If there’s something weird and it don’t look good – who you gonna call?

Nej, det her indlæg handler ikke om hverken poltergeists eller Ghostbusters. Det handler om, at jeg for en måneds tid siden skulle til håndboldstævne i Virum med Mindste Pode. Mand var occupied elsewhere, og de to store var ude på egen hånd. Afsted kører jeg glad og fro – eller nej, det var så løgn, for kender man mig, vil man vide, at jeg IKKE er en entusiastisk bilkører. Altså ikke glad og fro. Jeg hader det faktisk dybt og inderligt, men gør det nødtvunget. Således også den pågældende lørdag morgen, tidligt. Afsted, kører vi, mens jeg har travlt med at navigere i trafikken og følge med på GPS’en samtidig. Jeg har ikke den store tiltro til GPS’en, som nogle gange siger nogle meget spøjse ting. (”Drej til venstre, derefter drej til venstre, drej til venstre! Drej til-ve-til-ve-til-ve-til-ve..”….. Jesus, altså).

Men denne dag fungerer GPS’en heldigvis upåklageligt. Jeg klarer den fra Frederiksberg via Tuborgvej, hvorefter GPS’en beder mig køre på Helsingørmotorvejen, nordgående retning. Den klarer jeg også, mens jeg pr. automatik tænker: motorvej = 110 kilometer i timen. Og nej, jeg kører virkelig ikke særlig ofte her, og fakta er, at man slet, slet ikke må køre 110, men faktisk kun 90. Det er hævet over enhver tvivl, at jeg kunne ha’ fået den info hvis jeg havde orienteret mig på skiltene, men eftersom der var rigeligt andet jeg skulle holde styr på, så det faldt mig slet ikke ind, før fotofælden klappede: *!!BLITZ!!*
#Forhelvedelangtindisatan

”Åh nej!” udbryder jeg helt uden omtanke. For hvis der er noget man IKKE skal sige i en bil med en femårig på bagsædet (der i forvejen ikke er begejstret over chaufførens evner), så er det netop ”Åh nej!”
”Hvorfor siger du ’åh nej’, mor?” (Panik)
”Øhh… det gjorde jeg måske heller ikke…”
”JO, du gjorde!”
”Det var bare fordi jeg kom til at køre lidt for stærkt…..”
”Kom du til at køre for STÆRKT?!!”
(Endnu mere panik) ”kommer vi så i FÆNGSEL?!!!!” (Rædsel)
”NEJ!… Vi kommer IKKE i fængsel…..”

Men når det så er sagt, så bliver jeg temmelig rystet over sådanne begivenheder. Jeg føler mig kriminel, og ja, selvfølgelig har jeg gjort noget forkert – fyha! – så jeg forestiller mig bøder i en ubetalelig størrelsesorden; jeg tænker i sweatre og i sommerferier, som man kunne ha’ købt for de mange penge, som staten nu kradser ind ved kasse et. Jeg tænker i klip i kørekortet, og kort sagt antager min lagkage af rædselsscenarier mange lag. Det vender jeg tilbage til igen lige om lidt.

I første omgang handler det om, hvad det så er man gør, når man er grebet af panik? For mit eget vedkommende ringer jeg til Mand som det allerførste. Mand er undtagelsesvist på arbejde denne lørdag, og det passer muligvis ikke skidegodt at jeg ringer på det tidspunkt. Men det gør jeg, og jeg kan godt selv høre, at min stemme er tynd og skinger; ikke ulig the kartoffelwoman i noget fast forward afspilning:

”Jeg tror, jeg har fået en fartbøde!”
“Ahr…!”
siger Mand.
“JO! Jeg blev BLITZET!”
”Nå”
, siger Mand, ”men så er der jo ikke så meget at gøre ved det….”

Og det har han jo sådan set ret i.

Men nu spørger jeg: Hvorfor er det man altid ringer til sin bedre halvdel? Jeg har hørt, at jeg ikke er den eneste. Jeg ringer til Mand. ALTID. I panik. Når noget ikke virker, når sikringerne ryger, når nogen kommer til skade, når jeg ikke kan finde vej. You name it, jeg ringer.

Derfor er min opkaldsliste denne: Mand – 1813 – 112. I den rækkefølge.

Eller nej, det passer faktisk ikke helt, for der er faktisk en instans mere i min række af nødhjælpsopkald:
Min svigerfar ryger ind på en flot 2. plads.
For mens Mand har én dagsorden, når the kartoffelwoman er i røret (hun bør falde ned, tage sig sammen, get a grib), så er det Svigerfar, der nogle gange får tingene til at falde lidt mere på plads.

Så når jeg – efter at have talt med Mand – har taget mig (ganske lidt) sammen, så er det, at jeg ringer til Svigerfar. Svigerfar ved ALT, han har ikke en fald-nu-ned-agenda. Her taler vi om facts. Hvad er der sket, og hvilke scenarier kan tænkes at være i spil. For eksempel da jeg for et års tid siden havde været inde på Hovedbanegården med noget tøj til nogle af de flygtninge som på det tidspunkt var strandet, og pludselig på vej hjem forestillede mig, at sækkene blev forladt, og Hovedbanegården ville blive afspærret på grund af mystisk efterladt bagage. Jeg forestillede mig noget med nogle bombehunde og afgrundsdyb erstatningspligt. Her var opkaldslisten: Mand – Svigerfar – Hovedbanegården.

I virkeligheden ser min opkaldsliste derfor sådan her ud: Mand – Svigerfar – 1813 – 112.

Nå, tilbage til min fartforseelse, som i de forløbne uger (på trods af ovenstående) har redet mig som en mare. Der findes nemlig en smart hjemmeside (www.sikkertrafik.dk), hvor man kan gå ind og beregne sin strafudmåling. Man dutter af i forskellige felter, og alt afhængig af hvilken persontype du er, kan du så flippe mere eller mindre ud over resultatet. Og hvis du nogensinde skulle være i tvivl, så er jeg typen, der flipper ret meget ud. Jeg dutter af mange gange, i øst og vest, og bliver undervejs i tvivl om flere ting. Måske er jeg ikke ligefrem i tvivl om hvilken type køretøj jeg befandt mig i, men for eksempel bliver jeg i tvivl om jeg nu overhovedet befandt mig på motorvejen? Måske var der slet ikke nogen motorvej? Eller måske var der vejarbejde? Altså et vejarbejde, som jeg slet ikke havde set, men som ikke desto mindre fordrede, at man kørte 50 kilometer i timen, hvilket jeg jo slet, slet ikke gjorde?… Alt afhængig af min dutten i de forskellige felter spænder bøden lige fra 1.500,- og over til noget med klip i kørekortet og bøder på en 3-4.000,- kroner foruden et betalingskrav til Offerfonden. Som sagt, er det ikke forkert at sige, at alt dette her har bragt mig temmelig meget ud af fatning. Hysteri er utvivlsomt det rette ord i denne sammenhæng, ligesom Mand i den mellemliggende periode har fået forbud mod at se ’Station 2’ i mit nærvær.

Så heldigvis – for min sjælefreds skyld – er bøden nu landet i postkassen. Eller i e-boksen, rettere sagt. Mand ringede en dag til mig midt i arbejdstiden, og informerede mig om, at vi havde fået bøden, og at den var på 1.000,- kroner. Pyha. Skidemange penge, men i forhold til rædselsscenariet på de 4.000,- var jeg lettet. Og så er det at Mand kvitterer med at sige, at næste gang det kribler i fingrene på mig for at gå på Zalando, så skal jeg tænke på, at de der shoppepenge slet ikke findes, fordi de skal bruges på bøden. Men se, der er jo en ting, som Mand slet ikke har forstået, for min umiddelbare tanke er tværtimod denne: Mentalt har jeg afsat i omegnen af 4.000,- kroner til denne her bøde, som nu viser sig ’kun’ at være på 1.000,-… Hey, det er sgu’ da 3.000,- som vi har fået forærende lige ned i foret; penge, som vi med andre ord har sparet! Hvem så en ny taske coming right up? It makes totally sense!

Nå, men anyways, jeg går nu under tilnavne som Jan Magnussen og Michael Schumacher herhjemme. Mand synes det er virkelig morsomt. Altså ikke bøden, selvfølgelig.

Dagens filmklip:

Dr. Egon Spengler: “There’s something very important I forgot to tell you.”
Dr. Peter Venkman: “What?”
Dr. Egon Spengler: “Don’t cross the streams.”
Dr. Peter Venkman: “Why?”
Dr. Egon Spengler: “It would be bad.”
Dr. Peter Venkman: “I’m fuzzy on the whole good/bad thing. What do you mean, “bad”?”
Dr. Egon Spengler: “Try to imagine all life as you know it stopping instantaneously and every molecule in your body exploding at the speed of light.”
Dr. Raymond Stantz: “Total protonic reversal.”
Dr. Peter Venkman: “Right. That’s bad. Okay. All right. Important safety tip. Thanks, Egon.”

46 tanker om "If there’s something weird and it don’t look good – who you gonna call?"

  1. Gitte

    Du har min største sympati.
    Fik to p-bøder på samme dag og på den samme parkeringsplads, blot fordi jeg efter at have fået bøde nr.1 flyttede bilen over på endnu en ulovlig plads . Behøver jeg sige, at jeg var totalt til grin, da jeg ringede til mand i arbejdstiden.
    Iøvrigt er du ikke den eneste der ringer til svigerfar . Jeg ringede engang til ham, med panik og gråd i stemmen, hvilket bevirkede han smed hvad han havde i hænderne og kørte fra sit arbejde.
    Dee var kommet en solsort ind i stuen, og alle ved de er mega farlige!!
    Han fik den ud igen, og heldigvis arbejdede han lige i nærheden….
    Meeen lidt pinligt bagefter, og jeg harhørt for det mange gange.

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Ej, der havde jeg også ringet til Svigerfar! Come on, vi taler om en solsort, det må enhver sgu’ da kunne forstå!
      To parkeringsbøder samme dag, samme sted (næsten)? Du har min fulde støtte, jeg kunne snildt se det ske for mig! Ak, du kære….

      Svar
    1. Maude Forfatter

      Ja, og nu har de tilmed lige sendt en mail om 15% rabat fordi det er SÅ længe siden jeg har handlet der… What am I waiting for?!

      Svar
  2. Randi

    Schumacher! Det ER altså også morsomt!! Bortset fra det kan jeg nikke genkendende til bekymringstendensen – som heldigvis tit viser sig at være overdrevet 🙂

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Ja, jeg læste et sted, at kun 2% af alle ens bekymringer bliver til virkelighed. 2% er virkelig ikke meget, synes jeg. Omvendt så ved jeg også, at de få gange jeg har prøvet at ta’ en slapper og lade bekymringerne fare, der har det vist sig at være god grund til bekymring. Så nu er bekymring blevet sådan noget som jeg gør forebyggende – og dét er sgu’ da om noget skideskørt!…

      Svar
  3. Lene

    Tak for et energigivende grin og stakkels dig. Nu er jeg jo ikke shopper, og da slet ikke netbaseret shopper, men jeg køber din argumentation. Hos mig ville det udløse ritter sport og en pose lakridskonfetk, det er så billigere end en taske 😉

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Helt klart billigere, men knapt så langtidsholdbart… Argumentet holder vand, det er stensikkert! 😝

      Svar
    1. Maude Forfatter

      Det kan jeg nemlig! 👍 I teorien, i hvert fald…. Nok helt sikkert ikke i virkeligheden… 😝

      Svar
  4. La mama

    Åhh den er god. Og ja der er så meget mænd ikke forstår når det kommer til hustruens brug af sparede penge. Jeg får tit et MEN… efterfulgt af et suk og løftede øjenbryn. For resten Boozt har også lækre ting på bud.

    Svar
  5. Ellen

    Hehe, selvfølgelig skal du da bruge de 3000 kroner – og hvor er jeg glad for, at jeg aldrig har haft fælles økonomi med min mand – bortset fra alt, der har med selve boligen at gøre – terminer, forsikringer, varme og den slags. Jeg betalte maden, John ferierne, og resten har vi aldrig blandet hinanden ind i. Et dejligt, ukompliceret pengeliv – synes vi selv – men mange har gennem tiden syntes, at vi var underlige …

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Hehe!… Det må folk heldigvis selvom! 😝 Alt er fælles hjemme hos os, det er for det meste en fordel for os.

      Svar
  6. Celena

    Your logic makes perfect sense to me… You saved 3000DKK so now you get to spend it 😉 PS: Glad it wasn’t as bad as you had initially thought… xox

    Svar
  7. Gravidgrahvad

    Min opkaldsliste inkluderer min mor, og jeg er faktisk lidt i tvivl om, om det er mand eller mor, der kommet først. Det er vist lidt afhængig af hvilken situation, jeg er panikket i. Noget med bilen: mand. Noget med at børnene har slået sig og det bløder så meget at jeg er ved at kaste op og/eller besvime: mor.

    Men fedt at bøden ikke var større, trods alt! Yay!

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Yay er det helt rigtige ord!
      Jeg ringer faktisk aldrig til min mor når der er problemer. Få gange får hun besked om dem bagefter, men det hører til sjældenhederne. På det punkt er jeg nok (også) lidt sær; jeg tror de fleste bruger deres mor langt mere end jeg gør.

      Svar
  8. Fruen i Midten

    Hahaha, tak for godt grin 🙂 Den eneste gang, jeg er blevet snuppet for at køre for stærkt, havde jeg Gemalen med, så da behøvede jeg ikke at ringe til ham … Men ellers mener jeg da klart, at ægtemænd (blandt andet) er til for,a t man kan ringe til dem, når man panikker. Og så er det ligegyldigt, om der god grund til panik eller ej 😉

    Iøvrigt synes jeg, det er ret hyggeligt, at din svigerfar er nummer to på den ringeliste. Sådan en rar, ved alt-svigerfar gad jeg godt 🙂

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Ja, han er en dejlig svigerfar, så vi er heldige! ❤️
      Men apropos de der ægtemænd vi er berigede med og som vi ringer til i tide og utide, er det så egentlig ikke noget af det, de skriver under på, når de gifter sig med os? Jeg tror nok liiiige jeg skal ha’ nærstuderet den kontrakt!

      Svar
      1. Fruen i Midten

        Jojo, det står i kontrakten. Der står også, at de fjerner edderkopper og ordner stoppede toiletter. Ligesom vi vistnok har skrevet under på at leve med deres mande-influenza og sure sokker 😉

        Svar
  9. Birgitte B

    Oh no, jeg lever i skrækken over at få en fartbøde. Det ville være virkelig uheldigt, da jeg 9 ud af 10 gange holder fartgrænsen… Og egentlig lidt snyd, at kæresten, som altid kører for stærkt, ikke har fået en bøde endnu. Kh. Birgitte

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Når jeg kører, så kører jeg også bare SÅ pænt, så det er lidt af et paradoks…. 😳

      Svar
  10. Marina

    Hvad sagde svigerfar til blitzen? Hold da op hvor må det være skønt at kunne ringe til en anden end ens mand der kan tale tingene ind i de rette kasser. Min mand er faktisk ret god til netop det, men så er det jo nok også nærmest det han er ansat til. Derfor er jeg ikke alene om gerne at ville i kontakt og det er jævnt hen umuligt at få fat på ham når panikken rammer. Der kunne det være lidt fedt med en svigerfar med bedre tid.

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Svigerfar mente ikke der var nogen ko på isen, og det havde han jo heldigvis ret i! 😝
      Jeg ville gå i panik hvis ikke der var nogen i den anden ende når jeg ringede; jeg tænker løsningen må være, at din mand får sig en ekstra telefon. En hotline, med andre ord. Genial plan, hva’?!

      Svar
  11. Karen

    Har engang lavet kæmpe ridse/bule hen af bilen, mens manden og hans kammerat stod og så på det. Kørte herefter over til en veninde og fik en p-bøde mens jeg var der… temmelig dårlig dag!
    Og er helt enig… du har sparet 3000 kr, som selvfølgelig må bruges på shopping

    Svar
  12. www.rikkes-planet.dk

    Ærgerligt med fartbøden, men godt at den trods alt ikke var højrere.
    De er jo vanvittige de bødepriser (selvom jeg godt ved, at man skal overholde fartgrænsen)
    kh Rikke

    Svar
  13. Volapyk

    Åh gud, din stakkel. Jeg har et kørekort, jeg ikke har brugt siden 1998. Det må du gerne få, hvis det andet ryger (7-9-13).

    Min jeg-er-virkelig-på-skideren-opkaldsliste er sådan her: Lillebror – Mor – Storebror
    Jeg når faktisk nærmest aldrig videre end til Lillebror. Han er sådan en (irriterende) beroligende “det kan ikke betale sig at græde over spildt mælk” eller “du har samme fordel som vi andre: ukrudt forgår ikke så let”-type.

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Hvor fedt med sådan en lillebror! ❤️ – jeg lader dig vide hvornår det bliver aktuelt med det dér kørekort! 👍

      Svar
      1. Volapyk

        Ja, det er sgu rart på sådan en bror. Selvom jeg nogen gange har lyst til at råbe “ja ja, jeg ved godt du har ret, men lad mig nu for helvede bare være irrationel et par dage…eller tre”.

        Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.