Sammenkogt dårlig samvittighed

Det er sen eftermiddag. Jeg er træt. En pode er splattet ud i sofaen foran fjerneren, og udspyer forespørgsler om hvornår der er mad, og hvad der er på menuen. Jeg selv står med to baljer vasketøj, der skal lægges sammen samtidig med at jeg er i gang med at kreere bemeldte måltid. Jeg spekulerer på, hvornår jeg sidst har set fjernsyn i stive to timer midt på dagen for dernæst at høre hvad nogen lavede af mad til mig. Faktisk spekulerer jeg også over, at jeg slet ikke har gjort noget som helst for mig selv i dag. Hvad jeg end ser frem til (sofatid. Alenetid. Noget DO-NOT-talk-to-me-tid), har der ikke været noget af det endnu. Ja, jeg ved godt, jeg er ynkelig, men lad mig nu bare. Tilbage til det med forespørgslen.

Prøvelserne udi madlavning er utallige. Det ville være synd at sige, at jeg nogensinde har været det store madøre, og allerede dér ligger første udfordring og tårner sig op som en meterhøj barriere. Dertil kommer – i direkte forlængelse af foregående – en udtalt mangel på fantasi, skarpt forfulgt af virkelig kræsne børn, som ingenlunde spiser det samme.
Med andre ord, hvis du nogensinde var i tvivl: Jeg er top-udfordret på madfronten næsten hver eftermiddag klokken cirka lidt i sytten.
Og selvom frysepomfritterne som bekendt har reddet min røv mangen en gang, så spiser vi dog ind imellem også andet, men igen: Det er sgu’ begrænset, hvor mange gange man kan køre spaghetti/kødsovs og boller i karry på repeat uden at ungerne også er ved at gå i brædderne over det.

Så nogle gange, når alt synes at handle om at købe fuldkornskammerjunkere til den økologiske koldskål, eller når jeg føler at jeg ikke slår til (OG er løbet helt tør for idéer, ikke mindst), laver jeg pandekager til aftensmad. Jep, I really do. Mand er top-fortørnet hver gang det sker, og ytrer ting som, at man jo slet ikke kan uddelegere nogen former for ansvar (tilsæt selv et væsentligt antal udråbstegn). Men ja, det økologiske, sunde og varierede måltid udebliver fortsat, ligesom det er tilfældet med gode argumenter. Bortset fra det, kan det virkelig anbefales, det med pandekagerne. Hvis man ser bort fra Mands misbilligen, så står man altså omgående meget højt i meningsmålingerne blandt husstandens yngste beboere. Jeg siger det bare.

Men det sker jo ikke hver dag, det med pandekagerne, så den daglige madkrise består til stadighed. Og den står i skærende kontrast til de gange, hvor man så faktisk får serveret sådan rigtig menneskemad. Når man er ude at spise, for eksempel. For noget tid siden havde en dejlig veninde inviteret mig over til aftensmad. Og det var simpelthen himmelsk; jeg havde næsten glemt hvordan det kunne være at spise ’rigtig’ mad og smage ’rigtig’ mad, som nogen har lavet til én. Fordi de rent faktisk havde lyst. Og den skønne te fra Perchs bagefter. Hvilket alt sammen fik mig til at føle mig lidt som Aldi-udgaven af Johan Bülow-lakrids. Tilmed var der nybagte muffins til dessert (serveret med kommentaren: ”Nu hader du mig sikkert når jeg siger det, men det var Ida, det havde en legeaftale, og så hyggede vi os med at bage alle tre”. Og ja, så hadede jeg hende en lille smule, men kun på den kærlige måde. Jeg ved hun ikke gør det for at efterstræbe et eller andet perfekt ideal, men fordi hun rent faktisk elsker det! Også selv om jeg ikke fatter en bjælde).

FullSizeRender

Åh ja, sweet memories!

Dagens kommentar
www.thesorrybox.com

“I did not sign up for master chef so why do my children think I would like to hear their minute criticism of the meal I have just served them?”

Just for the record 1: Madpakkerne tager Mand heldigvis; det er helt og holdent hans tjans. Jeg har været i madpakkefornægtelse hele mit liv. Man kan virkelig komme langt på kombinationen af lakrids og kaffe. Og så er der heller ikke meget, som en onsdagssnegl ikke kan ordne. Usundt, siger du? Ahrr, hold op!

Just for the record 2: Mand er også occasionally inde over projekt aftensmad. Jeg ved, at han bliver glad, hvis jeg skriver det. Grunden til at det primært er min tjans er den, at Mand dels (om muligt) hader madtjansen endnu mere end mig, og dels fordi han (mens jeg braser i køkkenet) agerer fragtmand i forhold til børnesportsaktiviteterne. May God have mercy on his soul.

Håber du får en god aften derude, og – nå, ja – velbekomme!

35 tanker om "Sammenkogt dårlig samvittighed"

  1. Mette

    Ha ha ha ha :o) Åh, jeg elsker dine beskrivelser og fortællinger :o) Pandekager til aftensmad er da fint. Det får vi også her. Vi får også cornflakes til aftensmad nogen gange….

    Svar
  2. LS ☆

    Oh yeah! I hear you!
    Vi har – på et tidspunkt – lavet en lille liste over banditternes okay-aftensmadsretter (ved godt at vi kun har 2 mod dine 3 banditter). Og der er omkring 10 stk. på hver. Skide smart – så kører vi ikke på repeat hele tiden (har fx også eksotiske rugbrødsklapsammenaftensmad en gang imellem). Nå, tilbage til de der lister. De hænger indvendigt på kolonialskabets låger. Har hængt der så længe uden nogen har kigget på dem – at vi nu slet ikke en gang ænser dem). Det var bare det jeg ville sige med det 😉
    Jeg hepper på flere pandekageaftner. Hvordan kan Mand dog mule over det? Har du lovet at være Øko Master Chef Mor? Eller … nå 🙂
    Synes i øvrigt det er lidt irriterende det der med onsdagssnegle osv. Min nye arbejdsplads ligger sådan liiiiidt udenfor byen-agtigt. Så ingen madpakkesmørearme – ingen kage! Nyd din snegl! 😀
    Og velbekomme 🙂 🙂

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære LS!
      Den dér liste… Den ville se sådan her ud hjemme hos os:

      Mindste Pode:
      1) Kartoffelmos med bacon aka brændende kærlighed
      2) Pandekager

      Mellemste Pode:
      1) Lasagne
      2) Pandekager

      Ældste Pode:
      1) Burgers
      2) Pandekager

      …. eller noget i den retning…
      Du kan tro jeg nyder min lejlighedsvise onsdagssnegl! 🐌

      Svar
      1. LS ☆

        Se bare, nu har du allerede listen. Så skal du bare gøre ligesom os – glemme alt om den. Det hjælper fedt i inspiration til aftensmad – men så har vi brugt tid på det også! 😀 😀

        Svar
  3. Conny

    Jeg ville bede poderne med de sarte ganer udarbejde en madplan for en uge ad gangen – og man kan altid tage en rugbrødsmad, hvis man ikke ‘tåler’ dagens ret 🙂 Har ikke rigtigt været ude i problematikken, yngstearvingen fik diabetes som fireårig, det stiller nogle krav til kosten.

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Conny!
      Aftensmaden bliver (alt for) jævnligt suppleret med rugbrødsklappere!… Ældste Pode er pt. igang med en ugentlig maddag, det er vist det højeste vi kan svinge os op på!
      Jeg er ked af at høre om yngstearvingens diabetes, det giver lidt udfordringer, kan jeg forestille mig!

      Svar
  4. Cille

    Altså nu er jeg heller ikke specielt glad for at lave aftensmad HVER aften! Vi får dog sådan ret mad-agtig mad hver dag, da den største af mine børn ellers brokker sig snart værre end madlavningen egentlig var. Vi får også en sjælden gang imellem pandekager, men kun i weekenden. Jeg synes det er et helvedes og tidskrævende projekt. Synes du ikke det? Til gengæld er alle husstandens beboere meget glade og tilfredse når det sker.

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Cille!
      Jeg er vild med de få ingredienser, og selve processen, som kræver et absolut minimum af hjernekapacitet. Tiden det tager er undskyldt med ‘moder er i køkkenet’. Så kan man være helt alene, zen-agtig og meget populær på samme tid. Det er absolut ren win-win! Med undtagelse af når der er hjælpende ånder i køkkenet, selvfølgelig, det kan godt nok være en grisset affære!…

      Svar
  5. Dorte

    Jeg er totalt madøre og elsker at lave mad, men det betyder altså ikke, at jeg ikke også har offdays hvor jeg f.eks. laver pandekager (har faktisk ikke helt forstået, hvorfor de får skældud), madder med te (det er ligesom om teen retfærdiggør det og gør det til hygge), eller pasta med revet ost/smør/tomatsauce eller lignende og synes så afgjort ikke det gør noget, når det bare ikke er menuen hver aften.

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Dorte!
      Jeg er den eneste herhjemme der drikker te, men det var da alligevel et godt fif at servere det til de lidt småkedelige klappere! Det vil jeg helt klart prøve næste gang! 👍

      Svar
  6. Øglemor

    Haha, åh, hvor lyder scenariet bekendt – også selv om jeg kun har to poder.

    Jeg kan egentlig meget godt lide at lave mad, jeg er bare så fantasiforladt, at vi roder rundt i de samme 10-15 retter. Men så var det, at jeg i sommer blev så sygt træt af den måde at køre tingene på, at jeg foreslog (krævede), at vi lavede det om. Og nu skiftes HDD og jeg så til hver søndag at kigge i kogebøger og lave en madplan for ugen, der kommer, og handle hos Nemlig. Det tager lidt tid, men så er der ingen undskyldninger for at gå i aftensmads-koma i ugens løb. Indtil videre fungerer det upåklageligt og gør, at jeg af og til har en pause fra aftensmadsmenageriet. OG at vi får noget mad, som ellers ikke nødvendigvis ville finde vej til tallerkenerne. Indtil videre er ungerne forbavsende lydhøre over for konceptet – så længe der også bliver serveret et element, som vi er sikre på, de kan lide. Som f.eks. gnavegrønt og/eller brød/pasta/ris.

    Ps: HDD serverer pandekager for afkommet, nærmest hver gang jeg ikke er hjemme til aftensmad. Det er lissom blevet deres ting. Og har den (yderligere) fordel, at de nærmest glæder sig, til jeg ikke er hjemme.

    Og pps: Hjemme hos os får vasketøjet lov til at ligge, indtil efter ungerne er puttet, og der er dømt sofatid. Når jeg er i plus på overskudskontoen, lægger jeg det i en stol og folder det, når der er puttet børn. Er jeg i minus, lægger jeg det passivt-aggressivt i selve sofaen og forventer, at HDD er i fuld gang med at folde, når jeg har puttet børn. Denne manøvre kræver dog, at man på forhånd er enige om, hvem der putter, ellers giver den gevaldigt bagslag 😉

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Øglemor!
      Jeg er jo blæst baglæns ned af sofaen over alle de gode råd! Måske jeg sku’ prøve at puffe et par kogebøger diskret hen til Mand. Eller lægge dem under hans hovedpude. Tænker ikke, at han umiddelbart ville fange vinket. Og vasketøjet…det er nok mig selv, der har taget patent på den tjans. Tsk-tsk. Fordi jeg ikke kan overskue hvad der skal overgå mit eget tøj, hvis det kommer i hænderne på andre…. Jep, jeg er et klasseeksempel på noget små-hysterisk et-eller-andet. Derfor lægger jeg nu ALLES tøj sammen. Jeg har ALT UNDER KONTROL!!!!
      Tak for din kommentar, søde Øglemor 😘

      Svar
  7. Ellen

    Okay, du siger det selv: Du er lidt af en kontrolfreak … det giver nok lidt bagslag sommetider 🙂
    Nu har jeg (det har jeg vist sagt nogle gange efterhånden …) kun haft ét barn, men jeg tror nok jeg kan sætte mig ind i din tredobbelte problematik.
    Du må, når det føles værst, sætte dig ned og glæde dig til poderne bliver lidt større.
    Jeg har altid lagt det rene tøj på den pågældendes seng, så må/måtte mand og barn selv lægge det på plads. Nej, okay – ikke altid – C nåede at blive omkring 10 år, inden hun blev bedt om det. Lige som hun var omkring 10-12 år, da hun på den hårde måde fandt ud af, at jeg mente det seriøst, at hvis man brokker sig over det, der bliver serveret, har man maddag næste dag. På disse to punkter har du vist et par års ventetid endnu 😉
    Den med ugeplan og Nemlig (eller hvad man har af internetindkøbsmuligheder) lyder som en rigtig god ide, men jeg kan godt se problemet, hvis man bare ikke holder af at lave mad og nok heller aldrig kommer til det.

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Ellen!
      Ja, jeg er en liilllle smule kontrolfreak *host*…. På nogle områder i hvertfald. Ikke på madområdet… Can’t help it. Arbejder (fortsat) på det. Ældste Pode lægger også selv sit vasketøj på plads under en vis mængde prusten og stønnen. ‘Nemlig’ bruger vi også fra tid til anden, men for sjældent, i virkeligheden….

      Svar
  8. Fruen i Midten

    Jeg elsker heller ikke ligefrem at lave mad og er også totalt fantasiforladt der kl 16:15, hvor jeg rammer supermarkedet. Det har hjulpet meget, at Donnaen laver en madplan, som vi følger sådan nogenlunde. Ja, hun er meget ældre, så derfor kan hun lave den selv, men det er princippet om overhovedet at have en plan, der har gjort det lidt nemmere ikke at få det samme flere gange om ugen. Nemlig er netop kommet til vores område, og jeg overvejer, om jeg mon er struktureret nok til at få en reel fordel ud af at bruge dem. Hvis jeg alligevel skal købe mælk, kan det jo være lige meget …

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Frue!
      Ja, ‘Nemlig’ kræver at der er struktur både på din egen planlægning og på ‘Nemlig’s.. Derfor tror jeg maksimalt vi benytter os af muligheden fire gange om året, og det er for lidt, hvis du spørger mig. Men vores udfordring er også lidt den, at vores uger er meget ustabile. For eksempel denne uge, hvor Mand igår var til forældremøde i 3a. I dag er der forældremøde i håndboldklubben for 07’erne. Måske når de hjem og spise, og måske ikke… I morgen er der DHL, og hov! Der var afbud, så den plads tog Ældste Pode da. Så man ved med andre ord sjældent hvor mange, der spiser hjemme, eller hvor stærkt det skal gå….

      Svar
    2. Birgitte B

      @Fruen – du skal bruge Nemlig til at handle til én uge af gangen. Så skal der bare suppleres med mælk, grønt mv. to gange om ugen… Det er virkelig tidsbesparende (og jeg har ikke aktier i nemlig) 😉

      Svar
  9. Birgitte B

    Altså, du kan godt lide kontrol… så forstår jeg slet ikke, at du ikke laver madplan. Du bliver reddet fra krisen hver dag – og det behøver jo ikke være de store forkromede retter. Vores var i denne uge: flæskestegsburger, suppe, rugbrød, rester. Men ok, jeg finder stor glæde i at planlægge ugen, lave planen og handle hos nemlig. Min mor kører f.eks .bare de samme retter i et 8-ugers loop. Kh. Birgitte

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Birgitte!
      Der er tale om kontrol i forhold til vasketøjet, men IKKE på madfronten… Jeg tror simpelthen den strander på det der med, at jeg ikke er så vild med mad. Derfor går jeg som regel i stå rimelig hurtigt de gange jeg forsøger mig med en madplan, føler mig uinspireret, og så har jeg slet ikke lyst til det vi skal ha’ om tirsdagen når vi når til tirsdag. Kogebøger, siger du så… Der bliver jeg mæt efter side to, og så kommer jeg heller ikke videre her. Det er virkelig op ad bakke.

      Svar
  10. gravidgrahvad

    Jeg vil også slå et slag for en madplan og minde om, at der på en madplan godt kan stå “Morgenmad til aftensmad”, “Pommes frites og minifrikadeller” eller “Rugbrød”. Vores uger kan også svinge ret meget, og hvis jeg har en idé om, hvilke dage der bliver hektiske, kan jeg planlægge noget nemt på forhånd – og viser det sig så, at jeg har god tid, kan jeg bytte rundt på dagene og alligevel lave “rigtig” mad. Desuden prøver jeg at sørge for at der altid er rester til aftensmad fredag og mandag, for jeg ved at det ofte er aftner, hvor jeg selv er helt udkørt og ikke kan overskue at lave mad.

    I går havde jeg faktisk planlagt pandekager til aftensmad, men jeg endte med at hente sent og derefter splatte ud i sofaen og se “Timmy og Fehovederne” med ungerne på Netflix, så det blev til en omgang (HVID!!!) pasta m. pølser. Til gengæld har jeg fridag i dag, så jeg regner med at pandekage-projektet kan lykkes her. Som Cille, synes jeg også at pandekager kan være en omsiggribende affære – mest fordi det altid tager tusind år at få bagt dem alle sammen. Jeg ønsker mig en pande mere…

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Gravidgrahvad!
      Hjemme hos os er pastaen altid hvid! Jeg kan godt se, der er et flertal for madplaner, men altsååååå… Det holder ikke længe. Måske vi er ude i noget kloning igen. En madentusiastisk kloning af mig selv, som ved hvad hvem kan lide, og som kan kreere retter uden de store armbevægelser OG på rekordtid…

      Svar
  11. Sandra

    Jeg vil lige slå et slag for fredags-all-time-classics fra Rema nemlig deres nøglehuls-spisgroft-fryse-pizza. Det er fredagsretten herhjemme. Og hvis ikke alt er væk, er der også rester til frokosten lørdag. Hvis den ser for kedelig ud og man trænger til at peppe den lidt op anbefaler vi herfra ost og oven på osten lidt lækker italiano-skinke. Ommenom siger jeg bare. Og forresten, pandekager er da en fin ret – forstår slet ikke manden 😉

    Svar
  12. Lene

    Glem det med madplan, for hvis du har det som mig, så kan selve planen dræbe enhver lyst til at spise det jeg har planlagt 🙂 Jeg gider heller ikke lave mad, og tro mig, det er ikke blevet bedre efter vi kun er to. Jeg har lavet mad og ikke mindst skulle finde på og handle ind i 33 år, jeg vil gerne have en kok! 🙂
    Sig til gemalen, at når min mand, som er hårdarbejdende landmand gerne spiser pandekager til aftensmad, så kan han også. Jeg elsker pandekager 🙂
    Mine børn var kræsne indtil de blev 12 år, så standard hos os var gulerodsstave og grovflutes, så kunne de supplere med det de kunne lide. Og så fik vi deres yndlingsretter to gange om ugen. (pasta, lasagne og kartoffelmos)
    PS jeg kan derimod godt lide at lave mad til gæster, men allerhelst vil jeg gerne være gæsten.

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Lene!
      Det er PRÆCIS sådan jeg har det!! Uhhh, hvis ikke det var højst upassende ville jeg bryde i sang, og synge dig en kærlighedsseranade!!🎶

      Svar
  13. M

    Nu siger du godt nok du ikke gider madplaner.. Men hvis du alligevel vil give det et sidste prøv, var en mulighed at købe madplaner med tilhørende indkøbsliste..? F.eks. Kreamorskoekken.dk. Det koster vist 29 kr pr måned med 4 ugers madplaner til børnefamilien. Lidt for kødfikseret efter min smag, men så køber jeg lidt mindre kød og lidt mere grønt. Jeg laver i virkeligheden sjældent mere end to af retterne – men så har jeg ingredienser i huset til at lave noget lidt mere spændende end pasta og pølser 🙂

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære M!
      Tusind tak for dit gode råd, og for din kommentar! Jeg må prøve at tjekke det ud her én af dagene. Og hvis jeg ikke kan finde ud af det, så er der måske andre, som kigger forbi her i ny og næ, der kan nyde godt af dit fine tip!
      Jeg håber du får en fantastisk uge 😘

      Svar
  14. MaleneL

    Suk, det kender vi også herhjemme. Det eneste alle kan lide til aftensmad er pizza og pandekager :-l
    Nu er jeg begyndt at planlægge det jeg selv kan lide at spise. Så kan man spise med eller lade være.
    Og madpakkerne står min mand står for, og har altid gjort det. Tilgengæld indkasserer jeg nærmest dagligt klagerne over disse, somme tider endda før de er kommet ud af døren.
    Vasketøjet bliver ikke altid lagt sammen, men sorteret i fem portioner og fordelt i de respektive rum. Dårlig service i vores hjem 🙂

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære MaleneL!
      Jeg bliver simpelthen så glad over din kommentar, du er en kvinde efter mit hjerte!! ❤️
      You rock!

      Svar
  15. Mette T

    Altså, jeg laver også tit pandekager til aftensmad. Putter bare ekstra æg i og fuldkornsmel. Så er de både proteintrige og ‘grove’. Min mand brokker sig dog også, og siger det ikke er rigtig mad?!?! Men så må han selv lave maden…. Jeg kører også med morgenmad til aftensmad-konceptet. Fungerer super fint, ingen af børnene brokker sig 🙂

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Mette T!
      Morgenmad til aftensmad, det er da et fantastisk koncept! 👍
      Der reddede du lige vores aftensmad i morgen. Jeg er alene hjemme med ungerne, men HEY! Der er tonsvis af havregryn i skabet!
      Tak for tippet, og for din kommentar 😘

      Svar
  16. Mette T

    Og hvis jeg er rigtig træt og ikke gider noget, får de også sukker på havregrynene… Morgenmad til aftensmad holder for vildt. Havregryn og mælk (og havredrik da lillebror har mælkeallergi) har man altid i huset.

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Masser af sukker til havregrynene skal der til (foruden rosiner og tørrede bananer i nogle tilfælde)! 👍

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *