Happy New Year!

Når du læser dette indlæg (er jeg forhåbentlig ikke død, nej; jeg kan godt selv høre, hvor dramatisk det lyder) – men det er med stor sandsynlighed dagen derpå for dit vedkommende. Jeg forestiller mig, at du har ramt sofaen, at der er skihop fra Garmisch-Partenkirchen i dit fjernsyn, og at du muligvis har tømmermænd, fordi det har været et brag af en nytårsfest.
Jeg håber den bekom dig vel! ❤

Jeg holder i skrivende stund nytår på en lidt anden måde; jeg holder den nemlig helt alene. Og før du tænker, at det var dog frygteligt, så vil jeg skynde mig at sige, at det er ganske selvvalgt. Og det er heller ikke fordi jeg skal skilles (så vidt jeg ved) – det er simpelthen bare et valg, jeg har truffet, fordi jeg på en eller anden måde ikke længere har så god kemi med de dér nytårsaftener. Jeg er med andre ord mere til noget Silent Night og en midnatsgudstjeneste, frem for noget med bordbomber, konfetti og truthorn og den slags. Jeg tror godt, jeg kunne stå mål med det, hvis ikke det er fordi det hele varer så lang tid. Man skal jo være klar og på før hendes majestæt ruller over skærmen, og når man så endelig passerer midnat seks timer senere, så skal der fyres krudt af. Bagefter skal Mand lige ha’ en øl, og så én til, inden vi skal hjem, og på det tidspunkt er jeg desperat. DES-PE-RAT. Sådan har jeg det også med julefrokosten på arbejdet, for eksempel. Alt for mange mennesker, alt for meget larm, og alt for mange samtaler, jeg ikke kan filtrere i.

Mand synes det er ærgerligt. Og jeg kan godt forstå ham. For ham er det en vigtig fest, og det er vigtigt, at vi er sammen. Jeg kan godt se det. Det er også en smule underligt at sige til folk, at man holder nytårsaften hver for sig. Og alene, for mit vedkommende. Folk forstår det ikke helt, og synes tydeligvis, at det er ret mærkeligt. Derfor er det ikke alle, jeg siger det til. Min mor ved det for eksempel ikke, for i hendes verden er det forbundet med noget ganske forfærdeligt at sidde alene nytårsaften. Og jeg har ikke brug for, at andre synes min aften er forfærdelig, eller at de har ondt af mig. (Af samme grund fortalte jeg heller ikke min mor da jeg var stresssygemeldt, eller da jeg var ved at gå i fødsel med min mellemste seks uger før tid, men det er en helt anden historie).

Ergo er Mand og poder afsted til en stor og skøn fest. De elsker det, og jeg ved, at de giver den hele armen, med vandkæmmet hår, blinkende butterflies og hvad ved jeg. Og jeg tænker på dem, men jeg savner dem ikke. Det gør jeg sjældent, når de er væk. Det er meget forbudt at sige og skrive, men det er sådan, det er. Jeg hviler trygt i troen på, at de har det godt, hvor de er. Uden mig. Og jeg har altid elsket at være alene. Det er jo absolut ikke fordi jeg ikke holder af min familie, eller ikke elsker at være sammen med dem, men jeg holder også uendelig meget af ensomheden og den stille ro. Så er det, jeg tænder stearinlys, og samler tankerne. Trækker vejret, og får pulsen ned. Det er min fest.

Og helt alene er jeg ikke: Jeg er sammen med verdens største pose ostepops; jeg har længe tænkt, at der var alarmerende mangel på ostepops i skabet, så det har jeg gjort noget ved. Altså bortset fra, at de ikke befinder sig i skabet længere.

Derudover har Mand hjembragt et gigantisk lager af kransekage, så jeg er ganske velforsynet. Og om få timer slår rådhusklokkerne tolv… Så hermed, fra den ene sofa til den anden: Rigtig godt nytår – jeg ønsker dig og dine alt det bedste for 2018 ❤

PS: Nytårsfortsættere tror jeg ikke rigtig på. Alt for opreklameret, efter min ringe mening. Men hvis jeg alligevel skulle kaste mig ud i det, så synes jeg dronningen havde en god pointe med at man bør foretage sig noget unyttigt. Det vil jeg prøve på. Hver dag. Og derudover vil jeg forsøge at bande (meget) mere på svensk – det gi’r lige lidt ekstra i hverdagen. Særligt “fy fan!” tilfører bare en ganske almindelig hverdagsdialog lidt mere drama. Hvis du har gode forslag til svenske eder, så tøv ikke, men smid fluks en kommentar!
(Og ja. En anden én har muligvis set for mange svenske film i juleferien) …

40 tanker om "Happy New Year!"

  1. MieC

    Åh, hvor jeg forstår dig, jeg har heller aldrig været til nytårsfester, det SKAL bare være årets fest, festen varer aaalt for længe og så hader jeg fyrværkeri.
    Så jeg holder stille nytår med min far, min mor døde sidst i oktober og han er uhelbredeligt syg af kræft, så lysten til fest er meget lille.
    MEN, jeg lavede en perfekt bearnaisesauce og jeg har en pose Kanonkugler, de er, efter min mening, bedre end Osterejer.
    Rigtig godt nytår, Maude og hvor er du pæn.

    Svar
    1. Maude Forfatter

      En soulmate! Hvor er jeg glad for ikke at være den eneste med et problematisk forhold til nytårsaften! Ja, hvad skal al den fyrværkeri til for… Når det så er sagt, så er jeg virkelig ked af at høre om dine forældre – det lyder som en fuldstændig umenneskelig hård tid, du gennemgår! Er der nogen, der passer på dig?… Jeg er glad for at saucen og kanonkuglerne er i vinkel, jeg sender dig alle de varmeste tanker – virkelig! – du rørte ved mit hjerte! ❤️ Kæmpekram til dig 😘

      Svar
  2. Anne

    Vi er flere – min mand og jeg sidder med cola i glassene, og med hver vores computer, og tænker på snart at kravle til køjs.
    Larm, tale (råb) fra alle sider, truuuut, brag og fare for at blive brændt af noget vild ild, og alt hvad der sætter sådan en super duper sensitivt menneske som mig på en stor og voldsom prøve som en nytårsaften, er de seneste år blevet for meget, og noget jeg glad og fro, meget gerne holder stille, uden fest, og også meget gerne alene. OG glad tilligemed.
    Ligeledes er det med jul. Jeg håber lidt, jeg kan få mine medmennesker til at acceptere – og respektere, at jeg arbejder på at opnå både stillejul- og nytår. Men det er faktisk utroligt svært for nogle mennesker at tro på. At man virkelig har det godt med stilhed og alene-tid.
    Men altså – jeg forstår dig fuldt ud <3
    Jeg har læst, det nu ikke længere er ønsket af alle, (og politisk ukorrekt) at sige pæne ting om hvordan folk ser ud. MEEN, jeg bliver stadig selv glad for en kompliment, som langt fra behøver (I mit hoved) at være stødende, så jeg må lige fortælle dig, jeg synes du ser SÅÅ sød og mild ud – og noget yngre end jeg forestillede mig.
    Rigtigt godt nytår til dig og dine, og tak fordi du skriver den bedste, hyggeligste og sjoveste blog jeg kender – på så højt et niveau som det er tilfældet – jeg er vild med den, og dine fine reflektering.

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Hoooold da op! Tusind, tusind tak for alle de mange pæne og utroligt søde ord! (- så kan jeg kun gå ind i 2018 med et stort smil på læben!) ❤️
      Jeg er virkelig glad for at høre, at vi er flere, som er i samme båd – og nu du skriver sensitiv, så er jeg slet ikke i tvivl om, at det er kodeordet – og nu har du fået mig til at tænke!… For jeg ved jo godt, at jeg er sensitiv ud over alle grænser – hvorfor er det, at sådan nogle som os, kan holde til mindre og mindre som årene går? Jeg håber i hvertfald at du får carte blanche til mange stille og fredelige juleaftener og nytårsaftener fremover, det ønsker jeg virkelig for dig! 💕
      Stort kram til dig, ønsker dig alt det bedste for 2018 😘

      Svar
      1. Joan

        En del af mine mere eller mindre desperate forsøg på at koble lidt ekstra fra her i december, hvor jeg i lidt højere grad end normalt har været bagstopperen herhjemme, er gået med at læse hele din velskrevet, sjove og tankevækkende blog. Tak fordi du deler! Må selv erkende at det sensitive islæt fylder mere i hverdagen, men tror faktisk det er fordi livet med barn, bedre halvdel og spændende job fylder minutter massivt op og det at skabe frirum til at undgå overstimulering er sværere end tidligere i livet, hvor det bestemt også satte sit præg, men hvor prioritering af tid til at lave meget lidt bare var muligt uden videre. Så jeg tænker, at jeg nok ikke er blevet mere sensitiv, men bare presser mere ind i hverdagen, hvilket næsten er uundgåeligt med børn som en del af ligningen, som jeg altså kun får til at hænge sammen ved at være på deltid og stjæle mindst et kvarter – en halv time til mig selv næsten dagligt inden hentning…

        Svar
        1. Maude Forfatter

          Hvor er du sød! TAK for de ord, hvor er jeg glad for at høre, at det jeg skriver, kan bruges! Jeg tror du har meget ret i det du siger: At vi bliver overstimulerede af alt det som dagligdagen byder på, og at der er for få åndehuller – jeg synes det lyder helt genialt at du har mulighed for / tager dig tid til lige at trække vejret inden du henter børn. Fantastisk prioritering, jeg er sikker på, at det er givet godt ud i sidste ende! Stort kram fra mig, og tak fordi du læser med! ❤️

          Svar
  3. Skalotteløg

    Åååh, hvor er det skønt endelig at få et ansigt på dig ❤️ Jegføler ho, vi er ganske gode venner, men et eller andet sted tager vi det lige til et nyt level nu, hvor jeg har set dit smukke ansigt 😍😆
    Jeg er så vild med, at du siger det. Det der, man ikke må sige. At man godt kan elske sin familie OG elske, når de ikke er der. Tak for det, for du er bestemt ikke alene om at have det sådan. Men det må man nemlig ikke sige. Personligt er jeg faktisk bange for, at enten de sociale myndigheder eller – endnu værre, faktisk – internetpolitiet kommer efter mig og siger, at jeg mister mit mandat som mor. Man skal helst være glad og elske dem hele tiden.
    Det har jeg IKKE gjort i dag, skulle jeg hilse og sige. I dag har jeg i visse øjeblikke også ønsket, jeg var alene…
    Nå. Godt nytår, kære Maude. Og tak for dig og dine skriverier 😘❤️

    Svar
    1. Skalotteløg

      Det der med svenske eder kan jeg edergodt følge dig i! Gik og sagde “fy fan!” det meste af min gymnasietid. Mindes ikke lige flere, ved dog at “bajs” betyder lort på svensk. Det fandt vi ud af, da min moster foreslog min svenske onkel, at de skulle give dasset en ny omgang bejdse… Jeg skal nok give lyd, hvis jeg falder over nogot 😉

      Svar
      1. Maude Forfatter

        Tusind tak for dine mega-søde kommentarer, Skalotteløg! ❤️ Jeg skal lige starte med at grine af over det der med dasset – hold kæft, det er sjovt!! 😂
        Også tak til dig for dine skriverier, det er da godt vi har fundet hinanden herinde i det hersens skøre cyberspace! Og i øvrigt – hvis nogen kommer efter mig fordi jeg siger jeg elsker at være alene, og ikke savner mine unger når jeg har en stille stund, så kan de bare komme an, kan de – og så siger jeg det gerne én gang til… 😝 Smuk er jeg helt klart ikke, det er den dårlige belysning i sofaen, der tager fusen på dig!
        Kæmpe kram til dig, Skalotteløg! 😘

        Svar
  4. Maja

    Hold kæft det lyder som en hyggelig nytårsaften – jeg bryder mig virkelig heller ikke om nytårsfester 🙂 Sidste år holdt vi nytårsaften i en ødegård i Sverige, bare vores lille familie. Det var så skønt. Hvor er det sejt at du vælger fra i stedet for bare at stå det igennem med et stift smil 🙂
    Jeg er ret ny læser – du skriver så fint og vedkommende, godt nytår!

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Åhh, jeg er GLAD for at du læser med, Maja – det håber jeg du bliver ved med!! ❤️ En svensk ødegård lyder også fuldstændig som noget, jeg kan identificere mig med – det lyder virkelig pragtfuldt! Tak for dine søde ord, og rigtig godt nytår til dig! ✨

      Svar
  5. Livsglimt

    Rigtig godt nytår Maude. Hvor er du smuk! – og ja, du ser mere mild og ung ud, end også jeg havde set for mit indre blik ud fra dine skriblerier her på adressen ❤

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Sødeste Lisbet, det er fordi belysningen er så dårlig, og fordi jeg vist har taget billedet lidt oppefra – så ser alting meget bedre ud! Det kan være jeg skal bringe et nærbillede af mine rynker og mit grå hår! 😂 Stort kram til dig, og rigtig godt nytår! 😘

      Svar
  6. Anne R

    Jeg er endnu en nytårshader (vi er da åbenbart mange?).
    Har altid haft det mærkeligt med den aften, været i mystisk humør op til og på selve årets sidste dag. Først som rigtig voksen har jeg kunnet formulere, at det simpelthen er nytårsaften selv, jeg ikke kan fordrage. Jeg hader hypen om den. Hvad skal vi spise? Hvem laver hvad? Kjole? Åh, og fyrværkeri!!
    Aaaaargh. Kan ikke holde det ud. Jeg er altid træt kl 20:30, og jeg er skidebange for krudt (og så irriterer det mig grufuldt, at manden har brugt 1100 kr på fyrværkeri – det er UNØDVENDIGT!).
    Jeres løsning kan måske blive aktuel her med årene. Min mand synes nemlig også, det kunne være fedt med en rigtig fest snart (vi har været alene med vores unger de sidste 4-5 år). Og jeg har virkelig ikke lyst.
    Men jeg ved også, at han vil stejle vildt ved tanken om, at jeg bliver hjemme…….suk.

    Men rigtig godt nytår, Maude. Dejligt at se dig, du ser megasød ud 😊

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Ja!!! Jeg er så enig med dig, al den hype er virkelig dræbende. Jeg har været alene hjemme to år i træk nu, og jeg kan kun anbefale det. Ellers plejer den 31. for mit vedkommende – helt som du skriver – at være domineret af tøjkriser, træthed, irritation og trang til at slå nogen ihjel. Og så det med krudtet; kors, hvor kan jeg følge dig! Det er dyrt (penge, der bogstaveligt talt går op i røg…), det larmer, det sviner og forurener. Jeg er afgjort ikke fan! Jeg håber du får løst din udfordring med nytårsaften – måske allerede i 2018? Tusind tak til dig for din søde kommentar! 💕

      Svar
  7. Celena

    Glad you had a roligt rolige nyår! I can loan out my Swedish husband for tutorial services 😉 My favourite part of New Year’s Eve is when everyone else has gone to bed and l can be left alone with my thoughts… and my chips 🙂
    May 2018 bring you health, love and happiness… and a few glasses of wine 😉 xox

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Thanks a lot, Celena! ❤️ I wish you the best 2018 too! I had such a nice evening, and I totally understand the silent chips-part as your favorite time of the evening!! Hugs! 😘

      Svar
  8. Macu

    Grænse overskridende at se dig, følte næsten, jeg burde sende et billede retur. Det var som om afstanden blev mindre på et split sekund. Tog mig selv i at holde vejret, imens jeg tænkte:” gud, mener hun virkelig det. 🙂 Ja jeg er underlig, jeg ved det godt.
    Tak for alle de tankevækkende ting, du har skrevet i 2017. Jeg glæder mig til at læse, om det du tænker og oplever i 2018. Håber du vil forklare, hvorfor du sparer din mor, for de svære ting i dit liv. Så jeg kan sammenligne og tænke over det.
    Godt nytår til dig og dine.
    Kærlig hilsen Macu

    Svar
    1. Macu

      Hov glemte ?” efter mener hun virkelig det 🙂
      Det er mig og ikke dig, der er den underlige 😀

      Svar
      1. Maude Forfatter

        Jeg fangede den godt, søde Macu – og tak for dine kommentarer! 💕Jeg er super-glad for at du vil følge med i 2018 også – det kan godt være, at der kommer nogle komplicerede mor-indlæg på et tidspunkt, der ligger nogle stikord i et par kladder hist og pist… Stort kram til dig, Macu, og rigtig godt nytår til dig! 😘

        Svar
  9. Astrid

    Åh, hvor jeg føler mig som en yngre udgave af dig! Jeg har det på præcis samme måde med nytår – eller med store fester generelt. Jeg tror, at nytårsfesten i særdeleshed bliver hård, fordi den er så lang – som du også skriver.
    Jeg sidder netop i sofaen og prøver at få tinitussen til at lægge sig efter en nytårsfest med 30 mennesker mellem 20 og 25.
    Jeg var med til at arrangerer, og det elsker jeg. At lave excelark, uddelegere opgaver, have overblik og lave struktur. Det er lige mig, men at sidde og small-talk’e med mennesker, som jeg ikke rigtig kender, det er ikke mig.
    Jeg interesserer mig ikke for, hvad deres nytårsforsæt er, eller hvad de synes om året der er gået (må man godt sige det?).
    Så næste år skal jeg måske også være alene? Ellers sammen med få rigtig gode venner (for jeg har hverken mand eller børn). Jeg skal nok lige overvinde min FOMO, og overbevise mig selv om, at jeg godt må gøre det, der er bedst for mig og ikke det, der er bedst for fællesskabet – de må finde en anden til at have overblikket… måske…

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Yes: Vælg dig selv frem for fællesskabet! Man går sjældent glip af det helt store bare fordi man stempler ud (er min fornemmelse…) Og, ja: Du må gerne sige, at du ikke giver fem flade for de andres nytårsfortsættere! Altså måske ikke til dem(…), men i det her forum er (næsten) ALT tilladt! Jeg håber tinitussen lægger sig hurtigt, og at der går laaaaang tid inden du skal til en stor fest igen (dem er jeg heller ikke fan af 😳) – pas på dig selv derude! ❤️

      Svar
  10. Lene

    Det lyder hyggeligt med en ostepopsgnaskende nytår (selv om det for mit vedkommende nok skulle være lakridskonfekt) og dejligt at du har lyttet til dig selv.
    Godt nytår til dig og jeg glæder mig til at følge dig her i 2018 (og skønt at få et ansigt på dig)

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Jeg går nu heller ikke af banen for en omgang lakridskonfekt!… Men ja, det var en skøn aften – rigtig godt nytår til dig også, Lene! ✨

      Svar
  11. Birgitte B

    Godt nytår søde du. Jeg tager hatten af for at du følger din mavefornemmelse omkring at være alene. Jeg ville også gerne være hjemme, men sådan blev det ikke lige dette år. Kh. Birgitte

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Godt nytår i lige måde! ❤️
      Ja, det er en hårfin balancegang mellem at følge sin mavefornemmelse og være egoist… Nogle gange skal man jo ofre sig, andre gange skal man ikke. Hvordan ved man, hvornår man er det ene frem for det andet?….

      Svar
  12. Ellen

    Stærkt gået, at du vælger fra – og dejligt, at det bliver accepteret.
    Jeg kan se, at vi er mange, der har det som dig med nytårsaften – John og jeg vil helst sidde alene – eller sammen med min far, da han levede … og Johns lillebror i aftes, men det er stadig MEGET stille og lige efter vores hoveder – så heller ingen tømmermænd her på matriklen 🙂
    Bortset fra det, så elsker jeg nytårsfyrværkeri, må jeg indrømme – især når andre køber det. Gør det aldrig selv 🙂

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Fyrværkeriet var også ret flot hos mig i år, set fra 3.sal ud over Frederiksberg… Det lyder som nogle dejlige stille nytårsaftener, I har! ✨

      Svar
  13. Fruen i Midten

    Åh, hvor skønt for dig, at du kan ‘få lov’ til at vælge nytårsaftenshalløjet fra. Jeg er ret misundelig, for Gemalen kan/vil overhovedet ikke acceptere, at jeg helst vil være fri. Gå alene vil han ikke. Så det er noget med at nå et kompromis, hvor der dog sker noget, som til gengæld ikke er alt for voldsomt. I år var Donnaen for første gang gammel nok til at gå i byen, og næste gang bor hun stadig hjemme, og jeg vil – halløj eller ej – foretrække at være hjemme eller i hvert fald inden for byskiltet. Men derefter tror jeg, at jeg tager på ferie langt, langt væk.

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Jeg under dig i dén grad en nytårsferie, hvor du kommer lige så langt væk som det skal være! Eller at din bedre halvdel besinder sig… Min har forlængst erfaret, at der ikke kommer noget godt ud af at have mig på slæb hvis jeg ikke kan holde til det. Rigtig godt nytår til dig, kære frue! ✨

      Svar
  14. Kathrine

    Det her indlæg gør mig så glad! Sådan, helt ned i maven glad.. 🙂

    Jeg har aldrig været fan af store selskaber og en stress-sygemelding for et par år siden har ikke just gjort det bedre. Men det er der rigtig mange som ikke forstår og det får mig ofte til at tvivle på, om jeg er god nok eller om jeg virkelig har tabt småkagerne.

    Jeg elsker stille aftener, både med veninder, mand eller alene.. og det skal jeg bare være bedre til at sige er okay. Også den 31. december. Så tak for det her indlæg og alle kommentarerne. Det giver et godt skub! 🙂

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Hvor er JEG glad for at høre, at indlægget gør DIG glad! 😀 Ja, der er virkelig mange, som ikke forstår den slags, og jeg tror, at den kamel må man bare æde. Og sådan en stresssygemelding giver bare lige lidt ekstra til den skrøbelighed man i forvejen slæber rundt på. Jeg er aldrig helt sluppet af med min. Og når jeg siger nej til ting, tænker jeg, at folk synes jeg er kedelig og småsur. Det er jeg ikke (ikke altid i hvertfald! 😝) – der er bare er andet behov for fred og ro. Kram til dig! 😘

      Svar
  15. Pernille

    Sådan har jeg det også, jeg er udpræget introvert og ville elske at kunne sende hele familien til en stor fest de ville elske og selv blive hjemme. Sådan er det bare ikke – men lidt derhenad. Vi er herhjemme, bare to. De voksne børn klarer sig selv, og fordi det nu er nytårsaften spiser vi noget lidt lækrere mad end til dagligt – sådan noget med tre retter. Vi holder lange pauser mellem retterne, hvor vi ofte ender hver for sig, men hver vores interesser. Når klokken slår tolv, har Anders nået en lur, jeg har strikket en halv sweater og vi mødes på altanen og ser på fyrværkeri alle de andre har købt, inden vi spiser dessert – hvis vi ikke har spist det endnu og begynder at snakke om at gå i seng. Måske skal den ene lige nå et eller andet først…

    Godt nytår

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Det lyder da også som en helt og aldeles pragtfuld nytårsaften. Sådan én ville jeg også nyde, hvis ikke jeg vidste, at Mand og poder hellere vil ha’ et kæmpegilde med bordbomber, konfetti og hele pivtøjet… Ej, faktisk nyder jeg min version mest… 😝

      Svar
  16. gravidgrahvad

    Rigtig godt nytår!

    Hvor er det fedt, at I kan finde en løsning i jeres familie, som giver jer hver især, hvad I har mest brug for og lyst til. Også selvom Manden så må gå lidt på kompromis ved at undvære dig. Og hvor sejt af dig at du har fået meldt det ud og handlet på det. Jeg tænker, at det også sender et stærkt signal til dine drenge om at gøre det, man har mest lyst til, uagtet andres forventninger. De lærer, at det er okay at sige fra, hvis man ikke har lyst, og det synes jeg er super værdifuldt.
    Men er der virkelig ingen af dem, som har arvet din sensitivitet og behov for ro?

    Jeg ønsker jer alle 5 et helt vildt godt 2018!

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Og rigtig godt nytår til jer fem! 😘 Jeg tror ikke, det skyldes at jeg er sej, når jeg siger fra – jeg tror omvendt nærmest ikke det er muligt IKKE at gøre det… Håber dog mine unger ser det som sejt!
      Jo, den ene af de tre poder er lige så sensitiv som mig, og har faktisk et koloenormt behov for ro, men hans lyst til eventyr og ‘alt det spændende’ vinder gang på gang over det behov. Det bliver nok anderledes når han bliver voksen…. Nå! Kram til dig ❤️

      Svar
      1. gravidgrahvad

        Uanset så har du i hvert fald vist ham vejen, når han engang for brug for at overvinde FOMO (fear of missing out).

        Og selvom det ikke udspringer af sejhed, så synes jeg i hvert fald, at det er sejt 😉 :*

        Svar
  17. Aase

    Er helt på linje med dig – enhver aften ville det være lækkert at være alene med en pose osterejer, en cola og fjernbetjeningen med adgang til Netflix.
    Nu er jeg heldigvis blevet gammel nok til at mine venner også synes, at det kan være okay at samles 4 voksne mennesker, spise tre retters menu der varer til omkring kl. 22 og derefter spille brætspil og nyde de andres fyrværkeri, inden vi går i seng omkring kl. 01.00.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.