Hver plet, sin velsignelse…

Pletter. Kender du det; nogle gange er de over det hele. Det er som en slags magtdemonstration fra en temmelig invasiv art, der fordrer noget skadedyrsbekæmpelse.
Det er som om det kommer ud af kontrol, og man er konstant en plet (mindst) bagefter, hvilket skal forstås på den måde, at der altså bliver lavet ny(e) plet(ter) mens man er i gang med at fjerne de(n) forrige. For helvede, hold nu op!

For eksempel havde jeg for et par aftener siden lavet hjemmelavet pizza. Det er vist den eneste ret, som alle kan lide hjemme hos os (- og ja, hvis du nogensinde var i tvivl, så er nogle af os lidt kræsne…).

Pizzaerne kommer ud af ovnen, Mindste Pode agerer tjener, og fragter stolt lækkerierne ind på særskilte tallerkner. Der bliver sagt “KIG på tallerkenen!!” MANGE gange (ellers har tallerknerne det lissom med at ryge ud af vater. Den vandrette af slagsen, forstås). Jeg tænker et kort øjeblik på, om det er lidt for risikabelt at sætte Mindste Pode til at balancere rundt med pizzaerne, men han er simpelthen så glad og stolt: “Far, værsgo’ at sætte dig ned, nu er din pizza serveret!!”. (Mand meget glad). I sin iver og din stolthed over at bidrage til serveringen, ryger tallerkenen i sidste ombæring alligevel ud af kontrol for Mindste Pode. Jeg ser det ikke, men hører følgende:
“Så, Mellemste Pode!” bliver der sagt med en yderst selvtilfreds stemmeføring, “..så er din pizza….” (*SLASK!*). Mand supplerer med et “Ups!….”, mens Mellemste Pode inde fra sofadybet brøler noget i retning af “var det MIN pizza, der røg dér?!!” efterfulgt af splitsekunders larmende tavshed. Hvad kan jeg sige; pizzafyld über alles; paralyseret Mindste Pode, og også lidt paralyseret Mand. Der skal handles relativt hurtigt. Mens Mellemste Pode hyperventilerer over ommøblering af pizza, skurer jeg gulve.

”Hver plet, sin velsignelse” sagde min mors gamle moster altid (jeg har altid tænkt, at det ordsprog kunne tolkes på mange måder…), men jeg vil sige, at hvis der er hold i den påstand, så er vi nu med garanti blevet velsignet så ganske eftertrykkeligt. Sådan en pizza med front nedad på ubehandlet trægulv, det sætter sig sine spor… Vi har simpelthen næsten velsignelse hele vejen op ad væggene! Gudfader bevar mig vel.

Nå, mens jeg har gang i min damage control får Mand også lige hældt en ret stor pizzaluns ned ad relativt lyse shorts; han beordres ud at skifte, og indtager derfor resten af måltidet i underbukser.

For at det ikke skal være lyv har jeg lavet smoothies til dessert. Det sker nogle gange, at jeg rent faktisk overgår mine sædvanlige lave standarder i et køkken (og hvad er takken; jeg spørger bare….).
Følgevirkning af smoothies: Mindste Pode ligner én, der har været udsat for noget massakre af en slags, men jeg får desværre ikke hverken indfanget ungen eller udbedret skaden inden massakren er overført til sofapuderne, og jeg begynder nu at hvisle noget om dødsstraf og tidlig putning. Mand – nu i andre shorts – ved, at sindssyg kone er ved at have nået sin absolutte grænse, og tager samtlige puttetjanser, mens jeg (ganske rigtigt midlertidigt vanvidsramt) skyller pudebetræk op. Forsværger at der nogensinde laves hverken pizza eller smoothies igen. Og slet ikke på samme tid.

Måske kommer der alligevel pizza og smoothies på menuen en enkelt gang mere.
Men først om laaaaang tid!

I mellemtiden stor tak til Mand for at udholde vanviddet, tage puttetjansen og være komplet ligeglad med pletter!

IMG_1843

Fotograf: Palle Pophår

18 tanker om "Hver plet, sin velsignelse…"

  1. Mette

    “Hold it level! Hold it level!” vi havde besøg af nogle venner i England. Prinsessepigen var 2 og venners datter var to. Prinsessepigen har siden hun var helt lille drukket af et helt almindeligt glas. Det havde vores venners datter ikke så da jeg gav hende en kop saft, råbte faren “hold it level” og barnet spildte selvfølgelig :o)
    Undskyld nu skulle det ikke handle om mig. Griner altså lidt… Kan ret godt se det hele for mig. Jeg kan trøste dig med din reaktion ikke er unik:) godt vi har tålmodige og ligeglad-med-pletter mænd:)

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      “Hold it level” vil jeg prøve at råbe næste gang, så må vi se, om det har bedre virkning…. Når jeg råber “KIG på tallerknen!” bevirker det mest at ungerne spærrer øjnene voldsomt op og rykker hovedet ti centimeter tættere på tallerknen, som ikke nødvendigvis holdes mere lige af den grund….

      Svar
  2. Ellen

    Hahahahaha. Undskyld, men hvis jeg ikke må grine, må du lade være med at skrive så morsomt.
    Jeg nåede aldrig at finde det mantra, der måske ville have kunnet få spildende børn til ikke at spilde. Til gengæld er min erfaring, at nogle børn spilder meget; andre meget lidt, og det holder resten af livet …

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Ellen!
      Jeg tror du har ret; der findes et spilde-gen! Den ene af mine poder spilder væsentlig mere end de to andre. Det er ret utroligt. Tilsvarende kender jeg virkelig pæne og sofistikerede kvinder, som efter en bufet må hive laksestykker op fra bh’en og sende tøjet til rens….

      Svar
  3. Birgitte B

    Har du nogensinde set en cherrytomat sprøjtet ud over en hvid væg (fordi ungen ikke lukkede munden) eller en omgang pastasovs, rødvin eller sodavand op ad væggen eller i lamperne? Min hjem bærer i den grad præg af at have børn. Suk… satser på rigtig pæn bolig når de alle er flyttet hjemmefra 😉 kh. Birgitte

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Birgitte!
      Tak for at gøre mig opmærksom på hvad jeg (heldigvis!) ind til videre er gået glip af! Sodavand i lamperne har jeg vist endnu til gode!…👍

      Svar
  4. Lene

    Åh nej, sikke en dag, og tak for grinet. Det er en gave at kunne se det morsomme i situationen, måske ikke i nuet, men i tilbageblik. Og din laks i kavalergangen fik mig til at grine højt, tak 🙂

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Selv tak, Lene!
      Det med laks i kavalergangen grinede jeg også selv meget af, men nu var det jo heller ikke mig selv det gik ud over…. 😄

      Svar
  5. Fruen i Midten

    Ha ha ha – åh, hvor er det sjovt 🙂 Tak for godt grin.

    Hold op, I er seje! Ubehandlede trægulve, tre mindreårige drenge og pizzaer + smoothies er godt nok en kombination, der ville udfordre mit nervesystem ret voldsomt. Når Kamelen i fremtiden sjasker vand fra vandskålen ud over køkkengulvet mindre end et kvarter efter, at jeg (endelig) har vasket det, vil jeg tænke på jer og sige til mig selv ‘det er kun vand på et granitgulv, så hvad skaber du dig over? – det er kun vand på et granitgulv – det er kun vand – det er kun..’ Så kan jeg da umuligt hidse mig op over det længere?

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Frue!
      Måske jeg skulle anskaffe mig sådan et granitgulv, det lyder helt ideelt til formålet! 👍

      Svar
  6. Lisbet/Livsglimt

    Min never ending plet-historie er pletter på hvide pige T-shirts. Hvid, sort og basic er et stor-pige mantra, som afslører pletter en del mere end dengang, der meget gerne måtte være disney prinsesser eller andet farvestrålende på maven. Spilde kan de stadig 😉

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Lisbet!
      Sådan har jeg det også, når poderne gerne vil have hvide t-shirts…. Ahr, det er up hill, og de holder kun én gang!

      Svar
  7. Liv ☆

    Træk vejret dyyyyyyyybt ind og puuuuuuuuuuust ud (siger jeg til mig selv lige nu). Hatten af for at du ikke fik slået nogen ihjel – omend det er jo kun pletter 😉 Og hende der mors moster … hvordan SKAL/KAN det så tolkes, det der “hver plet, sin velsignelse”. Sidder her og føler jeg manglen en universitetsuddannelse.

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Liv!
      Jeg tør så godt sige, at min mors moster heller ikke var universitetsuddannet, så jeg vil sige, at der er helt frie fortolkningsmuligheder!….😝

      Svar
    2. Søs

      Tror ikke, den gamle talte om husholdningspletter, men om at pletter på jorden (altså hvor man var eller boede), var velsignet af Gud (eller naturen).

      “Hver en Deel (af Danmark) gav Himmelen sin Gave, | Paa hver en Plet Velsignelserne groe!”
      En linie fra en fædrelandssang af C.J.Boye​/1825 – måske kendte hun den, eller også er linien blevet til en slags mundheld, der blev brugt på hendes tid?

      Svar
      1. Mor-monsteret Forfatter

        Mon ikke hun kendte den? Hvor dælen kender du den fra?! Mindes ikke det var en del af repetoiret hjemme hos os….

        Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.