Thank God it’s Friday! Vi har glædet os hele ugen! Allerede i går begyndte Mindste Pode at se frem til de godter, han sku’ konsumere til Disney Sjov i dag. Hvilket får mig til at tænke på fredag aften for en uge siden, og på det pædagogiske nederlag, som noget nu tyder på, at jeg led.
En fredag aften, der startede just som i dag, med en ekstatisk lykkefølelse (og her følger beretningen om sidste uge, hvis nogen skulle være i tvivl!):
Finally! Vi drager er lettelsens suk. Tænker det bli’r en god aften. En god weekend. Vin på bordet. Mand har lavet Mellemste Podes livret, lasagne. Ældste Pode hader lasagne, så eftersom han er hos Axel fra klassen, og dermed glimrer ved sit fravær, er menuen velvalgt. Bortset fra, at Mindste Pode HELLER ikke kan lide lasagne (altså, hvad fanden er det med de unger?!)…. Nå, any ways, der er heldigvis en spaghettirest i køleren fra gårsdagen, så alt er stadig fryd og gammen.
Jeg laver tilmed klatkager til dessert. Næsten ingen bliver sorte, det kører!
Mens Mand konstruerer ‘left-over-måltidet’ til Mindste Pode, finder han lige en rest skinkestrimler i køleskabet, som han sådan lidt en passant ryster ud over spaghettien, og blander godt rundt.
Resultat: Mindste Pode påbegynder en af den slags grådanfald, der starter som de dersens varslingssirener, der i forgangne koldkrigstider blev testet på onsdage klokken tolv-nul-nul-dut. Men lige meget hjælper det. Mand er stædig. Pode kan GODT lide skinke, hævder Mand, alt imens jeg prøver at mindes hvornår jeg sidst (for ikke at sige om nogensinde) har set poden spise skinke. Nå, Mand er tilsyneladende blevet mere stædig end poden udi overbevisningen om at få ret i hvad der nu kan kaldes for ‘skinkespørgsmålet’, og han sætter fredagsguffen på højkant: Spaghetti MED skinke SKAL konsumeres såfremt Mindste Pode skal gøre sig forhåbninger om at kunne supplere Disney Sjov med tilsætningsstoffer.
Drengen, som er in-skinke-denial, spiser langsomt. Meget langsomt. Én spaghetti ad gangen. Jeg spekulerer på, om ungen overhovedet når det her aftensmåltid inden midnat. Imens får vi fiskeforedrag af Mellemste Pode. Han har været på Den Blå Planet, fordi klassen har om fisk i projekttimerne. Mellemste Podes gruppe har om ørreder.
Lidt friske fakta om ørreder:
Der findes både havørreder og bækørreder. Ørrederne er – modsat mine poder – ikke kræsne, og spiser mange forskellige ting; for eksempel kan de faktisk godt spise en mus, hvis de skulle komme forbi sådan én på deres vej (selvom det nok ikke er en delikatesse ørrederne render ind i hver dag).
Mellemste Pode snakker non-stop:
”I Danmark er den største ørred 15 kilo, men i Finland, ved du så hvor stor, den kan blive, mor? DOBBELT så stor!! Og ved du godt, at man ikke bare kan tage en fisk, og putte den i et akvarie, så vil den DØ!!! Ved du hvorfor, mor?”
Mindste Pode får mælken galt i halsen, og kaskader af mælk sprøjter ud over hele bordet (også ned i lasagnen, og ud på vores tallerkener, alt sammen meget lækkert). Mens Mand og jeg fumler rundt med køkkenrulle og klude i forskellige afskygninger, fortsætter Mellemste Pode: ”Altså, der skal både være planter OG ilt i akvariet, og så kan man jo ikke BARE for eksempel tage en havørred og putte derned, for den lever jo i saltvand, og så DØR den, hvis den kommer ned i almindeligt vand” (sagt med en meget bebrejdende stemme, som om vi faktisk netop havde taget en ørred, og puttet den ned i et lille bitte ferskvandsakvarie uden planter og ilt). Mellemste Pode ænser tilsyneladende ikke sin mor og fars manglende nærvær under optørringsprocessen, og fortsætter ufortrødent, nu med et mindre foredrag om hvor på havet, det er smartest at opholde sig, hvis man er fisk: På bunden, i midten af havet eller i overfladen. Ved vi måske det?, bliver der spurgt, og den selvretfærdige kunstpause er perfekt timet med den bræklyd der kommer fra den anden ende af bordet netop som Mindste Pode kaster op ned i sin tallerken. Det er sandsynligvis første gang Mellemste Pode værdiger sin lillebror et blik under hele måltidet. Han løfter et øjenbryn mens han blot i et temmelig tørt og ganske upåvirket toneleje konstaterer: “Okay, det var så rimelig klamt”.
Jeg sender Mand et ‘er-du-så-tilfreds-nu-blik’.
Tænker skinke-løbet er kørt for knægten (altså Mindste Pode. Muligvis også Mellemste Pode). Og skinkespørgsmålet er nu løst. Helt af sig selv.
Igen render Mand og jeg rundt med mere papir og flere klude, alt imens Mellemste Pode nu er gået i quiz-hjørnet:
”Mor, hvilket dyr kan du bedst lide?”
”Hvis nu du skulle være et havdyr, hvaffor et så?”
”Hvaffor en haj er din yndlingshaj?”
(Okay, ku’ nogen gi’ mig noget mere alkohol? Uden bræk, tak?!)
Efterfølgende er det så, at jeg måske? begår den fejl, at servere klatkagerne. Og der kommer også slik på bordet til Disney Sjov. Ja, ja, jeg ved det godt.
Mand konstaterer, at Mindste Pode må være Danmarkshistoriens største snydepels.
***
Umiddelbart tænkte jeg ikke i øjeblikket, at Mand havde ret i sit udsagn om pelsværket. Indtil i går. Hvor vi som sagt snakkede om, at nu var det snart fredag, med alt hvad det indebærer af både spiselig og ikke-spiselig hygge. “Hvad skal vi ha’ og spise i morgen?”, spørger Mindste Pode i den forbindelse. “Tjahhh…”, siger jeg, blank som sædvanlig hver gang talen falder på mad. “Har du nogle gode forslag?”, spørger jeg tilbage. “Hmmmmm”, spekulerer Mindste Pode: “Spaghetti med millionbøf?”. Mindste Pode funderer videre: “Hvis jeg bare ikke kaster op!! Men HVIS man kaster op, så får man stadig slik!! Er det ikke smart?!!”
Er det smart?!… Det’ vist det, man kalder et selvmål. Eller politisk selvmord.
Og jeg kan nu bruge weekenden, krydret med lidt snot, til at spekulere på, hvordan jeg får rettet op på fadæsen. Gode forslag modtages med kyshånd!……..
Rigtig god weekend til dig!
Åh altså smukke, jeg var tæt på at få Disney slikket i den gale hals af grin!
Tak for historien…
Du er så hjertelig velkommen!! 😘. Ha’ en fortsat skøn aften, og lad nu være med at kløjs i fredagsguffen 😄
Nå, men vi er så lige kommet hjem fra Skolefest. Det gik fint og vi er trætte men så læste jeg din blog og er ikke træt mere. Kun yderst underholdt :o) kloge mindste pode du har:) nu er ungerne smidt i seng og serie 4 House of Cards er endelig på Netflix. Ha’ en dejlig weekend:o)
Kære Mette!
Kan godt forstå du er træt; jeg håber din serie er god!! Ha’ en SKØN weekend 😘
My God!! Igen en af de gange, hvor jeg griner højlydt selvom jeg er helt alene i rummet……
Han er godt nok fokuseret, ham Mellemste-pode! Respekt for det. Næste gang der er emne-uge i skolen, så dropper vi nettet, biblioteket og andre utidssvarende informationskilder og går direkte til Mellemste-pode og laver et interview 😊 Jeg tænker det skal foregå med diktafon, for jeg tror jeg ville brække armen i forsøget på at følge med på skrift…
Det med det pædagogiske har jeg ingen bud på – er det ikke ganske normal praksis i børnefamilier??!??
Tak, Pendler-Mor!!
Uhhhh, jeg ved ikke om det er gængs praksis. Ved bare, at jeg nogle gange får rodet mig ud på dybt vand (apropos fisk – ha-ha….). Og, altså, det er helt klart Mindste Pode, der er bedst til at snøre mig. Oh, it’s never gonna end! Nå, I kommer bare med diktafon und alles, Mellemste Pode ville ELSKE det 😄.
Hahahah – “lidt friske fakta om ørreder”. Jeg er flad af grin! Også over skinkehistorien, selv om det, som mellembarnet jo også bemærkede, var rimelig klamt. Håber, denne fredag har givet mere hygge og mindre bræk (og fiskefakta). God weekend til jer. Kh Øglemor (som i parantes bemærket ikke kender til ovenstående kommentar)
Kære Øglemor (igen? – meget mærkeligt, sætter straks en undersøgelse igang!!)
Klart bedre fredag aften igår = ingen opkast, og kun en smule hyleri. Og helt uden friske fakta om ørreder 😄
Ha’ en SKØN weekend 😘
Fluefiskeren melder, at havørreder svømmer op i vandløb for at gyde, og altså godt kan leve i ferskvand. Det samme gælder i øvrigt for laks og snæbler. De traditionelle saltvandsfisk skrubber og helt kan også af og til træffes i ferskvand, omend det er uden sammenhæng med gydning.
Prøv, om du kan dupere mellemste lidt med det…
Tak, Søs!
Rettelser modtages med kyshånd! Vi har nu herhjemme diskuteret (igen) hvad der blev sagt pågældende fredag, og hvem (mig), der har hørt hvad som hvad…
Hils fluefiskeren, og sig tak! 🐟
Haha, børn og livet rammer sgu´bare een en gang i mellem. Men skinke på kødsovs, arrrrgh… :-p
Opkast er smart, men på samme tid en lidt agressiv måde at undgå skinkehelvedet. Point for opfindsomhed alligevel.
Tak, for ørred-info, det var et område jeg ikke vidste noget om. Men det gør jeg nu.
(Nu fik jeg helt lyst til den millionbøf jeg fik på feriekoloni på bornholm for tusinde år siden, første og eneste gang, men hold fast den var god.)
Kære Københavnerhjerte!
Nej, nej, det var IKKE kødsovs på spaghettiresten!! Der er TRODS alt grænser for galskaben herhjemme (ihvertfald Mands!) 😄.
Jep; ét point til Mindste Pode, minus halvtreds til os andre (eller mig, rettere sagt)….
Du må lave kødsovs til aftensmad i aften, der er ikke andet for!!
Rigtig god søndag herfra!
Arj vel, ikke skinke?! Føler med ham. Har dog total mangel på forståelse for, hvorfor han ikke liker lasagne. Det er dog det mærkeligste.
Håber jeres fredag (og weekend i det hele taget) har været ørred- og brækfri. Men med masser af alkohol? Jeg overvejer et par sjusser, bare lige for at tage toppen af det her græsenke-noget … 😉
Tak, Liv!
En indtil videre helt bræk- og (næsten) ørredfri weekend 😄. Du har da helt klart fortjent nogle sjusser, så go ahead! Hvornår er det ham ByggeBob kommer hjem igen?
Der er heller ikke lykke over lasagne i dette hjem. Underligt nok. Er det ikke bare pasta med kødsovs puttet i ovnen? Jeg forstår det ikke… Håber jeres fredag var uden bræk og ørredfakta 😉 kh Birgitte
Ja, det er virkelig mærkeligt med det der lasagne! Jeg fatter heller ikke en bjælde. Men igen: Det er også virkelig svært at finde noget som alle holder af at spise herhjemme… Suk 😳
Dejlig weekend, men lidt for kort as usual…
Ha’ en skøn uge, Birgitte!
læser med stor fornøjelse din blog skøre mor 🙂
børn er herlige – og dine er heldige som har en mor med fuld forståelse for deres herligheder !
dengang min søn var i småskolealder, erklærede han – en indtil da stor oste-elsker – at nu spiste han ikke ost mere, og ville have sig denslags frabedt i madpakken.. nånå, mor makker ret, selvfølgelig gør hun det… men en skønne dag i SFO kom han mig glad imøde med et kaffefilter med en lun skinkeogost toast. SE mor! Mor beundrede kaffefilter, kom dog med en lille bemærkning om at “du ku’ jo ikke li’ ost mere..” Søn med sit Fanget-i-Lyset blik : ” jeg kan kun li’ ost om mandagen, mor!” jmn, what can you say? 🙂
Kære Monica!
Hvor er jeg glad for, at du kan lide at være her! Det betyder meget! ❤️
Det lyder som om du også har en skøn knægt, og hey, mandag er da en SKØN ostedag!! 🧀
Tusind tak for din kommentar!
Jeg hulker af grin…..Tak for din fine beretning om en helt almindelig fredag fyldt med hverdagsmagi og politisk selvmord 🙂
Det er mig, der takker, sødeste du! ❤️