At ride, at skyde med Bue og at tale Sandhed.

Det kan godt være, jeg syntes påskeferien var anderledes hæsblæsende end forventet, men den var intet i sammenligning med hverdagens komme i går.

Jeg nåede ellers at runde ferien af med at komme en lille smule ned i tempo; jeg fik bekæmpet samfulde kolonorme bunker af vasketøj, og jeg fik sågar læst en lille smule, og nydt det skønne, skønne vejr, som den sidste påskedag bød på. Jeg nåede også at blive helt i tvivl om hvorvidt tilfældigheder er noget, der findes, og om man skal stå fast på Svend Brinkmann-måden, eller om man skal omfavne hele verden, og tage imod alt hvad der byder sig. Ja, jeg nåede endda at tænke, at når bare man lissom er, og tager det sure med det søde, så er alt godt; når bare man mærker det hele. Livet.

Og apropos livet, så blev alle mine refleksioner lissom blæst op på et helt andet plan, da jeg sideløbende med vasketøjsbeskæftigelsen så ‘Mit Afrika’. Åh Gud, hvor jeg dog bare hyler som pisket fra start til slut, når jeg ser den film (ja, hvad kan jeg sige; jeg ELSKER bare Karen og Denys). Og så tænkte jeg på alle replikkerne i filmen, både de sagte og de usagte; de er stoiske, og de står nærmest stille i luften; som mejslet i sten, som små manifester. Og så tænkte jeg også på, at der var en tid – en gang – hvor man faktisk samtalte på et dybere plan, og hvor man udtrykte sig yndefuldt og smukt. Hvor man vidste hvornår nok var nok, og hvornår man skulle lave en stolt og stille, men stadig dramatisk sortie. Hvor man med andre ord på en måde var menneske på et lidt andet plan, end i dag.

Og midt i de tanker ringede pludselig vækkeuret, og bragte mig og hele familien tilbage til virkeligheden, til en morgen fyldt med sne (igen, guddødeme); en morgen hvor jeg troppede op på mit arbejde, og det viste sig, at jeg i løbet af påskeferien ganske havde glemt hvordan man taler engelsk. Hvor jeg forgæves forsøgte at kæmpe mig igennem et møde med tegn til tale-metoden (og det var ikke nogen videre succes, kan jeg godt afsløre), og jeg kan næsten ikke huske hvornår jeg sidst er kommet hjem fra arbejde og bare har haft lyst til at sætte mig ned og græde ubehersket.

Men jeg gjorde det ikke, jeg prøvede at TAGE-MIG-SAMMEN, mens tre børn i munden på hinanden fortalte om tre forskelige skoledage, om ting de havde hørt, og ikke mindst om hvad andre folks børn havde gjort imod dem. Og alt imens ungerne spyede ord ud som gjaldt det livet, så kastede vaskemaskinen klamt og sort snot ud på maskinens lillebitte, runde rude mens den centrifugerede, og jeg tænkte, at jeg nok ikke klarede den. Ikke nu, ikke nogensinde. Fordi alting sker på én gang. Hele tiden.

Hvor er min værdighed midt i alt dette? Min evne til at håndtere følelser? Til at tænke rationelt? Og til at være stoisk og langsom (men dybsindig) i al min gøren og laden?

Men heldigvis – da fortvivlelsen var på sit højeste – på det tidspunkt hvor jeg havde brug for stilhed og lejrbålsknitren fremfor spørgsmål om hvor noget bestemt sportstøj mon befandt sig, eller om Benjamin mon snart kunne lege, kom Denys hjem fra Savannen, medbringende dette bytte:

Og så sagde han (næsten; det forestillede jeg mig i hvert fald) “Jeg elsker dig“. Og så ved jeg godt, at så bliver det faktisk ikke mere stoisk end det. Og i dag blev det forår.

Dagens kloge ord

Karen Blixen:

“Den, der ønsker at leve livet om, har overhovedet ikke levet.”

“All sorrows can be borne if you can tell a story about them.”

21 tanker om "At ride, at skyde med Bue og at tale Sandhed."

    1. Maude Forfatter

      Jamen, it’s all in my head (og der er mere hvor det kommer fra)! Men nu: Fokus på forår! 🌱

      Svar
  1. Fruen i Midten

    Jeg ved godt, det ikke er særlig dybt, men lige nu er jeg mest optaget af hvem, der skulle snydes for donut, der er jo kun fire❓Men ellers er jeg overbevist om, at værdighed og dybsindige samtaler desværre uddøde som fænomener cirka samtidig med, at Karen Blixen forlod denne verden og for mange nu kun er et navn, man giver til en vej 😵

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Og til julepynt og vaser, og den slags…
      Det var Denys, der ingen doughnut fik – han ofrede sig til fordel for sin tudevorne hustru og sit afkom! 💕

      Svar
  2. Lone Sørensen

    Pyh på en af de dage bliver kage lige så værdifulde som diamanter 🙂
    Det der hverdagsræs efter gode feriedage kræver sin kvinde 🌻 tak fordi du delte 👍

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Selv tak! 💕Altså for det meste synes jeg ikke jeg deler, så synes jeg, at jeg belemrer!… 😵 Og ja: Hvem har brug for diamanter så længe der er doughnuts?! 😜

      Svar
  3. Skalotteløg

    Du får lige en masse kærlighed herfra ❤️
    Pudsigt du skriver om dybsindige samtaler – jeg tænker faktisk ofte over det, særligt når jeg ser film. Der er så mange ting, der forbliver usagt – hvor jeg sidder og tænker: “Så sig det dog bare lige ud af posen, som du føler det!” – og dernæst bliver jeg lidt ærgerlig over, at jeg ikke selv kan finde ud af at pakke mine følelser ind i det der fine silkepapir, som for eksempel Blixen kan det. Det var i sandhed bedre i gamle dage. De var lidt længere om at komme frem til pointen, men det har jo også sine fordele.

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Det kan klart have sine fordele! Åhh… ‘det fine silkepapir’ – elsker den formulering! ❤️

      Svar
  4. Ellen

    Din Denys er bedre end Karen Blixens!
    Min værdighed vil jeg lade andre om at vurdere, men de dybsindige samtaler er bestemt ikke uddøde. Jeg elsker at have dem og har dem både med min mand og nogle af mine bedste venner/veninder 🙂
    Men de er måske midlertidigt gået i hi, når man har tre børn?

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Du går simpelthen Karen Blixen i bedene, Ellen – jeg er vild med det! 😘 Måske de filmiske samtaler kommer når ungerne er flyttet hjemmefra for vores vedkommende, men jeg tvivler nu lidt på det. Bortset fra det, så har du ret: Min Denys er ubetinget den bedste! ❤️

      Svar
  5. Birgitte B

    Åh altså, jamen den hverdag. Den slår hårdt… Faktisk mere i dag. Heldigvis er der kagepause kl 15 og det kan holde én kørende. Selv om det ikke er doughnuts 😉 håber der også er elskelige ting i din torsdag. Kh. Birgitte

    Svar
    1. Maude Forfatter

      De var også gode! Håber du kan kompensere for din trang på et andet tidspunkt! 🍩

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.