Jeg er ved at nå dertil, hvor mine unger er blevet så tilpas store, at jeg til min udtalte fortrydelse ikke bare kan kysse dem tide og utide, helt ukritisk efter behov. Og det et utvivlsomt på det her tidspunkt, at folk anskaffer sig en kat.
Jeg er med andre ord havnet i hvad man måske med rette kan kalde for kattefasen, og jeg er syg for at få en kat. En langhåret og fed en af slagsen. Og som minimum nuttet. Sådan her:
Der var også en gang, hvor jeg tænkte, at børn da skal have nogle dyr i deres opvækst. Altså, det er godt nok virkelig længe siden, jeg tænkte det, men set i lyset af min nys opståede kattetrang, så kan sådan nogle gamle frelste tanker godt hives frem i dagslys, og blive støvet lidt af for at tjene et nyt (og bedre?) formål. Også helt uagtet jeg er begavet med to ud af tre børn, der absolut intet har tilovers for andre dyrerigeeksistenser end dem selv og deres ligesindede, altså mennesket.
Så er der selvfølgelig den tredje pode. Som i virkeligheden har en viking i vaders gemt i maven. Han elsker dyr (mere end mennesker, tror jeg), han elsker natur, han elsker at være i Jylland, hvor han kan køre på crosser på gigantiske marker. Han elsker i virkeligheden mange ting. Og nogle gange tænker jeg, at jeg forsømmer noget ved at han har haft en opvækst uden dyr.
I min egen barndom var der en del dyr. Én ting var hestene, som jeg dyrkede som afguder, men der var også de lidt mindre husdyr. Akvariefiskene, for eksempel. Dem har vi også prøvet igen for en elleve års tid siden da Ældste Pode var helt lille. De er ikke så voldsomt ophidsende, kan jeg godt afsløre, hvis det er noget du går og overvejer; jeg tror kun de overgås af vandrende pinde, som er helt og aldeles uden spræl, men tværtimod sådan lidt mere find Holger-agtige (men dog uden de rød-hvide striber). Men ud over akvariefiskene, så var der også en lind strøm ind og ud af huset af alle mulige andre dyr. Kaniner, fugle, katte, et par mere eller mindre velopdragne hunde, og et halvforstyrret (og muligvis personlighedsspaltet) marsvin.
Det som undrede mig mest ved det hersens kæledyrshalløj, viste sig at være:
1) Hvordan flere dyrearter kom afsted med at æde sit eget afkom; primært fisk, men også kaniner. Og man erfarer hurtigt, at der er få ting som lidt kannibalisme fra morgenstunden, der kan få folk op af fletsæderne.
2) Hvordan min far gentagne gange brillerede med omgående at købe en tro (og om muligt blodsbeslægtet) kopi af en nylig afdød kat, hund eller undulat. Og navngive dem efter deres forgængere, tilmed. Jeg vil sige at det gjorde det meget let for de mere perifere familiemedlemmer at komme på besøg en gang hvert tiende år, for som sådan havde ingenting ændret sig. Absolut intet.
Men nu er det så, at jeg som sagt (med en del års forsinkelse) begynder at tænke på den kat dér, som jeg forestiller mig at jeg med lidt held kan få lov til at kysse på.
Der er bare lige et par men’er, eller otte:
1) Vi bor på 3. sal.
2) Vi er ret ofte i sommerhus, hvilket er en virkelig dårlig kombi med indendørs lejlighedskat. Jeg forudser derfor alt for mange søndage, hvor familien er fordelt som løsøre rundt omkring i Odsherred, med lommerne fulde af lokkemad i jagten på en bortløben kat, der måske i virkeligheden bare hænger fast i et brombærkrat inde på nabomatriklen.
3) Jeg hader kattehår, som befinder sig andre steder end på katten. Og altså. Det er ligesom en del af pakken, at de er über alles, ikke?
4) Jeg gider ikke ha’ en kattebakke stående. Not in a million years. Og med det faktum i ligningen, så er det ret svært at ha’ en indekat, tænker jeg?
5) Jeg synes kattefoder lugter helt og aldeles afskyeligt. Jeg er ikke så heldig at den slags kommer i andre varianter, vel? Andre flavours? Eller farver, for den sags skyld? Ever?
6) Jeg ved, at katten ville være dødsens i det øjeblik jeg spotter så meget som et enkelt kradsemærke i sofaen. Alene af den grund er projektet kortsigtet.
7) Jeg ved også, at katte er helt og aldeles deres egne. Og tænk nu hvis man fik kattependanten til Jason Voorhees eller Freddy Krueger; så var man jo stucked i femten år med en ikke særlig kysbar én af slagsen.
8) Og nå ja. Så er jeg gift med én, der er en lillebitte smule allergisk (men sikkert ikke noget et par antihistaminer ikke kan klare).
Okay – det har måske alligevel lidt lange udsigter.
Ååårrrhh, du er også hestemenneske? 😍 Har lige i dag overfaldet veninde, fordi hun kom til at sige hun skulle til at ride igen – “DET BLIR IKKE UDEN MIIIIG!!!” – tror jeg nok jeg fik sagt 😂
Og jeg deler i den grad din passion for dyr i det hele taget ❤️ De kan altså noget … selv om de fælder, tager snavsede poter med ind, æder de klammeste ting, og kaster op på gulvtæpperne.
Men hvad med nogle låne-dyr? Fx en lånehund eller en hest nede fra rideskolen?
Er du gal, jeg har været hestepige! Men har det omvendt også ganske fint med at have parkeret den beskæftigelse/besættelse. Lidt for besværligt, dyrt og tidskrævende… Det er mere tanken om den lækre, dovne og søde kat man kan klø bag øret!…. ❤️
Som katteslave gennem mange år kan jeg kun tilråde, at du holder hjerte og hoveddør hermetisk lukket for katte. De er alle de klamme ting, du siger, plus et par mere, der ikke skal på tryk. Der, hvor jeg gik fejl i byen, var der, hvor jeg troede, at jeg anskaffede kat. I virkeligheden var det omvendt. De anskaffede mig og inviterede flere af deres venner og fjender til også at dele matriklen. Nu sidder vi så i det, kattelem, -bakke, + diverse odeurs, kradsemærker, gå-aldrig-med-bare-tæer-eller-på-strømpefødder und alles. Nogle siger, at det ikke er synd for katte, hvis de kun kan være indekatte. Mine kunne ikke tilvænnes en indetilværelse, men det har de så heller ikke været vant til.
Når alt det klamme er sagt, så skal det da også siges, at katte sandelig kan være nuttede, de har et limbisk system og de vil gerne leve i tæt symbiose med deres slaver (mennesker), men som du selv er inde på, kommer det hele i én pakke …
Med god pasning lever de længe. Vores pt ældste er 18 år. Ergo er de ikke et forbigående ansvar.
Haha, åh Gud – alle deres venner!… 😂 Tusind tak for den kommentar, Henny – jeg havde virkelig brug for det ‘klamme’ indspark her; min kattetrang er allerede forduftet markant!
Fnis, kan kun tilslutte mig Hennys ord.
Jeg har også en kat, Fækatten. Han må være verdens rareste kat. Dum og grim, men simpelthen så sød og venlig. Han omvender kattehadere på stribe.
Hvad har overrasket mig, er HVOR knyttet han er til os, og hvor meget han kommunikerer med os. Det har ikke altid været sådan, (vi fik ham som 1 1/2 årig efter at han var sprunget ud fra altanen fra en 2sals lejlighed inde i byen), det har taget ham ååårevis at falde til, men NU er han glad. Og snart 10 år gammel.
En kat er meget mere sjæleagtig end jeg vidste, og en kæmpe forpligtelse. Jeg håber jeg er ligeså heldig som Henny, for jeg elsker den møgkat.
Selvom min 12.000 kr uldsofa er smadret, og han laver de der klamme katteopkastbevægelser midt i aftensmaden.
🙂
Åhh, Fækatten lyder som en SKØN kat! ❤️ Og ja – de er netop så ro-somme, det er måske derfor jeg craver en kat ekstra meget…. På trods af opkast midt i aftensmaden und alles… 🤢
<3
Bliver spændende om i ender med at få en kat!
🙂
Vi har netop fået en virkelig kælen musse-nusse-kat. Den kommer, når man kalder, den elsker at ligge oven på en, den finder sig i at blive slæbt rundt af børn – og alligevel må jeg ikke kysse og kramme den. Så bliver den hidsig 😒 Ikke alle katte er vel ens i mørket, men… Jeg tror, du er bedre tjent med en krammebamse 😉
Det tror jeg du har ret i! Jeg må kysse lidt mere på den krammebamse jeg er gift med, så! ❤️
Jeg er ikke kattemenneske, så alt stritter på mig ved tanken om at du skulle have den rendende rundt på køkkenborde, i vindueskarme og på spisebordet – yak. Så jeg er glad for at Henny fik dig afvænnet 😉
Din gemal må oplæres i at give flere knus og kram, så du kan få det behov dækket 😉
Jeg har lige tilbudt mig som reservebedste til en kollega, som er flyttet til min by og hvis forældre og svigerforældre bor på Sjælland. Jeg trænger til små børn i mit liv, trænger til skøre tre-årige, der har deres helet egen mening og sprog om den verden de er i.
Åh, det lyder ellers også hyggeligt med et par lånebørnebørn! 💕 Der er jeg ikke helt selv endnu, vil jeg sige (…), og altså – jeg ved ikke helt HVOR meget Henny rent faktisk fik mig omvendt… Der er virkelig for og imod her i kommentarfeltet! 😀
Der kommer til at flytte en kat ind. Komplet med kattemad på dåse, kattebakke og antihistamin. For sådan går det, så snart man tillader sig selv at overveje kattes nuttethed!
Haha! Ja, det bliver spændende at se… 😂
Åh, hver gang jeg ser en nuttet killing, tænker jeg, at det kunne nu også være hyggeligt med en kat. Jeg er meget mere til katte end til hunde. Men så kommer jeg i tanke om, hvor besværligt det allerede er nu med Kamelen, som både fælder og fylder, æder klamme ting og får dårlig mave. Desuden kan vi aldrig foretage os noget ud af huset spontant, og jeg tror allerede, det er for sent at tænke på pasning til jul og nytår, hvis vi skulle få den ide at ville være andre steder end hjemme. Og fik vi kat, skulle vi finde alternativ pasning til den. Jøsses noget bøvl. Så nej, det vil jeg heller ikke anbefale dig 😉 Kan du ikke finde nogle låne-dyr til din Pode og så ellers tiltuske dig nogle flere kram fra din Mand?
Ja, der er noget bøvl forbundet med det, også sådan rent logistisk! Og ja, så er der selvfølgelig alle de klamme ting, der følger med… Lidt sippet er man vel altid. Neej tak.
Haha, jeg ELSKER katte og har haft 2-4 stykker nonstop i de sidste 25 år. Men jeg må sige, at det ikke lyder som om, det heeeelt er noget for jer 😉. I en lejlighed vil du simpelthen ikke kunne slippe for en kattebakke, og de ER klamme og lugter.
Det er GODT at du kan sætte to streger under det faktum! 😀 – for du har helt ret, det VED jeg!
Jeg ELSKER dyr og for mig er katten, jeg efter alt for mange år fik overtalt kæresten til, absolut lykken. Vores er en sibirisk skovkat – en langhåret kat i familien med den norske, som er valgt, fordi de fleste allergiker kan tåle dem. Vores er opdrættet som indekat og startede de første år også som indekat hos os. Fordi vi bor i villa kom han så ud i sele. Vi har også uden problemer haft ham med på camping…. Men selvfølgelig slipper man ikke for kattebakken eller maden (som nu slet ikke lugter som jeg husker fra barndommen) eller hår i sofaen. 7-9-13 har vi ALDRIG haft problemer med ødelagte ting og har kun haft et enkelt “toilet”-uheld, fordi vi havde fået ham lukket inde en hel dag, da han var helt lille. Det eneste jeg fortryder i dag er, at vi skulle have haft en hunkat, som skulle have haft et enkelt kuld killinger for, at mine børn også kunne opleve dette.
Dette blot for også at give dig et spark i den anden retning 😉
Ååååh, vi fik et kuld killinger sidste sommer, og det var simpelthen en vidunderlig oplevelse!! At følge drægtigheden, vente på fødslen, overvære den og så have fornøjelsen af fire killinger i 12 uger…..suk, jeg gjorde det gerne igen! Også med alle de bekymringer der fulgte med. For vores børn var det KÆMPESTORT at opleve, og det er noget, vi stadig jævnligt taler om.
Nu er vores hunkat steriliseret, og vi skal ikke have flere katte foreløbig.
Så der går nok nogle år, før vi oplever det igen.
@Henriette og Anne R:
Ej, men altså, MANNER!! Jeg får jo ALDRIG sjælefred, sådan som det argumenterne herinde konstant går i hver sin retning!…. 😂 Men nu er det jo desværre ikke kun min beslutning; ham med antihistaminerne har desværre også noget at skulle ha’ sagt… 🙃 Men tusind tak for jeres input! ❤️
Hvis antihistaminerne er hans tungeste argument (og resten af familien i øvrigt er klar på ansvar og udfordringer) ER den sibiriske skovkat en mulighed. De fleste opdrættere sender gerne et tot uld så man kan teste om det er en mulighed. Jeg mener at 90% af alle allergiker tåler den sibiriske…. (hilsen fra én hvis racekat har fået lov at komme ud og i nat kom hjem med 2 mus – en levende, som jeg fangede og afleverede tilbage til naturen i morges og en død som blev fortæret under sengen (det knaser temmelig godt 😉 )
Åh ja, det med musene og andet godt havde jeg lykkelig glemt! 😂 Men det ville med al sandsynlighed ikke blive aktuelt med en indekat. Men jeg kan faktisk godt huske lyden…. 😱
Sibirisk skovkat – det skal jeg skrive mig bag øret, til hvis vi nogensinde kommer så vidt….
Jeg er nok dét, der kan betegnes, som en crazy cat lady. Jeg har to katte, som jeg omtaler som mine døtre (mest fordi det pisser min mand af, og det er mega sjovt), og jeg elsker dem HØJT. Men, du har ret i alt, hvad du siger: kattehår overalt, kradsemærker, kattebakke, osv. Jeg ordner kattebakken én gang om dagen, og har altid fået at vide, at man ikke kan lugte, at jeg har kat (hvilket er utroligt vigtigt for mig!), og jeg synes egentlig heller ikke, at tørfodret, som jeg bruger, lugter, men måske er jeg blevet immun overfor lugten? Katte er nuttede, men det er også et stort arbejde, synes jeg. Der er også dét, at man skal have fat i en kattesitter, hvis man skal ud at rejse, og nu har jeg heldigvis en mor og en søster, som gerne kommer og fodrer, men ellers ville det godt nok være besværligt. Jeg synes, at det er nogle virkelig gode og vigtige overvejelser, som du gør dig – og det er også godt at kende sig selv ift. hvad man ville “kunne holde ud”. Og så var det simpelthen megasjov (og spot on) læsning. 😀
Taaak, Sofie!! 😘 Og jeg ved da også, at jeg ville blive en crazy cat woman ligesom dig i løbet af et splitsekund. Måske en lidt splittet en af slagsen selvfølgelig, fordi jeg nok ville ha’ lyst til at aflive kræet mindst én gang om dagen – men på alle andre tidpunkter ville jeg helt sikkert ææælske den! 💕
Hvad med en kanin? Jeg er modsat de fleste her ikke dyreelsker, men vi har fået kaniner netop for vores børns skyld, så de ikke får dyrefobi som mig! 😉 og jeg er overrasket over hvor nuttede og rolige og kloge de er, og i min research på hvordan de får et liv har jeg opdaget at mange har dem indendørs ligesom en kat, for de kan pottetrænes osv… og prøv at google binkying!
Det må googles, Lone! Kaniner på toilettet? Wauw! Men så skal man vist huske IKKE at lukke døren ind til badeværelset! 😆
Det er et af de alvorligere dilemmaer her i livet…!
Jeg er cat-woman! Helt og aldeles med anerkendelse af egen kiksethed må jeg bare konstatere, at mit liv er ringere uden en kat.
Men de bæster koster. Vi brugte 38000(!) på den vi fik aflivet for et par måneder siden – hun blev knap otte måneder. Gudskelov var hun forsikret.
Nåmmen; vanskeligt at have kat med de kriterier du opstiller. Køb en bamse i stedet, eller En udstoppet én af slagsen!
En udstoppet kat…. MED spinde-motor!😀 Men ikke helt det samme alligevel, ve!? Okay, det lyder som en heftig omgang med den kat dér; thank God for forsikringer, hva’?! 🙏
Åhhh, du skal så meget have en kat! En sfinxs uden hår!
Nej, der skal være virkelig meget hår – men KUN på katten!…
Vi har kastet vores kærlighed på marsvin – til min store overraskelse!!!! Jeg er SÅ glad for min datters marsvin. De er de vildt søde, man ka ligge og nusse den, de er sjove at se på, dagsdyr, passer godt til at bo i lejlighed, og så er de nemme at få passet i ferierne – eller tage dem med.
Man skal dog have mindst to af dem – de er uber sociale dyr – så de skøre marsvin, der var da vi var børn, var blot triste og ensomme… ved man i dag 🙂
Nåhr, stakkels små ensomme marsvin! 😢
Hvor lyder det dejligt at I er endt på en løsning som alle er glade for! Jeg tror nu ikke vi lander på marsvin, men det er godt at vi hvad der er af muligheder! 💕
Men jeg ville helst ha en hund! Min veninde har en teori om, hvorfor kvinder der er færdige med at få børn får hunde! Det er når de indser 1: at de savner en “baby” at kramme og nusse om, 2: at med hunden er der en chance for, at den rent faktisk adlyder! Til forskel for de “rigtige” børn, der hverken HØRER hvad man siger – eller GØR hvad man siger.
Haha, jeg er VILD med punkt 2! 😂 Den er slet ikke med i min ligning. Nok fordi jeg absolut ikke har lyst til at få en hund… Men du ville gerne ha’ en hund, og endte med et marsvin – hvor er jeg glad for at det endte lykkeligt alligevel! Og jeg ville altså også foretrække marsvin hvis alternativet var en hund!… 🙃
Jeg holder meget af katte, men synes det er lidt ærgerligt, at de bliver større end det skønne pus, du præsenterer på gif’en.
Vi har haft to hold, men det er altså ikke smart, når man har sommerhus.
Og så har jeg det meget stramt med kattehår over det hele – og din mands allergi kan det ikke anbefales at ignorere, medmindre du synes, at han skal udvikle astma – siger en, der har været i branchen med allergikurerende medicin i 35 år 🙂
Det er godt, at du kan hjælpe mig med at stå fast, når det rykker lidt for kraftigt efter den kat… Og ja: Det er brandærgerligt at man ikke kan holde de små kræ på killingestadiet for ever!
Helt samme overvejelser her (bortset fra at vi ikke har sommerhus, men ofte er væk alligevel).
Jeg er begyndt at varme op til kat, men altså, det holder bare ikke med vores livsstil (eller kradsemærker, kattebakke, foder osv.) kh. Brgitte
Godt at vide, der er andre der overvejer lidt derude i virkeligheden! Jeg er spændt på at høre, om I så ender med en kat, eller hvad?…. 🙂
Nej, det gør vi nok ikke. Havde lige glemt at skrive, at både min ældste og jeg har allergi overfor kat, så det… 😉 selv om jeg har hørt, at man kan få allergivenlige katte, hmmm.
Kh. Birgitte
Hmm, ja, den er lidt svær, ikke?… 😷