Noget om toiletter, regntøj og cykler uden styr

Endnu en weekend gik sin gang, jeg holder nu meget af dem (når de er relativt normale)…
Her er lidt brudstykker af dagene der gik:

Mand er på vej hjem fra fodboldstævne med poderne, og har beordret Ældste Pode en tur på toilettet med Mindste Pode til aftisning før næsen kan vendes hjemad.

Følgende sker derfor på offentligt og herreklamt toilet:

Mindste Pode går selv ind i båsen og sætter sig, mens Ældste Pode troligt agerer vagt udenfor.
Der går lang tid. Som i reeeeet lang tid.
Mindste Pode informerer efter den lange ventetid storebror om, at han ikke skulle tisse.
“Men så kom ud!”, siger Ældste Pode. “Nej, for jeg sku’ lave LORT!” kvitterer ham på tønden.
Ældste Pode sukker, og tropper heltemodigt op til noget tørren rumpet. “Men der er IK’ noget papir!” kvidrer Mindste Pode glad.
Brormand erkender at han har trukket nitten.
Det er efter beretningen at dømme lidt af en præstation at få fremskaffet noget papir, men efter en større tourné rundt blandt de omkringliggende toiletter lykkes det ikke desto mindre heldigvis alligevel. Vel ankommet tilbage ved kummen låser Ældste Pode sig inde sammen med Mindste Pode. Numsen klares, alt klar til afgang. Altså bortset fra, at døren nu ikke kan låses op.
“Nu kan vi ik’ komme ud!” siger Mindste Pode meget informativt (hvad skulle man dog gøre uden denne type oplysninger når man står med skægget i postkassen).
“Hva’ ska’ vi så gør’, så kan vi ikke komme hjem?!”….

Man ser det for sig, to drenge strandet på et uhumsk lokum i al evighed. Det lykkedes heldigvis at få grejet låsen, og alt endte lykkeligt.

Hvad lavede Mand i al den tid, spørger du måske? Han sad såmænd intetanende og spiste pomfritter sammen med Mellemste Pode. Og hvor var jeg? Det skal jeg sige dig; jeg lå på sofaen derhjemme…. Grebet af en vældig god bog, som jeg synes der er mange af for tiden (Joël Dickers ‘Sandheden om Harry Quebert-sagen’. Uf den var god….)

Vel ankommet til de hjemlige rammer opstod efterfølgende spørgsmålet: Hvordan kan en helt taske proppet med regntøj komme hjem med halvtreds procent mindre indhold uden at regntøjet af den grund sidder på poderne? Jeg er meget mystificeret særligt omkring Mindste Podes regntøj, der har lavet et stort forsvindingsnummer. Mand hævder, at der aldrig var pakket regntøj til Mindste Pode, og det til trods for, at jeg lagde Mindste Podes regntøj øverst i den tætproppede taske. Meget mærkeligt alt sammen. Regntøj lader sig ingen steder finde.
I stedet for regntøj var der dog i mellemtiden blevet plads til en nyindkøbt fodbold inklusive pumpe, som var tiltænkt til Mellemste Podes fødselsdag. Altså bortset fra at Mellemste Pode selv fandt bolden i tasken mindre end to minutter efter hjemkomst, og glædesstrålende råbte: ”Wauw, FEDT mand, har I købt den?!”…..

Og nu er en ny uge skudt i gang.

Og uden at ville kede jer med detaljerne, kan jeg sige så meget, at Mindste Pode nu har taget livet af ikke mindre end tre cykler inden for en relativt kort periode. Som det fremgik af et indlæg jeg udgav for et par uger siden røg kuglelejet (eller kranken!) for nyligt på cykel nummer to, og eftersom vi havde endnu en cykel stående i kælderen, var det lidt lettere at tage den i brug. Den nåede cirka 500 meter (og det er højt sat), rundede cirka fire styrt undervejs, hvoraf det sidste; et frontalt sammenstød med et cirka to meter højt parkometer (”Se-dig-for-se-dig-for-SE-DIG-F…. Åhr, bugger…..”), viste sig at være relativt fatalt. For cyklen, forstås.

Poden klarede det nu i stiv arm. Cykelstyret blev indledningsvist lidt skævt. Da poden vil rette op på cyklen, så – ja, så fald styret simpelthen af.
Meget stor femårsdreng bag på mors cykel.

Opfølgende SMS til Mand: ”Cykel nummer tre nu helt kaput og ganske uden styr…”

Kan du ha’ en god uge derude?

IMG_1764

16 tanker om "Noget om toiletter, regntøj og cykler uden styr"

  1. Lisbet/Livsglimt

    Det lyder som en drømmetjans at være med lillebror på toilettet!

    Det er ikke uden fordele med alt den sport, kan jeg godt se, når mor kan få tid på sofaen <3
    KH Lisbet

    Svar
  2. Ellen

    Åh, jeg elsker bare dine historier om dine drenge. Jeg må atter og atter konstatere, at et liv med drengebørn er vildt anderledes end det liv jeg har kendt med lutter piger.

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Ellen!
      Tusind tak for din søde kommentar ❤️ – ja, livet med drenge er ganske givet helt anderledes end det med piger (jeg kender jo ikke til andet!) – jeg må også sige, at jeg er underholdt på daglig basis!….

      Svar
  3. Mette

    Kloge unger du har der og på ingen måde paniske trods lås der driller 🙂 fantastisk :o) træls med cyklerne men da godt mindste pode ikke kom til skade. Ha’ en dejlig uge 🙂 jeg er ved at forberede mig til den 22 juni, hvor prinsessepigen og en masse andre på skolen afholder mgp. Var der sidste år og gik næsten grædende derfra. Nej ikke fordi jeg var rørt og sådan…. Nææ, jeg havde ondt ørerne af alt den falske tonedøve musik/sang. På næste onsdag sker det igen. Jeg er igang med at træne klappe og smile falsk whilst in pain! Wish me luck

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Mette!
      Åh, Gud, det lyder da også ualmindeligt rædselsfuldt!! Det kalder på en update på din blog!… Godt at du er gået i skarp træning!! 🎶

      Svar
  4. Liv ☆

    Åh nej, åh nej, åh nej altså … ! Altså til det hele (undtaget pomfritter og sofa-bog-læsning forstås). Hahaha. Men hvor ER Mindste Podes regntøj så hennne nu? Og hvad skal Mellemste Pode så have i fødselsdagsgave? Pyha … så er der jo (mindst) hele 3 investeringer I skal have på plads, altså når vi tæller cykel med. Ha’ en god uge skøreliv.dk
    Ps. hvordan fik du dog stor Mindste Pode op bag på din cykel? Jeg kan se det for mig 😀 Åh nej, åh nej! 🙂

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Liv!
      Jeg ved vitterligt ikke hvor det regntøj er henne, men Mand har nu købt nyt til poden i Føtex… Mellemste Pode får bolden i gave alligevel, vi satser på noget korttidshukommelse….
      Tak for din kommentar ❤️

      Svar
  5. Fruen i Midten

    Hatten af for Ældste Pode!! Han er sgu sej. Jeg er ikke sikker på, at jeg havde taget det pænt, hvis jeg var blevet udsat for hans trængsler på uhumsk toilet. God uge til jer – med eller uden cykler 🙂

    PS: Der står en lille cykel (lyserød, men hvad fa’en) op ad fjerde lygtepæl her fra. Ingen gider den. Ærgerligt, I bor så langt væk, at I ikke lige kan smutte forbi og hente den.

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Frue!
      Ja, han er sej, ham Ældste Pode! Hmmm, nej, jeg er ikke sikker på vi lige stæser forbi efter den der lyserøde cykel, du nævner! Men tak for tippet! 👍

      Svar
  6. Birgitte B

    Jeg undlader at kommentere på alle jeres uheld, for så sker der ikke mere. Slut sagde jeg!
    Men helt ærligt, var ‘sandheden om Harry…’ ikke bare den bedste bog? Jeg var vild med den og slugte de mange sider på under en uge. Kh. Birgitte

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.