I morgen bliver bedre!

(Subtitle: Dagens aflevering, part II (- ja, der findes faktisk en forløber til dette indlæg, som blev postet i går. Bloglovin’ valgte bare ikke at vise det…))

Mellemste Pode skal på Aqua Camp. For dem, som ikke bor i hovedstadsområdet kan jeg oplyse, at der er tale om svømmeskole for de mindste skolebørn i de uger, hvor forældrene stadig ikke holder sommerferie.

Fordi Mellemste Podes Aqua Camp først starter klokken 9:00 er han indledningsvist med mig på arbejde, og planen er, at jeg så følger ham over i svømmehallen, og derefter slår et smut forbi lægen på tilbagevejen for at få taget en blodprøve klokken 9:10. Ok, måske ikke den bedste planlægning ever, men jeg tænker at det holder, og planen er klappet af med Chef.

Vi kører til Aqua Camp lige tids nok til at jeg begynder at blive lidt presset i forhold til planens holdbarhed. Der er heldigvis god fart på cyklerne; Mellemste Pode glæder sig. Kort før svømmehallen tager Mellemste Pode farten af cyklen. Min skingre stemme befaler ham at køre videre: ”KØR! BARE KØR!” gjalder jeg ud i trafikken, samtidig med at jeg gestikulerer som en anden brigadegeneral med den ene arm i kørselsretning. Lige meget nytter det, for Mellemste Pode kvitterer med at lave et 90 graders uvarslet venstresving. Herefter følger Tour de France-værdige undvigelsesmanøvre fra de bagvedkørende cyklister, som venligst undlader at overøse os med ukvemsord (dem står jeg selv for i denne omgang). Sikke noget roderi dér midt på cykelstien, og Mellemste Pode, bliver selvfølgelig ked af det. Mere eller mindre ved siden af os selv ankommer vi efterfølgende til camp’en, hvor jeg som det første dumper ind i et fordums bekendtskab fra mine folkeskoleår, du ved, levn fra en tid man egentlig helst vil glemme. Så står man der, med frisuren helt i uorden, og tænker ”Knus? Eller knus-ikke? Hvor er vi? Åh Gud, spol tiden ti minutter tilbage. Eller otte. Eller bare syv-et-halvt, så tror jeg vi klarer det hele”.
”Min datter sidder også derinde”, kvidrer min fortid (efter akavet kram), mens det eneste jeg kan finde på er at sige ”Nå, men så ved vi da i det mindste hvor vi har dem i den næste uges tid….”.

Pode bliver tjekket ind, får en t-shirt (jeg når lige at konstatere, at farven heldigvis er pænere end da Ældste Pode i sin tid var tilmeldt…), men Mellemste Pode ser stadig ikke helt okay ud. Det er bare det værste i hele verden, når den slags sker: Pode, der længe har glædet sig til Aqua Camp er nu mærket af cykelstyrt og mærkelig mor, og er pludselig slet ikke klar til dagens strabadser i øvrigt. Det er med en virkelig trist følelse i kroppen at jeg kører videre ud i verden med kurs mod lægehuset, nu alt for sent på den. På det tidspunkt, da der er to minutter til min blodprøvetid, opgiver min cykel sit ævred, og melder pas. Flad, kaput, slut. Jeg panikringer til lægen, og meddeler min forsinkelse; smider cyklen fra mig og galopperer afsted. Ankommer til lægehuset storsvedende og rød i hovedet. ”Er det sådan lidt lummert derude?”, spørger lægesekretæren medfølende. ”Nej, nej”, svarer jeg, ”det er såmænd bare fordi jeg har løbet hele vejen ned ad Godthåbsvej. I klipklappere”. (Sikkert et yndigt syn i øvrigt (*HOST*), men det sagde jeg selvfølgelig ikke noget om).

Jeg er ikke typen, der er glad for blodprøver (så er det sagt), men overlever dagens stik til trods for sygeplejerskens ”…og nu kommer der en lillllllle prik…”, hvilket de altid glemmer at de IKKE skal sige, selvom jeg altid beder dem om at lade være. (Er der i øvrigt nogen, der kan fortælle mig, hvorfor det hedder ’stase op’ eller en ’staseslange’? (retorisk spørgsmål, jeg har i virkeligheden IKKE brug for en forklaring!)).
I really don’t get it. Gys.

På vej tilbage opstår næste udfordring: Hvor dælen smed jeg cyklen?…. Efter yderligere lidt vandren rundt i området finder jeg den, og tropper slutteligt totalt udmattet op på arbejde. Igen.
Jeg får computeren i omdrejninger. ’HUSK: Mellemste Pode til Aqua Camp + blodprøve’ står der på skærmen; en meddelelse fra kalendersystemet. 45 minutter overskredet. I get it!

IMG_1832

I morgen bliver alting bedre!…

16 tanker om "I morgen bliver bedre!"

  1. Lene

    Stakkels jer, håber at mellemste pode alligevel fik en god dag og at du blev kølet ned inden du igen skulle ud i trafikken.

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Lene!
      Det endte så fint, det var en glad og begejstret dreng, jeg fik hjem 👍

      Svar
  2. LS ☆

    Arj vel? Sikke en øv-start for Mellemste (og stop så med det Københavneri skøreliv.dk, som om vi ikke har Aqua Camps i provinsen 😀 😀 Hahahaha – er altså ikke et storbyfænomen).
    Glæder mig rigtig meget til update på, hvordan Mellemste har det. Nåja, håber da også din cykel, din blodprøvearm og din chef er okay 😉 Der er en ny dag i morgen (og det er ikke ment som en trussel 🙂 faktisk).

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Liv!
      Nu er jeg flad af grin over min egen indbildskhed! Findes Aqua Camp virkelig også andre steder? 😄😄😄… Må overveje hvorvidt jeg skal lave en rettelse i indlægget….
      Cyklen kører som en drøm igen, og så fik jeg også lige fikset støttefoden, der drillede, og købt en ny cykelkurv samtidig. Den anden havde i høj grad udtjent sin værnepligt. Denne her dag skal vist bare overstås, i morgen kan KUN blive bedre!

      Svar
  3. Fruen i Midten

    Nå men MP druknede ikke den lidt dårlige start til trods, din cykel er køreklar igen, i morgen er en ny dag, og alt er godt. Helt sikkert 😀
    Fandt du nogensinde ud af, hvorfor MP foretog sit uvarslede venstresvings-stunt?

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Frue!
      Jeg tror venstresvinget skyldtes at han mentalt havde placeret svømmehallen lidt før end det var tilfældet, og derfor hørte det, som han ville høre… 😳

      Svar
  4. Ellen

    En af de dage, man helst vil glemme, kan jeg næsten forstå … Godt, at MP endte som en glad dreng!
    Hvis du en dag ønsker en kvalificeret forklaring på stase, skal du bare sige til. Min første uddannelse var som hospitalslaborant, så lige dér er jeg på hjemmebane 🙂

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Ellen!
      Tak for tilbuddet, jeg skal have det in mente til den dag, jeg er modig nok!
      Ja, Mellemste Pode er heldigvis vild med Aqua Camp’en. Det er bare mig, der er lidt ‘over loadet’ efterhånden…

      Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Tak for påmindelsen, Birgitte! Jeg er helt splattet…. Trænger SÅ meget til ferie!

      Svar
  5. Pendler-Mor

    Murphy var vist lige på overarbejde der…… Tilføjet system-crash en masse på job var det vist alt ialt bare en af de dage, der skal glemmes hurtigst muligt….

    Jeg er sikker på, at den eneste effektive modgift er masser af chokolade og tidligt i seng 😃😃 kan man mon få en omsorgsdag til sig selv? MP har jo udnævnt mig til din chef, så jeg vil godt bevilge en fridag til dig, ha ha……

    Kram til dig 😃😃

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Pendler-Mor!
      Altså, jeg synes Murphy er temmelig hyper i disse dage!… Har han ikke en mor, eller noget, der kan sætte ham på plads?
      Ja, hold da op, hvor jeg trænger til fri…. Og søvn. Går i seng nu, faktisk…
      Ses, Chef! 😘

      Svar
  6. Mette

    Hader akavet møder med folk fra fortid… Finder altid sted når det bare er mest træls. Godt mp havde en dejlig dag trods styrt på cykel m.m. på aqua camp:)

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Mette!
      Du har helt ret, det er sjældent man er lige i stødet til at rende ind i fortidslevn…. Det er nok en naturlov!

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.