Privatliv, eller mangel på samme

Når man planlægger at få børn tror jeg de færreste tænker på, at der kommer en dag, hvor det begynder at blive virkelig svært at få tid til sig selv (og sin bedre halvdel). Voksentid, med andre ord. Man tænker ikke i den søde ventetid på, at der kommer et tidspunkt, hvor man bliver nødt til selv at fortrække, hvis man skal have diskuteret noget, som ikke egner sig for små gryders store ører. Vi er for længst nået til et punkt, hvor man heller ikke længere kan begå sig på fremmedsprog uden at blive forstået.

”Men hvad TALER I om?”, spørger Ældste Pode; ”skal I skilles?!!”.

Og det er overalt; i bilen, hvor man ikke kan følge op på noget, uden at nogen spørger hvad der tales om; i køkkenet, hvor man tror, at ingen er lutter øre (der tog man fejl!); i sofaen på det tidspunkt på dagen hvor det er de fleste forældre velundt at falde besvimede om.
Og det er netop mit omdrejningspunkt i dette indlæg:

Fra vækkeuret ringer kl. 05.20 higer jeg hver dag – som i hver eneste! dag – mod det tidspunkt på aftenen, hvor alle poder teknisk set burde sove sødeligt. Mod de dyrebare ti minutter før jeg selv skal i seng; minutter, som er helliget te og chokolade. Denne stund, som er MIN, og som kun jeg disponerer over.
Det er her, jeg plejer at indtage sofaen. Ro!……..
Ind til for nogen tid siden. Ind til familiens præ-teenager begyndte at indtage arenaen EFTER lukketid, vel at mærke, hvor han fylder en stor del af sofaen og hele stuen med sit lange korpus og virkelig dårlig fjernsyn. Ak. Væk er ‘min plads’, og jeg savner den; savner at være uforstyrret. Nu kan jeg til nød rage mig noget plads til mig, men jeg kan jo lissom ikke sidde og gnaske chokolade lige foran poden, og hans sene sengetider har derfor i sandhed besværliggjort at jeg fortsat kan kamuflere mit hemmeligholdte chokolademisbrug.

(I øvrigt: Utroligt så meget man kan sige uden ord (med Mmmm-lyde og kropsfagter), for at ungerne ikke skal opdage at man tygger, og har munden fuld af labre larver. Og utroligt hvor hurtigt man kan smække en tilbudsavis ned over en skål fuld af M&Ms, så man ikke bliver afsløret. Suk.).

Jeg elsker Ældste Pode over alt på jorden, så det er ikke fordi jeg ikke vil være sammen med ham (det er selvfølgelig vigtigt for mig at understrege inden jeg støder mine omgivelser og dig alt for meget).
Det er blot en lille smule podefri ro, jeg efterlyser. Bare en gang imellem.

***

Hele det her med mangel på privatliv minder mig på en eller anden måde om dengang, da jeg for nogle måneder siden stod på kommunen, og skulle have lavet pas til Mindste Pode. Vi havde forinden udfyldt alt elektronisk, og tillige bestilt en tid ’for at undgå ventetid’. Dog havde jeg glemt at medbringe en samtykkeerklæring fra Mand, altså barnets fader. Nå, heldigvis er der jo mange minutter sparet i denne højteknologiske tid, hvor man bare kan ringe folk op og få dem til at sende ting og sager på mail. Så mens jeg stod og ventede på at Mands samtykke skulle tikke ind på telefonen, hyggesnakkede jeg med den flinke mand ved skranken. Han understregede vigtigheden af at begge forældre er indforstået omkring udstedelsen af pas til børn, for tænk nu hvis jeg valgte at bortføre mine børn til Afrika!! Ja, det kunne jeg selvfølgelig godt se. Og så igen – efter nærmere eftertanke – hvorfor i alverden skulle jeg ønske at gøre det? Så ville jeg jo være alene med poderne 24/7. Og så i Afrika?!? Get real.

***

Til gengæld er jeg super-god til at nyde at være helt mig selv, når der viser sig en lejlighed til det. For eksempel i sidste uge, hvor Mand skulle til noget bestyrelsesmøde. Alle poder blev som på samlebånd ekspederet tidligt i seng under forskellige påskud (tidligt op og tidligt i seng, det er sundt for en lille dreng!), og så – efter en gang jubeldans – blev skumbananerne sluppet løs, fjernsynet blev slukket, og jeg havde tid til bare at lave ingenting, men allervigtigst – lave ingenting helt alene!

Savner du nogen gange noget privatliv? Og hvad er mon i så fald løsningen?

IMG_1444

Dagens kloge ord

Fra en tepakke:
“A cup of tea is a cup of life”

 Dagens kommentar

www.thesorrybox.com:
“I’ve just opened the microwave door to find the cup of coffee that I nuked this morning and clearly forgot. Gutted. Missed cup of coffee!”

15 tanker om "Privatliv, eller mangel på samme"

  1. Mette

    Åh, hvor manden og jeg tit har snakket om, hvad vi skal gøre når vi ikke mere har et par timer bare ham og mig, efter ungerne er gået i seng. Vores hus er meget lille så man kan heller ikke tale sååå uforstyret med mindre man er sikker på de små sover. Min mor tager nogle gange begge unger eller den ene, hvis den store er hos en veninde. Så har vi lige en halv dag og en aften sammen. Manden og jeg er så gode til at være alene når vi er sammen. Lige så meget som vi elsker hinandens selskab så kan vi begge nyde, at jeg læser min bog og manden laver noget andet. Jeg har helt alene tid, når manden og ungerne er i svømmehallen en søndag formiddag. Vi havde en søndag mig og manden her for et stykke tid siden, da ungerne var til 8 timers gymnastik træning. Det nød vi:) Her kan slikket også gemmes meget hurtigt, skulle det ene barn komme ud i stuen efter ‘lukketid’:o) Og giver dig helt ret, man kan sige rigtig meget med munden fuld af labre laver som forøvrigt er det bedste…. Elsker dem:o)

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Tak, Mette!
      Husker godt jeres hyggelige kærestedag på Jensens efterfulgt af blå tå. Ej, den kom vist først senere, den blå tå, men jeg var meget misundelig over alle de mange timer du havde med din bedre halvdel! Overvejede kraftigt at melde alle mine poder til springgymnastik omgående 😀.
      Ja, man må virkelig være mere og mere opfindsom i takt med at podernes søvnbehov bliver mindre…
      What to do? 😳

      Svar
  2. Dorte

    Ja, den er ret værdifuld den der voksentid, som man værner om, om aftenen. Jeg vil nu sige, at vi også har nydt at lave aftenting med de store drenge – et spil og en kop the om aftenen, en tur i blockbuster og hjem med film og slik i weekenden osv. Jeg tyr til flosklen – “alle aldre har deres charme”

    Kram herfra

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Dorte!
      Ingen tvivl om, at alle aldre har sin charme, jeg er helt enig! Og det er skønt at lave ting sammen! Det er også skønt at være tosom eller lave ting alene, og med lidt held og en smule snilde bliver der forhåbentlig plads til det hele. Håber jeg 😜

      Svar
  3. En anden Mette

    Jeg ser frem til om et par uger, hvor mand og to teenagere drager 10 dage på skiferie. 10 dage … 😜

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære en anden Mette!
      Det lyder paradisisk!! Jeg er meget misundelig, men samtidig er jeg sikker på, at det er dig velundt! Jeg håber du får fantastiske ti dage i skønt selskab – dit eget! 😀

      Svar
  4. Liv ☆

    Ha! Voksnetid.Kan ikke en gang stave til det. Ganske enkelt ikke et begreb vi kender herhjemme – og ikke har gjort i mange år. Desværre. Suk. (Vi har 1 i huset, som ikke kan sove alene, af gode grunde, og nej det er ikke en voksen – ej heller Møghunden, selvom … han sover altid ved siden af mig faktisk. På gulvet altså. Nej JEG sover i sengen, Møghunden på gulvet). Nå.
    Anywho. Når vi har noget vi skal drøfte uden de der ‘gryder’ (!?), så er vi nu gået fra engelsk til tysk, selvom også dér er vi ved at blive indhentet. Så … nu går vi ud på hovedtrappen. For real! 😮
    Labre larver … arj, nu bliver jeg jo nødt til at gå ned til købmanden! Argh. Her skjuler vi til gengæld ikke slik. Alle kan spise efter behov – stort set altid, hvilket har betydet at vi alle er ret kræsne med det. Så der bliver faktisk ikke spist ret meget. Fandt ved et tilfælde ud af, at vores læge kører samme stil (så ingen dårlig samvittighed der).
    Nå. Nu er min kommentar cirka samme længde som dit indlæg. Hvad siger du? Er det din blog? Nåmn så lister jeg lige ud af kommentarfeltet igen. Ha’ en god dag. Kh. Liv

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Liv!
      Du er så hjertelig velkommen, du skriver bare ALT det, du har lyst til!!
      Hovedtrappen, siger du…. Det var afgjort en mulighed, som må tages med i overvejelserne næste gang der skal drøftes ting og sager….
      Ha’ en fantastisk dag i det skønne vejr ☀️

      Svar
  5. Birgitte B

    Altså, det kræver lidt tilvænning, men så lever man med den der senere sengetid for ældsten et stykke tid. Og lige pludselig er det ikke længere fedt for ham at sidde i sofaen med de voksne og han har nu fortrukket til værelset og alene-tid for ham selv… (Han bliver 15 år til sommer). Nå, men man kan vænne sig til det og til sidst giver man op og lader ynglet få noget slik også (bare for at man selv kan spise).
    Det værste er næsten nu, hvor jeg går før i seng end ham i weekenden 🙂
    Kh. Birgitte

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      He-he! Slik og chokolade til ynglet, masser af det!
      Bortset fra det, så går jeg ofte i seng før Ældste Pode, om ikke andet så fordi der er så fredeligt i soveværelset (og god læsebelysning). Det er pt. den model vi kører: mor kværner te og chokolade i smug i køkkenet, dropper sofaen og hopper under dynerne med en god bog. Nok ikke en langtidsholdbar løsning….
      Er jo egentlig heller ikke interesseret i, at de sådan forsvinder ‘for altid’ ind i værelsesdybet? Det er skisme lidt af et dilemma!!

      Svar
  6. Lene

    Om jeg husker det? Ja! Men husk nu at vores børn i forhold til eksperter får alt for lidt søvn, så i seng med alle, inklusiv præteenageren. Hjemme hos os skulle vi alle fem være ude af stuen kl 20, også vi teenagepiger, så vi måtte opholde os på vores værelser. Mine forældre var kloge, de sagde at de skulle forberede sig til næste dags lærerjob, måske skulle de bare nyde alenetid uden børn 🙂 Hjemme hos os syntes jeg det var værst, da de blev så gamle, at de gik i seng senere end mig, for jeg havde så meget brug for en time alene i stuen uden børn.

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Lene!
      Tusind tak for din kommentar!
      Den har ligget og puttet sig i mit spamfilter, men nu er du hentet ud derinde fra! Sorry!
      Jeg er faktisk også af den holdning, at børn ikke tager skade af at være parkeret på værelserne en enkelt aften eller to. Mand er desværre ikke helt enig i den antagelse. Hm…

      Svar
  7. Lisbet/Livsglimt

    Mens vi stadig kunne tale engelsk, fortalte min svoger og svigerinde om et system, de kørte med deres store børn. De sms’ede til hinanden – i samme rum. For eksempel: “skal vi bestille pizza til aftensmad?” Hvis først børnene havde hørt, at muligheden var oppe at vende, var der ingen vej tilbage 🙂 men nok mere velegnet til småting end til større parforholdssamtaler. Hidsig sms’en i hver sin ende af sofaen 🙂
    Og ja det er en imponerende selvfølgelighed man kan udvise i forhold til: “her sker intet mistænkeligt og er selvfølgelig intet slik”.

    Svar
    1. Mor-monsteret Forfatter

      Kære Lisbet!
      Ikke nogen dårlig ide med SMS… Kun en lille ulempe, nemlig den, at poderne spiller på deres fars iPad. På den iPad dukker sms’erne op.. Måske vi lige skal fjerne den SMS-funktion… Tusind tak for tip, det kunne helt klart være en mulighed! I nogle tilfælde, i hvert fald! Og nej, der er SLET INGEN slik her!! 😳

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.