… så besvimede jeg her forleden morgen inde i soveværelsets fjerneste hjørne, og fandt efterfølgende mig selv rodende rundt på gulvet blandt kasser, klædeskab og en enkelt skammel, alt imens jeg i lang tid bare troede jeg var faldet ud af sengen.
… så er det pisse-upraktisk at besvime når man skal forestille at være nogens mor, men i virkeligheden mest af alt ligner en pillemisbruger med abstinenser og rysteture på tredje døgn.
… så er det på den anden side virkelig smart at have en pode, der i situationer som disse, er stor nok til at aflevere den mindste, så man kan blive fritstillet til at dyrke sin kummerlighed.
… så lå jeg efterfølgende brak hele dagen, og vidste ret beset ikke om jeg havde det skidt fordi jeg var besvimet, eller var besvimet fordi jeg havde det skidt.
… så er det i forlængelse af det omsiggribende kollaps fortsat smart, at have en pode, der er stor nok til også at hente den mindste, når man må give fortabt, også selvom det allersidste man sagde til Mindste Pode inden han tog afsted, var, at man nok skulle komme og hente ham. Man har vel et standpunkt til man tager et nyt, eh?
… så kan jeg stadig ikke helt bevæge hovedet, eftersom nakken vist var den del, der tog mest fra, og det gør det lidt vanskeligt at se op og ned og til højre og til venstre. Ligeud er med andre ord det nye sort. Og hvis jeg skulle have flere børn ville de i følge Darwin utvivlsomt komme til verden med øjnene placeret ude på ydersiden af hovedet (hammerhaj-style) i stedet for midt i ansigtet. Og apropos formering:
… så føles mine nætter fuldstændig som om jeg har fået bækkenløsning i den øverste halvdel af kroppen, og jeg havde fuldkomment glemt hvor nas det lige gjorde – men meget praktisk har det lagt en akut dæmper på mit seneste anfald af skrukhed, som har varet i hvad? Snart et par år?
… så tænker jeg på om det også er lige så kummerligt som jeg føler, at jeg lige har skrevet et helt indlæg om en øm nakke? Ikke så meget action-packed vinterferie til den unge dame på første række, med andre ord.
Men: Jeg planlægger at gøre comeback på denne her måde:
Og mens jeg tager tilløb (her fra sofaen), så har jeg til gengæld fundet intet mindre end TO kjoler til Ældste Podes konfirmation (selvom jeg trods alt godt ved at man kun kan have én på ad gangen), og det har jeg seriøst optur over. Eller, opturen er rent faktisk noget, jeg har oparbejdet, efter at have brugt cirka 24 timer på at vurdere hvorvidt blomsterprintet bagpå den ene af kjolerne er en imitation af en bagdel med forskudte og nedsunkne balder (jævnfør forrige indlæg). Og det overordnede spørgsmål i den forbindelse er selvfølgelig hvorvidt man kan gå ud af kirken i sådan én uden at folk tænker, at der er en ekstra røv i kjolen?…. Jeg har med en del hjælp konkluderet, at det kan man godt.
Halle-fucking-luja!
Av for #!]&+{“< da altså med den nakke. God bedring!
Og hvor er det altså en fin kjole. Både hvis det skulle vise sig at blive tæskevarm, eller hvis du skulle have behov for lidt ud over.
Ja, av for den, det er ikke det smarteste, jeg nogensinde har lavet! 🙃 Og tak for kjole-support!! ❤️
Årh, god bedring til dig. Og kjolen holder 100 p!
Det er jeg skide-glad for at høre! Tak!! 💕
Hehe, og så kan du tisse i bukserne (eller hvad man nu har på under sådan en kjole), uden nogen opdager det 😀
Men du kan ikke besvime, uden nogen opdager det, så det må du love mig at øve dig i at lade være med, okay? Lade være med at besvime, altså … jeg bryder mig ikke helt om, at du starter dagen med at besvime.
Ja, man kan lave alt muligt i den kjole, jeg tænker også at man næsten kan hælde en kande sovs ned i skødet uden nogen opdager det! 😁
Det lyder drøjt. Også selvom du formår at få det til at lyde sjovt 😉 God bedring, og fedt come-back!
Ja, og har du tjekket hans lårbasser?… Jeg tænker jeg går all in! 😆
holdaop.. lyder dramatisk, selv om du kamuflerer det godt med dit sædvanlige snilde…
godt med store poder til små ditto.
nydelig kjole – luftig og lækker.
men enig med Ellen – lad dog vær med det besvimeri…men , det var jo nok ikke noget du sådan selv besluttet. Lægen har selvfølgelig været indover…
Ja, det var faktisk en smule dramatisk. Følte jeg. Selvom det var det nok ikke i virkeligheden. Jeg vil forsøge ikke at lade det gentage sig! 🙃
Den kjole er så meget godkendt. Til lykke med den og nyd opturen.
Besvimelse er et symptom på en unormal tilstand i krop og/eller sjæl. Får du det checket og er dit stofskifte velreguleret? Det er uhensigtsmæssigt at skulle gå med styrthjelm og bla. er den svær at kysse med, men på den anden side vil den fjerne opmærksomheden fra dine balders placering, så ….
Mvh. og god bedring
Jeg kombinerer nok ikke kjolen med cykelhjelm, så meget kan jeg godt garantere! 😁 Hvis balderne skal skjules må der andre midler til!…
Så flot kjole og man kan jo have én på i kirke og én på til fest 😉 og så håber jeg, at du tager lidt smertestillende og ikke besvimer mere. Kh. Birgitte
PS. Hvor er kjolen fra?
Haha, ja, jeg kan skifte og skifte, ligesom Posh Spice! 😆 Kjolen er købt på Zalando og er fra Wallis.
Det er bare noget skidt med besvimelser, åh hvor kan man dog slå sig…
Meen for den da, hvor ser du bare fantastisk ud i den fine kjole, du får simpelt hen toppoint her fra.
Flot, flot dame..:-)
Den er god at satse på synes jeg.
Tusind tak, Anne – det er jeg virkelig glad for at du synes!! 😘
Synes ikke godt om at du sådan går og besvimer 😕 Det må du straks holde op med! Evt. udlicitér nogle af opgaverne til poderne og manden.
Og den kjole er da lige i øjet (og bestemt ikke i måsen 😁) Du ser hammergodt ud i den 😍
Tak! Og nej, jeg satser på at måsen ikke tiltrækker sig alt for meget opmærksomhed! 🙃