Om at stå op en søndag morgen….

…og konstatere, at nogen er gået i gang med at bygge Estadio Santiago Bernabéu som 3D-puslespil.
Denne nogen er Mellemste Pode, der har købt det for sine egne fødselsdagspenge, og som er meget perfektionistisk anlagt (i hvert fald hvad angår det endelige resultat). Ikke desto mindre smutter der et par punkter i brugsforvirringen undervejs. Hvilket efterfølgende kræver support. Fordi nogen er kommet til at sætte gang i tagkonstruktionen uden at have noteret sig manglen på tribuner. For eksempel. Eller noget med nogle bærende elementer, der også er gået i glemmebogen undervejs. Mand ser på sagen. Men efter at nogen mere end én gang har fået assistance til at afmontere taget for at udbedre mangler neden under dette, kapitulerer Mand. Og går i seng, faktisk, før frokost. Mand har noget med maven *).

Derfor står jeg nu pludselig med et relativt splittet stadion i 3D (med tilhørende fejlbehæftet tagkonstruktion) og en små-hysterisk pode. Det er rimelig svært at springe ind i sådan et byggeprojekt halvvejs i processen, når man ikke ved, hvor meget byggesjusk der har været på spil i de indledende etaper (findes der ikke en entreprise-hotline?). Ergo skal man også lige orientere sig i vejledningen, og når man ikke har været med fra starten, så kan sådan én godt virke som om den er skrevet på et helt andet og ukendt sprog. Sanskrit, for eksempel. Ergo ryger tagkonstruktionen af og på et par gange endnu. På det tidspunkt bliver der både hyperventileret og udgydt tårer. Der bliver stampet i gulvet og bandet. Og det er ikke mig, der står for den del (sjovt nok). Jeg står derimod for at sige ting som:

”Træk vejret heeeelt ned i maven…. Gør det så! NU!”

Og…

”Hold op med at stå derovre og hyle, og kom og hjælp her i stedet for…”

Og…

”DU SKAL IKKE HALLO’E MIG, JEG PRØVER FAKTISK PÅ AT HJÆLPE!”

Som det fremgår, daler tålmodigheden omvendt proportionelt med antallet af minutter, der bruges på projektet. Men til sidst lykkes det. Efter at have konfereret om briknumre og verdenshjørner. Efter at have talt vinduer, tårne og siddepladser (næsten).

Et voila!
Introducing Estadio Santiago Bernabéu:

img_2066

Und mit dem Bus:

img_2244

Jeg mindes et kinesisk ordsprog om, at det er vejen, der er vigtigst. Processen. Ikke målet eller resultatet (ja, det var så back in the good old days, før kineserne blev så produkt- og profitorienterede). Og det har jeg så tænkt lidt over (ikke over kineserne, men over det med processen). For i mere eller mindre høj grad, er vi jo alle sammen hele tiden på jagt efter et eller andet, uden at være tilstede undervejs. Processen har det med at blive temmelig forjaget fordi det er resultatet, man vil have. Jeg har på fornemmelsen, at langt færre mennesker i dag lægger puslespil, bare for at gøre det. Har jeg ret, tror du? Og det dér med at være i processen, var egentlig en ting, som jeg gerne ville have at mine poder skulle have med sig ud i livet og ud i verden. Evnen til at dvæle. Og ikke bare overstå ting. I stedet kører vi efter sådan en Machiavellisk ’målet helliger midlet-filosofi’. Og det synes jeg virkelig er synd. Ikke fordi jeg har opskriften på en mirakelkur til det modsatte, og heller ikke fordi jeg efterlyser den.
Jeg funderer bare lidt….

Dagens kloge ord

”Lykken er ikke en destination, men en måde at rejse på”

*) Mand pointerer, at han ellers sædvanligvis aldrig, ALDRIG er syg!…
Taget til efterretning.

37 tanker om "Om at stå op en søndag morgen…."

  1. Pendler-Mor

    Ak ja, man fristes til at filosofere over 3D puslespil som en metafor for livet 😉😉
    Sejt projekt at starte på – godt gået Mellemste Pode 👍

    Svar
  2. Mette T

    Det lyder lidt tungt med et 3D – stadium!!! Her går søndagen med oprydning på ældstebarnets værelse… der er også tænders gnidsel og trusler og “jeg prøver bare at hjælpe dig”.

    Vi (familie på 4 med børn 6 og 8 år) er sådan nogen der lægger puslespil. Det startede sidste sommer ( forårsaget af en meget kold og våd uge i sommerhus på Langeland). Her anskaffede vi os et 1000brikker puslespil. Meget hyggeligt og meget afstressende. Så går man lidt frem og tilbage, lægger en brik eller to osv. Helt klart processen der er i fokus her. Vi har gentaget successen på både vinterferie og sommerferie i år. Nøgleordet er dog ordentlige motiver med mange forskellige figurer uden alt for meget hav eller himmel. Og gerne noget ungerne synes er sjovt og genkendeligt – fx dyr, superhelte eller Disney. Meget anbefalingsværdigt 🙂

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Hatten af for det; jeg er meget imponeret! Ja, for meget himmel og hav i sådan nogle 1000-briks puslespil, det kræver en god dosis tålmodighed!
      Håber I kommet godt i mål med oprydningen uden alt for mange tårer undervejs – god søndag til jer alle fire ❤️

      Svar
  3. Birgitte B

    Been there, done that – bare med en kæmpe lego et eller andet tema flyver… hold kæft det er deprimerende med unge der hyler og man må pille halvdelen op og begynde forfra. Fordi ungen insisterede på at lave den selv til at begynde med. Jeg har ikke tålmodighed til sådan noget. Kh. Birgitte

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Ha, ha 😂 – nej, det er ikke sådan med den tålmodighed! Ja, vi har også prøvet lignende episoder i forbindelse med LEGO-kreationer, hold nu op, altså….

      Svar
  4. Dorte

    Mine børns tålmodighed er uendelig sagde ingen mor nogensinde…:-))
    Vi er i øvrigt ret pjattede med puslespil herhjemme. Største udfordring er at finde et som både udfordrer børn og voksne. Her i weekenden har vi prøvet et nyt vi har købt i ikea, hvor brikkerne var i forskellig størrelse. Det virkede faktisk ret godt. KRam herfra

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Super! En tur i IKEA må der til! (Uden børn….) 😂
      Mangler vist også er par tallerkner, tror jeg, nu der blev sagt ‘IKEA’……

      Svar
  5. Ellen

    Sejt gået og hjulpet, skøreliv!
    Vi har altid elsket puslespil (har dog ikke gjort så meget i 3D …), og både John og jeg lægger elektroniske puslespil i stor stil på ipadden. Det er nemlig supersmart, at man kan lægge puslespil, mens man ligger i sin seng 😀

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Hvor vildt, det vidste jeg slet ikke at man kunne!! Fagre nye verden! Måske jeg skulle kaste mig ud i det, en dag. Ikke i dag…
      God søndag aften til dig 😘

      Svar
      1. Ellen

        Find appen Magic Puzzles – blå baggrund med en gul brik i forgrunden 🙂
        Og tak i lige måde og godnat – jeg er på vej i seng, det har været hårde, men skønne dage 🙂

        Svar
  6. Mette

    Åh, vi har været der og i det øjeblik det står på, har forbandet både Lego eller hvad det lige er der bygges/samles. Det er godt nok sejt det puslespil:) vi har fået de lækreste hjemmelavede flødeboller i dag. Min nevø havde lavet dem med hjælp fra YouTube 🙂 nu er jeg også nødt til at tage i Ikea. Om end ikke for andet, end en omgang meatballs med sovs og kartoffelmos:)

    Svar
  7. Fruen i Midten

    Åh åh, at overtage et delvist færdigt, skævtgået projekt med mangelfuld dokumentation og vrangvillige underentreprenører. Det er jo enhver projektleders mareridt, du der beskriver. Godt gået, at I (du) fik styr på det, uden nogen led varig overlast. Jeg har aldrig prøvet puslespil i 3D. Til gengæld har jeg måttet afinstallere Ellens puslespils-app, fordi jeg havde lidt for svært ved st lægge iPadden fra mig, før jeg var færdig. Så pas på med den, siger jeg bare 🙂

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Tak for advarslen! 😂
      Med hensyn til varige mén, så er det endnu ikke til at sige med sikkerhed om hvorvidt det er noget, vi har undgået… Underentreprenørerne blev i øvrigt skudt i knæskallerne her fra morgenen af….

      Svar
  8. Anette

    jeg elsker at lægge puslespil og gøre det nogel gange for at afstresse…. selv om lige det puslespil (med byggefejl) ikke løde afstressende.

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Nej, når man sådan stepper sidelæns ind et 3D-puslespil, sååå….er det ikke så afstressende, skulle jeg hilse og sige! 😝

      Svar
  9. Macu

    Tak 🙂 nu funderer jeg også.
    Det vil jeg også lære mine børn, altså at nyde processen og ikke kun resultatet.
    Som da min ældste i 0. klasse proklamerede: “Jeg hader at lave lektier!”
    Da sagde jeg til hende, at det blev hun simpelthen nød til at lade være med. For hun havde et langt liv foran sig, fyldt med en masse lektier. Så hun skulle arbejde på at elske dem, ellers ville det blive et alt for træls liv.

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Åh, Macu, der ville jeg VIRKELIG gerne have været en flue på væggen, da du sagde det! Hvordan tog hun det så, udsigten til et langt liv fyldt med lektier?… Der havde været krampegråd hos os, hvis jeg havde sagt det, tror jeg!… Men du har jo så evigt ret ❤️
      Tak for din kommentar 😘

      Svar
      1. Macu

        Hun blev da sur 🙂 Tror også hun græd lidt, krokodille tårer, tror jeg.
        Men jeg har holdt fast siden, man må gerne synes det er træls osv. men man må ikke hade at lave lektier, sådan som en grund holdning, lige som man ikke må hade dem med briller.
        Det er en af de få kampe, som jeg virkelig har valgt med omhu.
        IPad i sengen er desværre ikke en af dem, jeg har valgt 😉

        Svar
        1. Maude Forfatter

          Åh, det er godt, det der med at vælge sine kampe! Personligt er jeg ikke god til det… Men jeg synes utvivlsomt det lyder som om du har valgt den rigtige! 👍

          Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Tak, Monica – jeg er faktisk også en lille smule stolt, hvis jeg skal være helt ærlig…. 😝

      Svar
  10. Mia Folkmann

    Du godeste! Jeg elsker puslespil (de ganske almindelige, flade…) – men et 3D ville drive mig til vanvid. Og jeg har ingen tålmodighed… Jeg beundrer dig for, at du har det 🙂

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Nej, nej – du skal endelig ikke beundre mig! Tænk på det som nødværge, eller som et profylaktisk tiltag i forhold til at nedtrappe hysteriet hos poden…. 😳
      Tak for din kommentar 😘

      Svar
  11. LS ☆

    Wow. Jeg havde nok været nødt til at smide ‘moar-kortet’ på den der. Respekt til dig, skøreliv.dk!
    Herhjemme findes der store Lego-projekter a la det Birgitte beskriver – de er samlet af manden min og superhelte-morbror (uden yngstebarnets medvirken – han forstyrrede forstås). Ak!

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Ha-ha 😂 – jeg er vild med at I har ekskluderet den relevante pode fra dens eget byggeprojekt! Tak for den, LS! 😘

      Svar
  12. Øglemor

    Wow, et ambitiøst projekt. Er fuld af imponerethed (eller “imponade”, som jeg engang overhørte én Nørrebro-hipster sige til en anden. Og mine ører er ikke stoppet med at bløde siden) over, at du hoppede ind i projektet og klarede dels at bygge det færdigt, dels ikke at slå nogen i processen. Herhjemme bliver der også udgydt store, salte tårer (og trampet og hallo’et) i stor stil, hvis noget ikke makker ret med. det. samme!, så vi har helt klart også et projekt i at lære nogen (ingen nævnt, ingen glemt) at elske processen mere end selve målet 😉

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Så! Nu bløder mine ører sgu’ også! 😂
      Det er sgu’ noget kønt noget med den utålmodighed – tror du monstro (*ønsketænkning*), at der kunne være tale om en fase?…
      Kram fra mig 😘

      Svar
  13. Karin

    Wauh – En stor opgave mellemste poden der har kastet sig ud i.
    Dengang Sønnike (31 år d.d.) begav sig ud i puslespil/lego eller lignende byggeprojekter var der ikke 3D projekter at vælge mellem, det var kun i matematiktimerne ;-). Og var det muligt havde valget ikke været Estadio Santiago Bernabéu men Camp Nou 😉 Og det er det også den dag i dag.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.