Da jeg for nyligt spurgte, viste det sig, at der var en lille efterspørgsel på flere indlæg om poderne.
Det fik mig til at tænke lidt på, hvor poderne er i deres liv lige nu, og derfor får du lige en update på hvor vi er henne, og hvad der sker. Det er altså ikke et rigtigt podeindlæg, men mere sådan en slags status på lagerbeholdningen.
Ældste Pode:
Er lige nu startet i freaking OT-TEN-DE klasse! Do you believe it?! Han skal konfirmeres til foråret, og han lever i stigende grad sit helt eget liv. Han elsker sin håndbold, sine venner og Fortnite (i varierende rækkefølge). And that’s about it. Han rejser hjemmefra i hele uger ad gangen, og jeg sværger han tager afsted med armene ringende oppe over hovedet af ren og skær lykke. Når altså han har husket hovedet.
Mellemste Pode:
Er lige startet i femte klasse, og døgnets timer er stadig for få, til alt det, som han gerne vil ha’ ud af dagen. Han fatter slet ikke hvor fantastisk han er, både som menneske, men også fordi han har så mange talenter, og så mange ting, som han synes er spændende. Han spiller stadig fodbold og håndbold i et omfang som han faktisk slet ikke kan holde til, men han elsker simpelthen begge dele for meget til at kunne gå på kompromis med tiden og engagementet. Når han løber ind på banen holder jeg vejret, og jeg forundres over hvordan en menneskekrop kan bevæge sig så ubesværet og yndefuldt hen over jordens overflade. Og det er hvad andre forældre spontant kommer og siger til mig: At han er en smuk, smuk løber. Og i virkeligheden tror jeg, at elsker han sit løb mere end både fodbold og håndbold – han ved det bare ikke endnu. Han er en helt anden dreng når han løber; alt giver mening, alle brikker falder på plads og der bliver orden i kaos. Men jeg ved ikke helt, om han forstår det, de prik han får på skuldrene, rosen og det hele, for hans verden er den mest besynderlige, jeg kender til. Min smukke, kloge dreng – der er ingen i hele verden jeg kan blive så tosset på som ham; han bliver uden tvivl den, der vil holde os vågne om natten resten af livet.
Mindste Pode:
Er lige startet i første klasse, og har den vildeste optur over ikke længere at være de allermindste på skolen. Men han er stadig min lille dreng, til trods for sine 137 centimeter, og jeg skal virkelig vogte mig for ikke gå i morfælden hvert femte minut. Han siger stadig skønne ting, som når han for eksempel mener at hunden på gaden gøffede af ham, eller når vi er ude at bade, og han udslynger sætninger a la “Hold lige mit tang et øjeblik!” og “Mor, jeg hørte lige en hval!”.
Han er stadig overdrevet fodboldfanatisk, påståelig grænsende til det tåbelige, og samtidig er han verdens dårligste taber. Disse tre faktorer er fortsat en meget spændende og ikke mindst sprængfarlig cocktail, særligt når han, som du måske vil vide, spiller fodbold ud fra den antagelse at han er Guds særligt udvalgte, mens alle andre på banen er inkompetente røvhuller. Derudover har han som det seneste fået en kæreste, fordi han blev udlovet som førstepræmie i en konkurrence ovre i SFO’en (vist som en del af et internt og meget drabeligt pigeopgør), og som om det ikke var nok, så meddelte han i øvrigt forleden at han var blevet youtuber – så har man hørt det med.
Og nu var det så, at jeg kom til at tænke på denne her, som du utvivlsomt har set rundt omkring:
Oldest child: I make the rules.
Middle child: I’m the reason we have rules.
Youngest child: The rules don’t apply to me.
Jeg ved ikke hvordan det er hjemme hos dig, hvis du har tre børn, men hjemme hos os passer den som fod i hose. Måske man bare skulle få den 4’er, og lave rav i det hele….?
🙂
Børn! Can’t live with them – pass the beernuts.
Her har vi kun én – men han kan SAGTENS SAGTENS rumme udfordringer for tre, hvis det skulle være. Og det er det, ofte …
Ak! More beernuts for the young lady! 😘
Også kun én her, med drama nok til tre … Dejlige Poder, du har 😊 Er der aldrig nogen, der har overvejet at tage Mellemste med ud på en atletikbane, så han kan få lov at løbe, løbe, løbe❓🏃🏽♂️🏃🏼♂️🏃🏾♂️
Ork, du kan tro han løber! Og han vinder alle mulige mærkelige løb. Hans største bedrift er vist da han blev nummer to i kategorien 12-19 år på Etape København, som er et maratonløb, der løbes over fem dage. Min flyvende dreng…
Jeg er heldig nok, at have en ældste, som tænker: jeg følger reglerne (næsten 100%). Min yngste derimod. Oh lala… Han er alle tre i ét (Kinderæg).
Det sagt, så er det så underligt, når de begynder at trække fra én. Virkelig underligt.
Kh. Birgitte
Et kinderæg, simpelthen! 💙 Jeg er imponeret, I satte bare kryds i alle felterne da I bestilte ham?!
Når jeg læser sådanne et indlæg er det jeg ærgre mig lidt over at have holdt mig til en.
Når jeg så er sammen med mit barn, er det jeg er glad for jeg har holdt mig til en.
Haha det er indeed: Børn, cant live without them, pass the peanuts 😂
Jeg kan også godt klare tanken om flere børn når jeg ikke er sammen med dem, jeg allerede har, haha!! 😂 Ja, bring flere jordnødder, whatever the kind.
Vi har tre herhjemme. To drenge og en pige…. og ja, reglerne passer også på dem… og jeg gruer lidt for hvad hende på snart tre kan rode sig ud i, men den holdning hun har til regler🙈
Ja, det kan jeg godt følge dig i… Tiden er på din side; før eller senere får du svar! Jeg frygter også lidt hvilke svar jeg selv får på mine egne spørgsmål… Vi krydser fingre for at de bruger deres kloge hoveder bedst muligt! ✨
Nummer fires regel er noget med at lave en cute variant af reglerne, som alle godtager. Bare fordi hun er sød.
Og dét er de jo per definition, de mindste. Cute, altså. Men enig: Jeres tøser har virkelig scoret lidt ekstra faktor på den front! 💕
Den regel passede fint i mit barndomshjem, hvor vi var tre piger 🙂
Herlig beskrivelse af dine drenge – det er så fint, at du elsker dem så højt og er så stolt af dem samtidig med, at du er bevidst om deres fejl – for sådan nogle har vi jo alle, selv om ikke alle er enige i den påstand …
Og så er det et SKØNT lille klip af kvinden, der er ved at dø af grin. Enten er hun en fabelagtig skuespiller, eller også er det et fraklip 😀
Ej, hvor skægt, Ellen – jeg tænkte PRÆCIS det samme: At ingen ville kunne le så hjerteligt på kommando.
Tak for din søde kommentar, Ellen, den varmede virkelig! 😘
Åhhh, vidunderlig læsning!! Blev helt rørt at mellemste beskrivelse. Tænk at den der forelskelse jeg, helt naivt, troede faktisk mest var i de små alderstrin, faktisk bare vokser og vokser med tiden. Suk. Så glæder man sig jo helt til tiden som kommer. Tak.
Det er nemlig det, den gør, forelskelsen og kærligheden: Vokser og vokser. Hjertet er en forunderlig størrelse med alt hvad det kan rumme (og dele, uden at der bliver mindre af den grund). ❤️
Tak for en dejlig status, tænk at dine drenge er så gamle nu. Det går stærkt 🙂
Det går da ALT for stærkt!!… 😳
Hej Maude:)
Jeg har læst med på sidelinjen i et års tid nu – og selv om min mand og jeg ikke selv har børn, så bliver jeg godt nok lidt varm om hjertet når jeg så tydeligt kan mærke hvor meget du holder af alle dine ballademagere:D
Tror du er en rigtig god mor<3
Og så lige en sidebemærkning (fordi jeg er filmnørd):
Det klip i dit indlæg, hvor kvinden griner, det er bestemt ikke et hjerteligt grin:o
Det er et klip fra filmen "Whatever happened to Baby Jane" og det er skuespillerinden Bette Davis der griner, fordi hun lige har serveret frokost for sin søster, der sidder i kørestol og som er fanget på førstesalen.
Og frokosten var søsterens undulat, som Bette Davis havde taget livet af og serveret sammen med salat på et sølvfad!
Så nej, det er ikke et hjerteligt grin:o
Det er en virkelig uhyggelig film og hun er ret meget psykopat i filmen.
Men det var ikke for at ødelægge den gode stemning – undskyld på forhånd:o <3
Og tusind tak for en fantastisk blog – du har en fast læser i mig:)
Knuser fra Pernille <3
Tusind tak for uddybning (og for din kommentar!), Pernille 💕 – nu kan jeg da i høj grad se hvor grusom hun er! Fedt, du lige kom med det indspark, jeg er vild med at have en filmnørd på banen! Og så er jeg super-glad for at du synes om at være herinde! Tak!✨
Knuselsker det her indlæg! Fantastisk opdate på de tre søde, småumulige helte!
– A
Tusind tak, søde A.! ❤️❤️❤️