Skøre liv

En hverdagsblog

  • Bloggen
  • Hvem, hvad, hvornår og hvorfor
  • Blogroll

Der, hvor jeg er lige nu

8. januar 2019 Comments : 42

… er der nat og dag. Men ikke opdelt i lys og mørke. Det er mest af alt sådan temmeligt tåget.

Dagen

….er der, hvor min hjerne trættes. Hvor jeg gradvist, men alt for hurtigt, bliver pulveriseret bag skærmen. Hvor jeg taber tråden, og dobbelttjekker mit eget arbejde, fordi jeg ikke kan huske, hvad jeg har lavet, og hvad jeg ikke har lavet. Hvor jeg åbner kun få minutter gamle mailudkast, og tænker hvad fanden er nu det? – fordi jeg slet ikke har hverken sans eller samling nok til at huske, hvad jeg tænkte kun ganske kort tid forinden.

Dagen er kort sagt der, hvor min hjerne i løbet af dagen føles mere og mere som en elastik, der er blevet mør og porøs, og har mistet al sin spændstighed. Og når jeg kommer hjem, er den som blæst for alt hvad der er sammenhængende og rationelt. Tilbage er et tomt rum, med alt for mange lyde, og alt for meget ekko.

Det er der, jeg er.

Natten 

….er en lang og sløret film fyldt med huller, og hvor det eneste, der er konstant, er en følelse af desperation over, at der er noget, der er, som det ikke skal være. 

D-E-R E-R N-O-G-E-T D-E-R E-R S-O-M D-E-T I-K-K-E S-K-A-L V-Æ-R-E!! 

Jeg vågner flere gange, panisk, mens jeg forsøger at finde ud af hvad der udløser det hele, og hvor fejlen er. Men det er ligesom om der ikke er en forklaring på den fejlmeddelelse, der vises i displayet; den findes simpelthen ikke i manualen. Så derfor vender jeg samtlige tænkelige problemstillinger, vender hver en sten i min søgen, og jeg kan stampe rigtig mange op fra dybet. Og det mest paradoksale er, at hovedparten slet ikke har nogen som helst betydning. Det er ingenting. Det er bittesmå bagateller, der bliver forvandlet til kæmpestore monstre. Og de fylder min nat, sammen med ting, jeg skal huske, og det hele bliver en grødet masse af … plummer. Hvis ellers det ord nogensinde fandtes sådan for real.

Og det er den magt natten har. Den er lang, og den er sort, og den gør alting så meget værre. Natten er fyldt med blindkroge, lange skygger og åndenød. 

Det er også dér, jeg er.

Og jeg ved ikke, om det er dagen, der gør det svært at komme igennem natten, eller omvendt. Eller hvad der var den egentlige udløsende faktor, hvis der findes sådan én. Men jeg ved, at jeg savner mig. 

Og det tror jeg også, at der er andre, der gør.

Fotograf: Palle Pophår.

42 Comments Categories: Bloggen

Comments

  1. Anne says

    8. januar 2019 at 21:01

    Gys…
    Jeg har skrevet flere forskellige versioner her, jeg har slettet igen. Det lød bedrevidende og som om jeg tror jeg er meget klog. Så det duede ikke. Det er slet ikke det jeg vil.
    Men jeg håber du får noget god hjælp, og jeg ønsker det bedste for dig, og sender dig gode tanker.

    Svar
    • Maude says

      9. januar 2019 at 17:35

      Og det var i virkeligheden det allerbedste, du kunne skrive! 💕

      Svar
  2. Eva says

    8. januar 2019 at 21:14

    Du giver faktisk en meget god beskrivelse af stress.

    Svar
    • Maude says

      9. januar 2019 at 17:35

      Jeg ved det. Desværre… 😱

      Svar
  3. Skalotteløg says

    8. januar 2019 at 22:40

    Træk i nødbremsen, så du kan få smurt hjulene i stilhed ❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️

    Svar
    • Maude says

      9. januar 2019 at 17:37

      Har har trukket en lille smule, og smø’r ALT hvad jeg kan. Overhovedet.

      Svar
  4. Jannie says

    8. januar 2019 at 22:59

    Puha. Det lyder ikke godt. Afsted til lægen med dig. En sygemelding og en psykiater. ( For medicinens skyld) og en psykolog for sindets skyld. Afsted afsted med det vuns.

    Svar
    • Maude says

      9. januar 2019 at 17:39

      Jeg ved det godt. Der er nogen, der er inde over. Jeg overvejer pros and cons i forhold til… tusind ting, i virkeligheden. 😘

      Svar
  5. Signe Op. says

    9. januar 2019 at 5:28

    Du har stress. Eller en (langvarig) belastningsreaktion, som min læge kalder det.
    Du beskriver, hvordan jeg havde det for 1 1/2-2 år siden, og det er virkelig ikke et rart sted at være. Jeg blev sygemeldt i august ‘17 – og er det stadig. Nok i virkeligheden fordi jeg selv medvirkede til at komme alt for langt ud, før jeg reagerede. Jeg er sygeplejerske; jeg kender tegnene. Men jeg kunne simpelthen ikke finde ud af at koble dem sammen med mig selv, for “sådan er jeg ikke”. Det var jeg. Og det ér jeg, selvom jeg har det meget, meget bedre idag.
    Men jo længere, man kommer ud af den tangent – jo sværere, og mere langvarigt, bliver det at finde tilbage igen.
    Jeg skriver virkelig ikke dette for at “skræmme” dig, men for at lade dig vide, at du ikke er alene i den satans båd. Og for at sige til dig, at du skal have nogen til at hjælpe med at passe på dig. Nu.
    Ofte, når nogen har det ad helvede til, siger vi til dem, at de skal passe på sig selv. Men det KAN man ikke, når man er dér. Der har man simpelthen behov for, at andre passer på én. Så du skal gå til din læge, og du skal sygemeldes. Nu – ikke om en måned.
    De aller-, allerbedste tanker til dig! Kh Signe

    Svar
    • Maude says

      9. januar 2019 at 17:41

      Ja, du har helt ret, det er det, jeg har. Begge dele. Og det skræmmer mig ad helvede til. Og lige nu står jeg med et ben i tusinde lejre, og ved ikke helt hvor jeg ender henne. Mega-mange tak fordi du skrev din personlige historie, Signe! ❤️

      Svar
  6. tine unnerup says

    9. januar 2019 at 7:54

    Enig med de andre. Det der kræver en sygemelding?

    Svar
    • Maude says

      9. januar 2019 at 17:42

      En slags, i hvertfald… 😯

      Svar
  7. Anette says

    9. januar 2019 at 8:33

    Det er slående, og hjerteskærende, hvor stor forskel der er på dine jule- og nytårsindlæg, med god lang alenetid, og så det her – det lyder virkelig ikke rart. Og en god jul retter ikke op på noget-der-er-som-det-ikke-skal-være.
    Jeg er slet ikke i sundhedsvæsenet eller har prøvet det selv i den grad, men, hvis jeg må spørge, hvorfor bliver du ikke sygemeldt? Spurgt i girafsprog fra hjertet.
    I allerbedste mening, og med kærlig hilsen, selvom jeg kun kender dig herfra.

    Svar
    • Maude says

      9. januar 2019 at 17:43

      Tusind tak for den kærlige hilsen og for girafsprog fra hjertet! ❤️

      Svar
  8. Fruen i Midten says

    9. januar 2019 at 8:44

    Det, de andre skriver – skynd dig at finde nødbremsen!

    Svar
    • Maude says

      9. januar 2019 at 17:44

      Jeg leder, jeg leder!!

      Svar
  9. Lene says

    9. januar 2019 at 8:46

    Kære du, du skal lytte til kommentarsporet. Det lyder slet ikke godt sådan som du har det. Lad nogen hjælpe dig. Knus ♥️

    Svar
    • Maude says

      9. januar 2019 at 17:45

      Jeg ved det godt. Tak. Og kram til dig 😘

      Svar
  10. Venterpaavinblog says

    9. januar 2019 at 9:26

    💓💓💓.
    Jeg hepper også på, du finder et sted at trække vejret roligt igen, søde Maude. Og det er ikke sikkert, du kan finde det uden en anden i hånden til at lede med, tænker jeg? Men jeg sikker på, du kender nogen tæt på dig, der vil gå turen med dig. Måske, du skal spørge der først, hvis du tænker selv, at har brug for selskab på rejsen? (: Jeg ved ingenting, men håber af hele hjertet, at det snart lysner for dig💓.

    – A

    Svar
    • Maude says

      9. januar 2019 at 17:47

      Tak! Og ja, det er altid bedst med nogen man kan holde i hånden på vejen mod… et eller andet. Og verden er fuld af vidunderlige mennesker! 💕

      Svar
  11. Macu says

    9. januar 2019 at 10:52

    Åh❤️

    Svar
    • Maude says

      9. januar 2019 at 17:47

      ❤️

      Svar
  12. Rikke // rikkes-planet.dk says

    9. januar 2019 at 12:17

    Kram til dig

    Svar
    • Maude says

      9. januar 2019 at 17:48

      Tusind tak, Rikke! 😘

      Svar
  13. Sofie says

    9. januar 2019 at 14:54

    Hvor er det nogle smukke, stærke ord. Klem til dig.

    Svar
    • Maude says

      9. januar 2019 at 17:48

      Tusind tak, Sofie – og klem tilbage til dig! ✨

      Svar
  14. Mette T says

    9. januar 2019 at 16:52

    Også kram herfra ❤️ sådan skal du ikke ha det. Du må finde en, der kan hjælpe dig.

    Svar
    • Maude says

      9. januar 2019 at 17:50

      Tak skal du ha’, og stort kram tilbage til dig, Mette T.

      Svar
  15. Linedanser says

    9. januar 2019 at 18:42

    Årh ❤️
    Jeg ønsker sådan for dig at du slipper ud af Skærsilden, og finder dig igen. Måske føles vejen lang og fuld af op-ad-bakke, men jeg ved af egen erfaring at lyset findes, og kan tændes igen ❤️

    Svar
    • Maude says

      10. januar 2019 at 16:22

      Jeg håber også, at jeg kan tænde det igen – jeg skal bare lige ha’ fundet mit fyrtøj!….

      Svar
  16. Øglemor says

    10. januar 2019 at 10:26

    Hvad de andre siger! Og får du brug for en skulder, en kop kakao og/eller en lang gåtur til at tage toppen, siger du til, mkay?!

    Svar
    • Maude says

      10. januar 2019 at 16:19

      Jep – så kan du tro, jeg sender dig en SMS!

      Svar
  17. Birgitte B says

    10. januar 2019 at 11:45

    Åh altså, jeg sender gode tanker og et kram. Det er vist alt, jeg kan gøre. Kh. Birgitte

    Svar
    • Maude says

      10. januar 2019 at 16:19

      Tak, Birgitte!

      Svar
  18. Hanne says

    10. januar 2019 at 13:46

    Det der er mere skræmmende en en gyserroman. Du skal sygemeldes, og jeg tvivler på at “en lille smule nødbremse er nok”, det har jeg testet engang og det slog ikke til.
    Gør det nu. Verden forsætter med at dreje rundt, og du får det (efter noget tid) bedre.
    De allerbedste ønsker – Hanne

    Svar
    • Maude says

      10. januar 2019 at 16:21

      Det er også virkelig skræmmende at være midt i! Tak for alle dine rare ønsker og tanker, Hanne!

      Svar
  19. Ellen says

    10. januar 2019 at 19:13

    Av av av. Jeg kan ikke bidrage med noget nyt, så du får bare et stort, virtuelt knus og inderlige ønsker om, at du finder den rigtige vej ud af dette.

    Svar
  20. Ellen says

    10. januar 2019 at 19:14

    Av av av. Jeg kan ikke bidrage med noget nyt, så du får bare et stort, virtuelt knus og inderlige ønsker om, at du finder den rigtige vej ud af dette morads.

    Svar
  21. Ellen says

    10. januar 2019 at 19:15

    Hov. Jeg behøver da vist ikke at gentage mig selv …

    Svar
    • Maude says

      10. januar 2019 at 19:31

      Jojo, det er SÅ fint – så får jeg da lige dobbelt op på Ellen! 😘

      Svar
  22. Celena says

    12. januar 2019 at 13:03

    Sending you hugs… I know too well how you feel. Even if there is nothing to worry about, my brain invents something. It stays like a lump in your chest. xox

    Svar
    • Maude says

      12. januar 2019 at 13:49

      It really does! Hugs to you too! 😘

      Svar

Skriv et svar til Maude Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Kære du…

Tak fordi du har klikket dig ind på www.skøreliv.dk!

I virkeligheden kunne bloggen ligeså godt have heddet denlillelorteblog.dk, antispelt.dk eller slet og ret frysepomfrit.dk. Så ved du muligvis allerede nu, hvilken type blog, du er havnet på.
Det handler om kaos. Om fuldtidsjobs. Om børn, en teenager, og en masse tankemylder.

Her er ingen feel good; ingen fif til en bedre eller nemmere hverdag, ingen polerede flader. Og hvis du så spørger hvorfor du skal læse med, så er der er absolut ingen grund. Men hvis du alligevel vælger at hænge ud på domænet, så ønsker jeg dig en behagelig overfart …
(Bemærk venligst, at der er redningsveste under sædet foran dig, og nødudgangene er mærket med EXIT-skilte).

Vil du vide mere om hvem der skriver, så hop fluks videre hertil: ‘Hvem, hvad, hvornår og hvorfor’.

Kontakt

Hvis du har noget på hjerte, som du gerne vil dele med mig, eller hvis du ønsker at bruge bloggens indhold, kan du sende en mail til:
crappymum@gmail.com

Jeg glæder mig til at høre fra dig!

Følg med på bloglovin’

Follow

…Eller på facebook

Social LikeBox & Feed plugin Powered By Weblizar

…Eller på instagram

RSS Skøre liv

  • Building bridges

….og så var der vinkortet, og husets anbefalinger af egenproduktion:

Hop fluks hertil, hvis du er ny læser, eller måske bare er nysgerrig. Eller keder dig. Find selv på flere.

Arkiver

Lige nu læser jeg denne her (OBS: Sponsoreret i form af gave fra Lindhardt og Ringhof):

© 2018 Skøre liv. Design by SkyandStars.co
Back Top

Denne hjemmeside anvender cookies for at forbedre din oplevelse på siden.OK Læs mere
Privatlivspolitik

Necessary Always Enabled