En logistikudfordring…

Nogle gange er det smart at være smart. Sådan som i at tænke smart. Med andre ord, lave lidt planlægning, med det formål at simplificere nogle af hverdagens gøremål.  Men nogle gange så går al den smarte tænkning desværre helt og aldeles op i hat og briller.
Hermed et eksempel fra den virkelige verden:

Der er tale om et helt almindeligt samkørselsprojekt.
Udgangspunkt: Der er arrangeret bowlingtur med klassen. Ældste Podes, for at være helt nøjagtig.
Smart plan: Vi deler kørselstjansen med et andet forældrepar, det vil sige det andet forældrepar bringer; vi (=Mand) henter.

Ganske simpelt, tænker du måske umiddelbart? Ja, det skulle man jo mene. Ikke desto mindre afspringer følgende korrespondancer af den ellers i øvrigt fine plan:

SMS 1) Mig til Victors mor: Igangsættelse af smart plan.

SMS 2 og 3) Aftalen er i hus; Ældste Pode skal bare gå med Victor hjem. Pretty simple.

SMS 4) Mig til Mand: Hvem ringer til SFO’en og siger, at Ældste Pode skal gå med Victor hjem?

SMS 5) Mand tager tjansen.

Meddelelse på forældreintra (gengivet helt i overensstemmelse med oprindelig ordlyd OG stavemåde): ”Alle der skal til bowling i dag skal ha kontanter med til drikkevare til selve bowling samt spisning. Det var desværre ik med i prisen har vi lige fundet ud af”.

SMS 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12 og 13) til og fra Victors mor: Kan Ældste Pode mon låne penge? Hvor meget tror vi der er brug for? Og hvordan skal meddelelsen EGENTLIG forstås?…..

Opringning 1) fra Ældste Pode (fra SFO’ens telefon; hans egen telefon er jo dels ikke medbragt, dels tør for strøm – helt business as usual….): Ældste Pode meddeler, at Victor er gået hjem, og at Mand (da Ældste Pode ringede) IK’ havde tid til at snakke om, hvad der så skulle ske…..
Plan A og B lægges med Ældste Pode:

  • Plan A: Smut forbi Victor på vej hjem, og se, om han lukker op.
  • Plan B: Kør hjem, og ring til os.

Opringning 2) fra irriteret Mand, der spørger, om jeg har talt med Ældste Pode. Mand har brugt i omegnen af syv minutter på at opstille forskellige handleplaner for poden, som kontinuerligt havde kvitteret med et lettere åndsfraværende ”Hvaaaddd??…..”

Opringning 3) fra Ældste Pode (via FaceTime fra lillebrors iPad….):
Ældste Pode er nu kommet hjem. Ingen kontakt til Victor via dørtelefon.

SMS 14) Mig til Victors mor om at noget er gået galt i dagens koordinering.

Opringning 4) fra Victors mor, med hvem der nu lægges en ny plan. Victor er i bad, men klar til gæster efterfølgende. Vi aftaler samtidig, at når nu Ældste Pode er hjemme, så tager han selv penge med.

Opringning 5) til Ældste Pode (stadig via FaceTime på lillebrors iPad) – nu med nye ordre:

  • Skift tøj
  • Og husk penge!
  • Gå over til Victor (og HUSK nu de penge!)

Til denne opringning medfølger en udtalt opgivende og bebrejdende attitude. Fra Ældste Pode. Ikke mig. Eller jo. Måske også lidt fra mig.

Opringning 6) Ældste Pode fra Victors telefon. Er nu ankommet. Har dog glemt penge. Surprise.

SMS 15, 16, 17 og 18) til og fra Victors mor med opfølgning og status på økonomisituationen (samt lidt himlen over up coming-teenagers).

Alt i alt kan ovenstående sammenfattes til følgende:

  • Meddelelser på forælderintra: 1
  • Opringninger: 6+
  • SMS’er i alt: 18

På trods af historiens lykkelige udgang (begge drenge kom rettidigt  både til og fra bowlingarrangementet), kan man relativt let konkludere, at den vældigt smarte plan ikke levede op til de indledningsvise succeskriterier. Slet ikke smart plan over hovedet. Det ville – når alt kommer til stykket – have været fyrre gange mere tidsbesparende selv at fragte poden til og fra bowlingcenteret.

Sammenfattet skyldes den massive korrespondance jo ikke udelukkende at drengene havde forlagt deres hjerner undervejs, men jeg vil sige, at jeg skriver dette indlæg med en mørk sky af bange anelser hængende over hovedet i forhold til hvad vi mon går i møde på teenagefronten. Når poderne allerede nu, i det store hele kan siges at kræve mandsopdækning fra en PET-agent for at indfinde sig samme sted på samme tidspunkt.

MÅSKE er min hjerne er lidt smågrillet, og MÅSKE er lunten er lidt kortere end sædvanlig. MÅSKE er jeg på nogle områder sådan lettere højeksplosiv, og MÅSKE burde jeg udstyres med faresymboler klistret i panden, bare så folk er advaret.

Eventuelt sådan ét:

Udklip 2

?

Dagens kloge ord
Samuel Johnson:

”Vejen til helvede er brolagt med gode intentioner.”

14 tanker om "En logistikudfordring…"

  1. Ellen

    HOLDdaop! min erfaring med drenge kan ligge på et meget lille sted (har datter, tre niecer og en nevø) – og så er der Aubrey, men jeg har jo ikke så meget hverdag med ham. Nevøen gik rundt med hovedet under armen næsten til han ramte voksenlivet. Nu er han maskinmester hos Mærsk, så mist ikke håbet, Liv!
    Ingen af familiens piger har opført sig på lignende måde. Det er sikkert ikke statistisk signifikant, men jeg vil alligevel vove påstanden, at det er en drengeting. Talte sommetider med kolleger om det – de bekræftede min teori …

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Ellen!
      Jeg tror måske også, at der er flere drenge end piger, der er ramt på den front. Det skal dog siges, at Mellemste Pode altid har haft fuldstændig styr på ting og planer. Hvad det angår, er han pålidelig som et urværk ⏱… Helt anden fisk end storebror. Spøjst, at man kan få så forskellige børn!

      Svar
  2. Fruen i Midten

    Æhm, indtil for et par år siden ville jeg have givet Ellen ret, men så blev Donnaen teenager. Herre Jemini! På dine vegne kunne jeg dog godt frygte, at I vil blive – ahem – udfordret til det yderste, når jeres Poder rammer teenage-alderen.

    Tak for herligt grin 🙂

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Frue!
      Ja, jeg frygter også lidt for de kommende år (så er det sagt – mildt!)… Og faktisk har jeg jo syv års spredning på mine poder… Er du godt klar over, hvor lang tid jeg skal ha’ hjemmeboende teenagere? Det er tæt på uoverskueligt mange år…

      Svar
  3. Liv ☆

    Åh suk. Det gik bare galt på så mange fronter. Tænk at hele arrangementet alligevel lykkedes, jeg mener, der må jo være lige så mange jævnaldrende kammerater, der også skulle planlægges for (bare ikke af Victors mor, Mand og dig). Hvis du ikke allerede er gråhåret, så kan du lige så godt få det hele farvet gråt nu. På den anden side, det kommer nok hurtigt med det der teenage-forældre-hverdags-noget, så du kan også bare spare pengene.
    Min ældste er yngre end din ældste – men en pige. Og jvfr. Midterfruens kommentar, vil jeg tage en snak med min frisør nu på tirsdag, hvor jeg alligevel har en tid. Tak for advarslen.

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Liv!
      Jeg behøver ingen tid hos frisøren, det går helt af sig selv med de grå stænk, der dag for dag formerer sig, og jeg tænker de indenfor en ganske kort tidsramme har overherredømmet. Det fordrer en update på din frisørtid, kan jeg godt på forhånd sige!! 😝

      Svar
  4. Mette

    Åh, jeg frygter lidt mindstemandens hovedet-under-armen-tid….. Mon den kan undgåes?? Vi må ligge en plan – en sikkerplan mod rod i samkørsel m.m. så drengebørn med hoveder under armen kan håndteres sikkert:o)

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Mette!
      Jep, det skal en bombesikker plan på bordet for at undgå hovedløs teenageadfærd 💣.Jeg har dog absolut INGEN ideer!…..

      Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Anne!
      Tjoooh, et eller andet fik jeg vel… 😳 Jeg kører jo permanent på et ret højt dagligt chokoladeindtag, så mon ikke der røg lidt ekstra indenbords…?

      Svar
  5. Birgitte

    Vi kan også havne i de situationer nogle gange. Det har dog vist sig at teenager vil gøre alt for at undgå pinlig mor så han husker det meste 😉
    Kh Birgitte

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Birgitte!
      Du har fat i noget der! Det ku’ være jeg skulle go public og være mega-pinlig næste gang!… 😝

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.