Afhængig?

Vi er ude i noget iPad-afhængighed hjemme hos os. Tror jeg. Og det er Mindste Pode, der er på anklagebænken. For noget tid siden talte jeg med Øglemor, hvor hun udtrykte lidt bekymring over Varanens iPad-entusiasme, hvilket hun også skrev noget om det i det her indlæg.

Jeg tror nok, at jeg på daværende tidspunkt – når jeg tænker tilbage – var fyldt til randen med moralsk spelt på sådan en ’den-slags-forekommer-bare-OVERHOVEDET-ikke-hjemme-hos-os’-agtig måde. Jeg tror faktisk, jeg var sådan som man slet ikke skal være, når nogen lufter en bekymring, og har brug for en knivspids forståelse og lidt empati. Og det er selvfølgelig ikke nogen undskyldning, men for bare en måned siden, var det vitterligt ikke noget problem med den iPad, og jeg synes Mindste Pode var fænomenal til at balancere tilværelsens (for nogen) ulidelige lethed.

Altså bortset fra, at djævelen nu viser sit sande ansigt. Og Mindste Pode er gået hen og blevet noget nær besat og psykopat-afhængig af sin iPad. Og FIFA-15 (ja altså, nyere version har vi endnu ikke tilbudt poden, selvom han plager om det).

Han hyler, når vi tager i sommerhus, fordi der ikke er internet. Han hyler, når han skal i seng, fordi han ikke kan spille mere. Han hyler når han skal i børnehave. Ja, han prøver sågar på at slippe for at komme i børnehave, så han kan få en dag på sofaen i selskab med sin iPad.
Det blev meget tydeligt en morgen hvor han kom ud på badeværelset og næsten græd, mens han med en lillebitte mussestemme (der var alt for høj i diskanten) fortalte at han havde så ondt i hovedet OG i maven. Jeg tænkte, at han måske også var liiiiidt varm, men eftersom Mand jo mener, vi har at gøre med Danmarkshistoriens største snydepels, tænkte jeg (med podens forkærlighed for iPads in mente) at jeg lige måtte aflure graden af sygdom inden diverse chefer blev kontaktet. ”Hvis man er syg, kan man IKKE spille iPad!…” informerede jeg derfor barnet om (selvom det plejer man jo godt at må), og poden kvitterede med øjne så store som tekopper, hvorefter han marcherede direkte ud i køkkenet, og satte to portioner Havrefras til livs.
Pist væk var alle tegn på sygdom. Meget tankevækkende.

Senere samme morgen havde Mindste Pode – stik imod alle iPad-regler og morgenrutiner – fundet sin iPad frem, mens han lystigt sad og kommenterede på spillet (dog sådan lidt undercover i et hjørne af stuen). ”Hov!”, siger Mand, ”man må da ikke spille iPad om morgenen!”. ”Må man IK’?!” siger poden, synligt overrasket, selvom det er en regel vi har haft siden tidernes morgen, da den allerførste spæde iPad med al varsomhed blev hjembragt til husstanden.
”Nej,” siger Mand, ”hvorfor skulle man pludselig måtte det?”
Mindste Pode: ”Men da havde vi besluttet!”
Mand: ”Hvornår blev det besluttet?”
Mindst Pode: ”I går?…”

Now what to do?
Ja, vi er stadig på overvejelsesstadiet. Og jeg vil gå så vidt som til at sige, at vi heller ikke er HELT enige om iPad-afhængighedens omfang. Nogen mener det er helt uskyldigt, mens en anden én mener vi bør booke en børneseng på et behandlingscenter for ludomani.
Tiden vil vise hvad der kommer til at ske, og hvilke sanktioner, der eventuelt skal indføres. Det bliver muligvis ikke kønt…..

Dagens kommentar
Mens der bliver læst højt fra ”Willi har skoldkopper”:

“Willi vil ikke i børnehave i dag” læser jeg, “Han er træt og har ondt i hovedet. Hans øjne er meget varme. Og når han kigger op mod lampen, gør de rigtig ondt”.
Mindste Pode afbryder: “Mor, mit øje gør rigtig ondt!”
Mig: ”Ja, sådan går det, når man spiller for meget iPad!”

(Man kan jo diskutere hvem der er mest uden for pædagogisk rækkevidde!….)

IMG_1990

22 tanker om "Afhængig?"

  1. LS ☆

    Ingen grund til diskussion – det er da dig der er uden for pædagogisk rækkevidde. (Hvis du spørger Midste Pode – hahahahaha).
    Her hjemme balancerer vi det der med “arj I skal altså ikke spille iPad hele tiden” med den der “jeg skal lige have lidt ro til det her – kan I ikke spille lidt iPad eller noget?”. Ingen kommentarer til hverken det pædagogiske i det eller hvordan det over hovedet kan balanceres. Bum.
    Ud over det … så har vi, når moar-styret vil det, ‘spilletidskort’. Et koncept fra da banditterne var noget mindre – har fungeret on/off (efter forældrenes behov og hukommelse). Max 3 x 20 minutter på et døgn. Æggeuret bliver sat til – og de stopper skisme når det ringer! Forundret hver gang! 😀 😀

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære LS!
      Ja, det er utvivlsomt hele familien, der er ude på et skråplan, og du har helt ret; nogle gange er det bare møghamrende belejligt, når man lige skal ha’ fikset et eller andet, at de er underholdt så længe. Meeeen det kan jo godt være, at vi skal ha’ fingre i et æggeur!
      Tak for din kommentar 😘

      Svar
  2. Birgitte B

    Argh, det er sgu også svært. Vi andre render jo rundt med vores smart-phones hele tiden. Måske er vi ude i noget med 1 time om dagen og et æggeur? Eller bare ignorere det og lader ham spille til han ikke orker mere? (findes det mon?). Herhjemme må man f.eks. ikke spille uden at spørge først. Og man må ikke bare tænde tv’et og sætte sig… Det bliver sværere og sværere at overholde, jo større de bliver… men igen – de er jo vores spejl 😉 kh. Birgitte

    Svar
  3. Emilie // Valbylille

    Vi har slet ikke en ipad, og med alt det palaver der kan være om fjernsynet, orker jeg heller ikke bare tanken om at få en. Den 5-årige har mange gange proklameret, at hun køber en hel masse ipatter, når hun flytter hjemmefra, og det skal hun selvfølgelig være velkommen til. 🙂
    Jeg har ingen anelse om, hvornår den 2-årige har mødt en ipad, men af og til swiper han løs på fjernsynet, så han må jo have haft en i hænderne. Det er jo bare crazy.

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Emilie!
      Det kan være, at det er vejen frem: Ingen iPads, ud ad vinduet med dem!… Kan lige forestille mig hvad det ville medføre! Og hvor overraskede de ville blive! 😄

      Svar
  4. Fruen i Midten

    Tjah, her i huset er det kun de voksne, der har en Ipad. Donnaen valgte på et tidspunkt at sige nej tak (!) Hun bruger sin mobil til det meste. Og da det er Gemalen, der er fuldstændig groet sammen med sin Ipad, er der ingen regler. Både Donnaen og jeg hyler op om, at han skal holde nallerne fra mobil og Ipad under måltiderne, men han har virkelig svært ved at overholde det. Han og MP ville forstå hinanden 🙂

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Frue!
      Hverken din mand eller Mindste Pode er alene, jeg synes også til tider, at Mand lever i en form for symbiose med sin telefon… 😳
      Tænk at donnaen sagde nej til en iPad?! Altså det gjorde jeg faktisk også selv i en periode, ind til en chef-lignende type på mit arbejde ikke tog nej for et nej, og kylede den efter mig. Jeg bruger den faktisk ikke så meget….

      Svar
  5. Mette

    Jamen, vi er altså lidt løse omkring det der computer/tablet. Mindtemanden spiller hverdag men han Skyber samtidig med kammeraterne mens de sammen spiller online. Når han har legekammerater med hjem ( 2-3 gange om ugen) spiller de lidt, så skal der hoppes på trampolin, så skal der spilles lidt fodbold, så skal der løbes på løbehjul og så spiller de lidt igen. Når din mindste pode har været i børnehave hele dagen, er det måske hans måde at slappe af på? Tænker det nok skal gå:o)

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Køre Mette!
      På en eller anden led, så går det helt sikkert nok! Spørgsmålet er hvor firkantede øjne han får inden da…. Mand er heller ikke så bekymret: “Se, hvor han roder rundt med sit LEGO, han LAVER altså andet end at spille iPad!”…..

      Svar
  6. Carportognoia

    Den moderne families udfordring nummer et… Her orkede vi ikke diskussionerne (og er i øvrigt både gammeldags, hippieagtige og meget bange for afhændighed), så den hedder max en halv times skærmtid om dagen. Vi har en iPad og en syg gammel computer, som børnene så slås om (så lidt konflikt har vi da). Har du læst den her artikel? http://nypost.com/2016/08/27/its-digital-heroin-how-screens-turn-kids-into-psychotic-junkies/ (munter titel, ikke sandt?!)

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Carportognoia!
      Hjemme hos os er computerne også mega-syge, hvis jeg skal være helt ærlig; den ene virker halvt om halvt, og så har vi to, der burde være røget til skrot for længst. Men vores iPads, de lever desværre i bedste velgående, selvom jeg faktisk sådan mentalt også er stucked i hippieland. Jeg ville virkelig så gerne traske rundt i en lille bitte skovhytte i fodformede sko mens alt åndede fred på jord. Der er jeg bare desværre SLET ikke, sådan fysisk. Jeg er fanget i iPad-land, midt på Frederiksberg (og i stiletter noget af tiden). Tal engang om at være malplaceret!…
      Psychotic junkies, skriver du? Der døde jeg lige af skræk; jeg må fluks kaste et blik på den artikel! 😳

      Svar
  7. gravidgrahvad

    Hahah mindste pode er sjov – og lyder virkelig meget som min ældste, der også godt liiiige kan “komme til” at låne iPad uden at ha’ fået lov.

    Grundlæggende tror jeg at man skal se på sine børn og lave reglerne ud fra det. Hvis I mener, at det er ved at tage overhånd, så er det nok tid til en form for rammer omkring brugen af det. Min ældste forsvinder helt ind i enhver skærm, hun ser, og er ikke til at komme i kontakt med. Den yngste (snart mellemste) kommer hurtigt til at kede sig og vil hellere lege – og samtidig kan han blive dybt berørt af, hvad han ser, så vi tager alders-anbefalinger på børnefilm ret seriøst hjemme hos os. Hvis der står at man skal være 7 år for at se en film, så skal man være 7 år. (jeg døde i øvrigt af grin den dag, én af ungerne kom løbende med en pakke kagecreme og proklamerede at den var han/hun gammel nok til – der stod med stor skrift at æsken indeholdt 3 poser!)

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Gravidgrahvad!
      Det giver perfekt mening med tre poser = tre år! Børnelogik! 😍
      Næste gang i skal i byen må I købe en value pack med tolv poser: “Desværre, unger, ingen kagecreme til jer!”…

      Svar
  8. Lene

    Tjah, godt vi ikke har små børn, for vi sidder klinet til hver sin mobil/iPad når vi kommer hjem. Så siger vi lidt og så tier vi vældig længe og sådan går det frem til nyhederne, som gemalen tager sig af, mens jeg tager mig af aftensmaden og så på den igen 🙂

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Lene!
      Ja, jeg har godt på fornemmelsen at det kan komme til ske, også herhjemme på et tidspunkt. Så må vi måske til at lave voksen-iPad-regler også 😝

      Svar
  9. Malin

    Kan ikke lade være med at smile når jeg læser dit indlæg – ikke af dig men af den lille opfindsomme dreng <3 Ja, tænk hvis man kunne få en hel dag på sofaen med sin iPad grundet mave-/hovedpine. Jeg havde samme problem med min ene søn for et års tid siden, men han er noget ældre (gik i 9 klasse på det tidspunkt) I den alder er det svært med Ipad-regler og fremfor alt er det svært at følge op på disse regler da man ofte falder i søvn før de gør! Vi havde mange diskussioner og samtaler omkring det og jeg var ved at få fnidder af at se ham med den skærm! I samme tid begyndte han at klage over smerter i nakken. Vi gik til lægen som (til min store glæde) konstaterede at det nok var en "iPad-skade! Behandlingen lød "ingen iPad i 14 dage". Og det hjalp! Ikke kun på nakken men også på afhængigheden da han i løbet af disse 14 dage var nødt til at finde på noget andet og fik øjnene op for at der var andre ting at give sig til. Jeg ønsker dig held og lykke i "kampen" – jeg kan godt se at du har en stærk modstander 🙂

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Malin!
      Du har helt ret: Fnidder, det er det man får, når man ser den med den skærm. Det er ligefør jeg håber på at en læge fortæller os at det er tid til en time out!..
      Tak for din kommentar 😘

      Svar
  10. Ellen

    Bortset fra, at jeg nyder din herlige fortælleevne, kan jeg godt forstå problemet, som min datter også har haft inde på livet. Det blev løst, men ingen gode råd herfra – jeg tror, det skal tackles meget individuelt. Dog vil jeg sige, at der findes mange rigtig gode og lærende programmer til iPad, så medmindre de sidder og spiller krigsspil hele tiden, tror jeg faktisk, det kan være meget udviklende. Aubreys ordblindelærer har anbefalet nogle spil, han helst skal spille en halv times tid om dagen, fordi de giver ham nogle færdigheder, han ville have meget svært ved at opnå uden ipadden.

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Ellen!
      Du har ret, det er ikke alt, der er lige skidt ved de iPads – nogle ting kan sagtens bruges. Poderne er heldigvis ikke på krigsspil (vi tjekker hvilke spil de har liggende), men det kan sagtens være tidsrøvere alligevel…

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.