Pode-familiens bidrag til fællesspisning i børnehaven.
Beklager E-numrene, der er ved at springe ud af billedet og ind i hovedet på dig.
På trods af disse, er jeg svært stolt af min egen præstation i dag (og så var de endda på tilbud… (don’t tell a soul!)). Måske svarede indholdet på afleveringstidspunktet ikke helt på milligram til vægten, da kagerne blev indkøbt, men altså…. man bliver da lige nødt til at teste sagerne på forhånd, ikke?
Det gør kokkene også, det ved jeg.
De smagte ganske glimrende, i øvrigt. Og bonusinfo: Ingen døde af E-nummer-forgiftning.
Ha’ en skøn weekend derude!
Fint bidrag synes jeg 🙂
Kære Frue!
Tak! Jeg er som sagt også svært godt tilfreds 😀
Fantastisk idé og en jeg nok vil gøre brug af når fællesspisning er aktuelt her:) hvis okay?
Det gør du endelig bare!… Rigtig god weekend 😘
Aaah ha ha ha ha……
Tak for den 😉
Selv tak, Macu! 😘
God weekend til dig og dine!
Ingen tager skade af en smule e-numre 😉 kh Birgitte
Nej, vel?….. 😘
E-numre: *mums* Så længe de er camoufleret som Havreflager! 😀 😀 😀
Kære LS!
Ja, kamouflerede E-numre er der altid plads til!… 😄
Var du ikke enormt modig? Jeg tænker på, at jeg hører om det ene kage- og slikforbud efter det andet i de danske folkeskoler og børnehaver. Det skal være gulerødder og tørrede rødbeder og er pokkerme blevet så frelst alt sammen …
Kære Ellen!
Johh, jeg smuglede dem ind på bordet, skyndte mig at smide lågene i skraldespanden, og væk var jeg!….
Heller ikke af forargelse?
Det var heldigt.
Godt, der ikke var nogle speltmødre (eller ansatte) med haglgeværer som selvudnævnt børnehave-gårdvagt den dag B-)
– A
Kære Anne!
Ej, der var utvivlsomt en enkelt speltmor eller to, som måske var ved at dø en lille smule af forargelse. Jeg ved det ikke, for det er ikke den slags mødre jeg snakker mest med.
Og hey, jeg kommer med købekager næste gang også! 😝
Købekager er ALTID bedre end hvad jeg selv kan præstere i et køkken, så derfor er det ganske ofte også et bidrag fra vores familie til den slags sammenskudsting. Karen Volf har ikke levet forgæves – vi er flere generationer af fejlslåede husmødre, som hylder hende.
I samme ombæring bør Knorr nævnes og takkes, og jeg vil citere omkvædet fra en hyldestsang jeg engang skrev til dem:
Knorr, åh Knorr
Du har reddet mig fra husmor-
skolen.
Kære Gravidgrahvad!
Du har ret, både Karen Wolf og Knorr fortjener ophøjelse til et hidtil uset plan. Det er simpelthen ikke nok at navngive pladser eller torve efter disse, der må nye midler i brug!
Jeg har også klaret mig gennem et langt arbejdslivs “giv-noget-til-kaffen”-omgange med sager, jeg selv har købt. Hvis nogen skulle blive forgivet af det, kunne man i det mindste skyde skylden på fabrikanten.
Det er måske nok ærgerligt, at man ikke har opretholdt forgangne generationers husmoderlige udtræk, men der var ligesom et arbejde, der kom i vejen. Hvor er jeg glad for, at det gjorde det, for mit talent for husmoderlighed kan ved den søde grød ligge på et meget lille sted.
Kære Henny!
Jeg hilser enhver artsfælle hjertelig velkommen! Det er virkelig rart at høre man ikke er alene om at være udfordret på det kulinariske plan! ❤️