En milepæl, og lidt om blogger blues

Dette er mit indlæg nummer hundrede hvilket næsten falder sammen med, at bloggen den 24. juli fyldte et år.

Kage

Og jeg har mange gange i de forløbne tolv-tretten måneder funderet over det hersens bloggeri. Med fare for at lyde som én, helt uden oplevelser på bagen vil jeg sige, at det muligvis er det mest grænseoverskridende projekt jeg har kastet mig ud i. Nogensinde.

Til tider har det gjort mig frustreret (tekniske udfordringer, primært), til tider har det gjort mig forvirret, og til tider har det gjort mig ked af det. Jeg har fundet ud af, at man godt kan blive lidt afhængig af, at der er nogen der følger med. Man bliver vildt glad, hver gang, der er en like på facebook, en ny der følger med på bloglovin’ eller en kommentar til et indlæg. Og RET ked af det, når nogen falder fra.

Den største bekymring jeg har erfaret, man har som blogger, er bekymringen over kvaliteten af ens indlæg: Er de mon gode eller (gys!) skudt helt ved siden af? Selv om jeg bilder mig selv ind, at jeg hovedsageligt skriver for mine egne blå øjnes skyld, så hænger det ikke helt sådan sammen. Der er et behov for anerkendelse også. Derfor terror-spam’er jeg fra tid til anden Pendler-Mor på SMS, når jeg pludselig kommer i tvivl, mens jeg afventer aktivitet i kommentarfeltet, for at vurdere modtagelsen af de skrevne ord. Særligt de meget sorte indlæg er udgivet med en vis portion nerver. For jeg ved jo godt det ikke er så velanset. Men det er samtidig et behov jeg har. Så jeg er udmærket godt klar over, at det ikke altid er de mest positive indslag jeg står for, men det er samtidig en nødvendighed for at kunne stå inde for det jeg skriver, og ikke mindst også den jeg er. Mand gør det heller ikke altid lettere, selvom det ikke er hans mening at træde i det, så kommer der nogle gange en kommentar a la: “Jeg synes ikke rigtigt at der kommer nogle kommentarer på det her indlæg?! Altså…. jeg blev heller ikke i så godt humør af at læse det…” (TAAAK, skat, hmm…..?).

Dagens citat
Lotte Heise:

”Det kan godt være, I synes, det er skide-irriterende, når jeg råber, men det kommer jeg ikke til at holde op med. Det var noget andet, hvis jeg stod og skreg nogen ind i ansigtet, men det gør jeg ikke.
Jeg brokker mig bare højlydt”

Når det så er sagt, så gør det mig dog mest rigtig glad. Jeg er vild med at blogge! Der er kun ganske få ting jeg fortryder, og det er blandt andet, at jeg ikke begyndte at blogge tidligere.
(Og så at jeg købte et domænenavn med ’ø’, men det er en helt anden historie….).

Agurketid og angsten for det hvide papir har mod forventning ind til videre ikke været det store problem; jeg opdagede tvært imod ret hurtigt, at det der med at skrive, er lidt at sammenligne med diarré: Når først man har sat sig på potten, så kan man slet ikke stoppe igen…. (Er du ikke vanvittig glad for at jeg bragte lige dén metafor i spil?).
Nu venter jeg så i spænding på Nemesis oven på den udtalelse…. Altså udtalelsen om agurketid, ikke diarré. Gud forbyde, jeg blev ramt af begge dele på én gang! Oh lord…

Til sidst en stor tak til dig: Jeg er utrolig glad for at du følger med derude, uden dig var det slet ikke det samme – jeg håber du bliver hængende!

39 tanker om "En milepæl, og lidt om blogger blues"

  1. Birgitte B

    Tillykke med det hele 🙂 og tak for diarre (metafor), som gav smil på læben (og ikke et akut besøg på toilettet). Nå men, ja – vi er alle her for at lære. Selv har jeg også måtte flytte og skifte domænenavn nogle gange, suk. Kh. Birgitte

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Birgitte!
      Det vidste jeg slet ikke, det med dit skift af domænenavn, det må jeg høre mere om!

      Svar
        1. Mor-monsteret Forfatter

          Hold da op, ja jeg kan godt se du har prøvet lidt forskelligt! Det kan være jeg kan lukrere lidt på din ekspertise hvis jeg skifter domænenavn på et tidspunkt?…. 😝

          Svar
          1. Mor-monsteret Forfatter

            Tak! ❤️ Den kender jeg slet ikke – og her gik jeg og troede, at jeg kendte til alt hvad Julia Lahme havde skrevet!

  2. Mette

    ha ha ha ha åh, altså som du får mig til at grine. Din blog er din så du bestemmer:) Jeg læser med fordi jeg har lyst. Og jeg nyder rigtig meget den måd du skriver på:) Jeg elsker de sjove som de sørgelige/mørke eller hvad du vil kalde dem, indlæg også.
    Jeg skriver et sted om min sclerose og et andet om bare livet, hvor sclerosen ikke er hovedpersonen. Det er det blogvalg jeg har taget. Jeg elsker mange forskellige blogge og prøver at kommenterer de fleste steder jeg læser med.
    Jeg er så glad for du blogger og deler dit liv og tanker. Jeg nyder at læse med og det bliver jeg ved med. Kæmpestort med de 100 indlæg og blogfødselsdag:o) Jeg holder ret skarpt øje med om dine indlæg, er et af dem der indeholde mærkelig mad, for som du ved har jeg en sart mave. Men ellers læser jeg altså alt du skriver:) hip hip horray it’s today eller det var den anden dag. Hurra alligevel og tillykke igen:o)

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Tusind tak for de fine ord, Mette! 😘
      Jeg er rigtig glad for at du læser med og kan li’ at være her!

      Svar
  3. Fruen i Midten

    Æhm altså, den dag sidste skønne Pode flytter hjemmefra, og du ikke længere har dem at skrive om, så kan det muligvis være, du skal til at tænke dig om for at finde på stof. Ind til da er jeg ualmindelig godt underholdt 🙂

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Tak, kære Frue!
      Ja, jeg tænker selv fra tid til anden at jeg mister meget stof når poderne bliver større. Jeg håber det ikke!…. Men hvis det sker, så køber jeg domænet muttersaleneharintetliv.dk

      Svar
  4. Lene

    Tillykke med fødselsdagen, jeg tror bloggen ændrer sig undervejs i livet, men jeg er stadig lige glad for den. Og jeg er glad for at følge jer andre 🙂

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Ej, hvor er jeg glad for den kommentar, Conny! ❤️
      Jeg er super-glad for at du læser med!

      Svar
  5. Helle

    Tillykke med 100-indlægsjubilæet og den snarlige 1 års blogfødselsdag! 100 indlæg om året, det er skisme godt gået 🙂
    Jeg nyder også at følge med, og glæder mig til de næste 100 indlæg!
    Kan genkende alle dine refleksioner om at blogge – min allerstørste udfordring i bloggeriet er at finde ledige stunder i min hverdag, hvor jeg har tid og lyst til at skrive. Er ofte aaaaaalt for træt om aftenen….. Hvornår på dagen skriver du?
    Kh Helle

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Tak, Helle! 😘
      Hvornår jeg skriver? Det skal jeg fortælle dig; det sker som regel når jeg er gået i seng. Det er faktisk rigtigt; jeg skriver enten på min telefon eller på min iPad mens jeg ligger i sengen og mister blodtilførelsen i armen. Det er min højre pegefinger, som egenhændigt har skrevet 100 indlæg. Det er lidt småsyret faktisk. Nogle gange kommer jeg også til at skrive midt om natten hvis jeg vågner, og har noget i hovedet. For vi ved jo godt, at uanset hvor godt vi synes det er om natten, og hvor meget vi sagtens kan huske det når vi vågner, så er det pist væk om morgenen. De indlæg hvor ungerne siger et eller andet skørt skriver jeg det selvfølgelig ned mens det sker. Det er mere end en gang sket at jeg er udvandret fra aftensmaden: “Mor skal liiiige ind og skrive noget!….”

      Svar
  6. Pendler-Mor

    Tillykke 🎂🎂 Og tak for den gentagne tillid i form af first-reads og terror-sms’ er 😊
    Jeg er total hooked på din blog og glæder mig altid til nye indlæg og kommentarer. Og jeg er jo vild med de mere “mørke” indlæg, du poster. Jeg er fan af dem fordi det er virkeligheden; dine overvejelser, dine oplevelser og refleksioner. Dem skal du blive ved med at skrive! Ligesom du skal blive ved med at skrive alt det andet, der også er dig 😊😊
    Knus fra mig (vi ses i morgen – gisp, så er ferien forbi hos familien pendler…..) 😊

    Svar
  7. LS ☆

    Tak for diarré-metaforen – og potten og det der. Hmmmm…. 😀
    Tælløk med de 100 og året der er gået. Ingen grund til at fortryde at du ikke startede med at blogge tidligere. Hvad er det nu for noget fis, altså 😉 Vi er med nu – og tak for det. Og så glæder jeg mig over at Midste Pode netop er så mindste-agtig, at der må gå maaaaaaaange år førend han ikke længere kan levere kvalitetsindhold til bloggen. Hep hep og kram 😀

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Tusind tak, LS!
      Ej, hamstrede du lige mit domæne der?! Det ku’ være vi sku’ slå pjalterne sammen til den tid, så 😝

      Svar
  8. Ellen

    Dejligt indlæg og mange gode tanker. Det siger jeg naturligvis, fordi jeg kan genkende mig selv i alt det du siger. Jeg har oplevet en del bloggere, der meget helligt påstår, at de “kun blogger for deres egen skyld”, men de lyver, gør de. Også over for sig selv, for hvis det var sådan, kunne de jo lige så godt skrive en privat dagbog og gemme den på harddisken. Vi ELsker kommentarer – vi er faktisk meget afhængige af dem.
    Blogge har det med at leve deres eget liv. Jeg startede med aldeles andre intentioner end dem, bloggen afspejler i dag, men det er fint med mig. Nu forstår jeg meget bedre, hvad en forfatter kan mene med, at “bogen skrev sig selv”.
    De, der hævder, at en rød tråd er vigtigt, gider jeg heller ikke lytte til – skriblerierne må meget gerne afspejle ens liv på godt og ondt (men der er selvfølgelig ting, der ikke kommer på), og dermed indeholde både lyst og mørkt.
    Hov – det blev en lang kommentar … men jeg vil lige nå kraftigt at pointere, at et liv uden hjemmeboende børn kan være mindst lige så rigt og indlægsinspirerende som det, du har nu. Det er bare et andet liv 🙂

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Ellen!
      Ja, du er et skønt eksempel på en forrygende hverdag uden hjemmeboende børn! Og selvfølgelig er det noget pjat hvad Liv og jeg siger, det er bare fordi ungerne pt. fylder hele min dag (og det meste af min blog!) med alt hvad de siger og gør. Jeg er virkelig imponeret over dels hvad du oplever og laver, og dels at du kan skrive så mange indlæg som du gør! Det er altid en fornøjelse at komme på besøg hos mommer 😄
      Tak for din ærlige kommentar!

      Svar
  9. Dorte

    Tillykke med jubilæet. Jeg deler dine tanker omkring blogging og synes, som du, at det har været fantastisk og vildt at starte en blog op. Helt ærligt troede jeg om mig selv at jeg var en meget privat person, men tilsyneladende ikke så meget som jeg troede ;-). Ser frem til at følge med hos dig i mange år fremover

    Svar
  10. Macu

    Jeg har været vild med din blog fra du startede og indtil nu.
    Jeg synes dine indlæg er blevet mildere i årets løb, hvis man kan sige det.
    Jeg bliver nok mest berørt af de lidt tungere indlæg og tænker ofte længe over det du har skrevet, også set i forhold til mit eget liv.
    Tak og håber du bliver ved med at skrive

    Svar
  11. Sandra

    Tillykke med bloggens 100 indlæg – de er altså gode på hver sin måde 🙂 har læst tilbage og mangler kun få af dem (ældre indlæg that is). Du skriver godt, og jeg kan genkende mig i noget af det – vildt du skriver i sengen om natten! Hepper på ihvertfald mindst 100 indlæg mere 😉
    Kh. S.

    Svar
  12. Øglemor

    Tillykke med milepælen og de første 100 indlæg. Glæder mig allerede til de næste 100. Og tænk, at det allerede er et år siden (agtigt), vi skrev sammen første gang. Tiden flyver da i dén grad. Keep on bloggin’ – jeg elsker at følge med!

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Øglemor!
      Ja, det er vildt nok! Jeg kan huske vi den gang snakkede om, at man lige skulle se det første år an – og nu er det gået?! Helt crazy 😝…
      Tak fordi du er der ❤️

      Svar
  13. gravidgrahvad

    Tillykke med jubilæet – jeg er helt i knæ af beundring over at du kan nå at skrive 100 indlæg på et år! Det er vist aldrig lykkedes mig, ej heller i min mest produktive periode som blogger.

    Og ja, det er meget overraskende, når man opdager hvor afhængig man bliver af den der feedback. Der troede man lige, at man var hævet over den slags, men nej. For mig har det været (og er) en udfordring at puste liv i bloggen igen, for der er ikke mange læsere tilbage, når den har ligget stille så længe, som min har. Det betyder også at både antallet af kommentarer og antallet af hits, ser helt anderledes ud end da jeg stoppede, og det skal jeg lige vænne mig til. Så på den måde kan man sige, at jeg lige nu må øve mig i at blogge mest for min egen skyld, og ikke for det anerkendelses-rus, som det engang var.
    (nu ved jeg også godt hvad jeg selv kunne gøre for at tiltrække og holde på læsere 😛 )

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Tak for din kommentar, Gravidgrahvad, jeg håber du får pustet masser af liv i din blog! 😘

      Svar
  14. A+K/VenterPaaVinBlog

    Det er altid en fornøjelse at læse med – er da ærgelig over, du helt får præstationsangst ind i mellem, ingen grund til det 😉
    Men ok, det er nok fordi at netop vores blog selv er meget, meget uformel og på alle måder køre “på slum” om man vil, og består udelukkende af fjol og hverdagspladder – hvis man lagde mange timer, energi og identitet bag, er det nok noget andet 🙂
    Jeg hepper hvertfald på en årrække mere fremadrettet.

    – A

    Svar
  15. Miri

    Tillykke og hurra !!!!!
    Du har en herlig blog- jeg nyder at kigge forbi og læse om et liv, der er så anderledes end mit eget – skønt at få min horisont udvidet 🙂
    Hilsen den gamle kone med 3 meget voksne børn, så jeg kan næsten ikke huske hvordan det var at have 3 styks rigtige børn 🙂

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Miri!
      Til gengæld har du et univers fyldt med den skønneste og frodigste stilhed, som jeg nyder at lægge vejen forbi! Elsker at få dine glimt af natur, og din duft af kaffe! ☕️
      Tusind tak for de pæne ord! ❤️

      Svar
  16. Anne

    Vil bare lige sige hej 🙂 Jeg faldt over din blog for et par måneder siden midt i min barselståge med første barn. Skyndte mig at læse heeele din blog fra ende til anden og er svært begejstret.
    Jeg er vild med din stil og synes slet ikke det bliver deprimerende. Det er tværtimod opløftende for mit humør at læse om andre der kan kæmpe lidt i hverdagen og se på det med en ironisk distance.
    Nå det jeg egentlig bare ville sige var at selvom jeg ikke kommenterer så meget, så sluger jeg alt hvad du læser og sætter stor pris på det!
    Med venlig hilsen og håb om mange fremtidige blodindlæg fra Anne 🙂

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Ej, hvor er du sød, Anne! ❤️
      Og så lige idag; jeg har haft den vildeste møgdag, og nu har du bare gjort min aften en million gange bedre end dagen nogensinde var!
      Håber du bliver hængende 😘

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *