogle fagfolk, der bevæger sig herind på bloggen….

          Svar
          1. Mor-monsteret Forfatter

            Kære Pia-Maria!
            Du har helt ret; FagMand derhjemme har også netop gjort mig opmærksom på, at det er kranken, det hedder og IKKE kuglelejet! Ak, jeg beklager mange gange, men tusind tak Pia-Maria, for at hjælpe med at opklare mysteriet! 👍

  4. Birgitte B

    Åh ja, det må være kranken der røg der… Og jeg er ikke bleg for at indrømme, at det vidste jeg, men alt det andet med 1. verdenskrig, ved jeg intet om 😉 hahaha…
    Håber din far får det bedre. Læste et andet sted, at det da var ret alvorligt?
    Kram herfra.

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Birgitte!
      Nej, jeg er heller ikke så skarp på første verdenskrig som Mellemste Pode er. Og det til trods for, at jeg faktisk er historiker, tsk, tsk….
      Tak for din kommentar, Birgitte!

      Svar
  5. Fruen i Midten

    Ih, får lige sådan lyst til koteletter i bad 🙂

    Det kan godt være, det hedder krank, men det inden i kranken kan sagtens være kuglelejer (siger cykelgeniet, jeg er gift med), så alle har ret. – Og alle er glade 🙂

    Sig mig, hvor gammel er MP lige? 1. Verdenskrig er jo noget, som jeg først er ved at lære/læse om nu!!

    God bedring til din far.

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Frue!
      I må ha’ koteletter i bad til aftensmad, der er ikke andet for! Jeg er meget glad for at høre, at det med kuglelejet ikke var skudt helt ved siden af. Tænkte nok du kunne bidrage til denne terminologidiskussion! Alle får ret; alle er glade 😝

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *