While you were at the toilet 

Som jeg har nævnt ved tidligere lejligheder, så er det min mand, der har styr på tropperne herhjemme. Altså på ungerne, og på den gode stemning, ikke mindst. Han har indtil flere uddannelser der indbefatter noget med pædagogik, og det har jeg slet, slet ikke (og dansk indenrigspolitik i slutningen af 1700-tallet, det rykker bare overhovedet ikke når vi taler børneopdragelse, med mindre vi er ude i noget med en halshugning eller to).

Så alt i alt vil jeg sige, at han er quite a catch, ham min mand, hvilket bliver ekstra tydeligt når han glimrer ved sit fravær. Og det er for eksempel når han er på toilettet.

Der er (meget) delte meninger om hvorvidt disse toiletophold er kortere eller længere end gennemsnitsdanskerens, men ét er sikkert: Virkeligheden har som regel ændret sig mærkbart fra Mand går ind på badeværelset, og til han kommer ud igen. Og nu tænker jeg ikke sådan globalt set, såsom at Trump kvajer sig når han er i Helsinki, og den slags – nej, vi taler verden set med ret lokale øjne. Podeverdenen, med andre ord.

Et eksempel:

Vi er i sommerhus, og er netop kommet hjem fra en tur. Vi har nogle indkøbsposer, der skal tømmes; nogen taler om at gå på stranden, der bliver spillet lidt bold, og Mand styrer for sit eget vedkommende målrettet mod det lille hus. I selvsamme øjeblik badeværelsesdøren smækker i, har vi et fatalt sammenstød i hængekøjen udenfor. Det er Ældste Pode og Mindste Pode, der er kollideret, og der skal muligvis en kriminalteknisk undersøgelse i gang før vi med klarhed kan kortlægge sagens detaljer. Mens vi tilsvarende afventer retsmedicinernes rapport, formodes det imidlertid at Mindste Pode har brækket halsen. Alt sammen gisninger, selvfølgelig, men ikke noget der forhindrer mig i at anklage min førstefødte for forsøg på manddrab.

Mens det helt store sagsanlæg køres i stilling, er den formodede gerningsmand driblet videre, og er nu havnet i en slags væbnet opgør (om Gud ved hvad) med Mellemste Pode. Allerede nu ønsker jeg brændende, at Mand snart samler sine hoser op om anklerne, og kommer mig til undsætning. Men nej; der er stadig lang vej igen. I mellemtiden er det så, at jeg prøver at få lagt låg på hele miseren med kønsneutrale og leverpostejsfarvede fraser. Og det skulle man jo mene var vældigt uskyldigt hvis ikke det var fordi at Mellemste Pode tager det hele meget personligt, og anklager mig for at være sur. I den konkrete situation er det muligvis heller ikke helt i uoverensstemmelse med sandheden, men her har man som læser nok brug for at vide, at Mellemste Pode udslynger “Du er altid så sur!!”-sætningen i omegnen af en milliard gange dagligt. Og uagtet om jeg så er sur i forvejen eller ej, så bliver jeg det i hvert fald når beskyldningen falder. Og denne her dag er jeg faktisk lige så tilpas overloadet med den information, at jeg skiller mine ældste poder ad med langt flere ukvemsord end jeg oprindeligt havde tiltænkt, og sætter særligt den mellemste til at tænke lidt over det hele.

Og dette scenarie møder så min mand, da han et ukendt antal minutter senere, glad og lettet, træder ud fra badeværelset: En pode med brækket hals, og de to øvrige bragt til absolut tystnad i hver sin havestol. Alt sammen mens Mand var på toilettet.

Værst af alt erfarer Mand, at hans kone har transformeret sig fra at være det blide lille lam hun var blot en halv time tidligere, til at være den store stygge ulv med meget skarpe tænder. Og ikke nok med at ulven har skarpe tænder, den kan også råbe helt utroligt højt, og den råber: “For hver gang jeg får at vide, jeg er sur, så bliver jeg ENDNU mere sur, og lige nu, der er jeg TUSIND SUR!!”. Og hvis du nogensinde var i tvivl om hvordan man gradbøjer surhed, så ved du det nu.

Som det fremgår, er der desværre ikke kun tale om den ene, enkeltstående episode. Det er noget, der sker igen og igen og igen: Mand går på toilettet, og Ragnarok bryder løs. Det er nærmest blevet sådan noget, man ikke kan undgå, og jeg tænker meget på, hvilken formel man kan sætte reglen på.

Jeg tager mig selv i at ønske, at Mand ville vælge et hvilket som helst andet tidspunkt at gå på toilettet i. Det gør Mand også. Mand tager også sig selv i at lave cost-benefit-analyser over tidspunkter, der er mere eller mindre fordelagtige til at besørge på. Mand tager muligvis sig selv i at have en lille smule mavekneb fra tid til anden, måske kombineret med lidt spekulationer over hvordan han bedst får sin to millimeter maskinklippede karsefrisure under kontrol igen, sådan som den store stygge ulv brøler.

Vi ved jo godt, at det os i sidste ende altid går galt for ulven. At det er den, der ender med sten i maven på bunden af en brønd. Og godt det samme (for den er jo skidesur). Men altså. Håbet lever endnu – på den ene eller den anden måde.

Illustration: Mindste Pode

Til dig, der måske ikke lige er super-skarp til børnestavning (eller som har problemer med den grumsede billedkvalitet), kan jeg afsløre, at der står: ‘Jeg er farlig og jeg er hurtig jeg er snedig’, hvilket er en direkte omskrivning af ‘Man skal sno sig’ –og det ved Gud man skal.

16 tanker om "While you were at the toilet "

  1. Anne

    1. Hold da op et fantastisk billedsprog du har – igen.

    2 Tusind sur – det kender jeg godt. God, rammende og letforståelig betegnelse.

    Så skøn en blog du har/kreerer her.

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Tusind tak, Anne 💕 – ved ikke om jeg skulle erstatte ordet ‘tusind’ med et andet, sådan indlægget taget i betragtning, men du ved hvad jeg mener! 😝

      Svar
  2. Monica

    åh hvor godt – jeg ligger – i overført betydning – flad af grin.
    Så blev min førstedagefterferien straks til at holde ud… så kan det godt være man burde være bekymret for Mands evt fordøjelsesbesvær, men ej hvor sjovt altså….
    og han er nu altså også selv ude om det når han nu “kun” har givet dig drenge…. 😉

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Åh, det var da dejligt at din første arbejdsdag blev overskuelig – jeg synes ellers det har tradition for at være lidt op ad bakke med den slags!… 😀

      Svar
  3. Ellen

    Man kan sagtens gradbøje sur. Og den du lige kom med, er hermed optaget i mit aktive ordforråd. Tak for den – og for resten af indlægget 😀

    Svar
  4. Mette T

    Herhjemme er jeg Fru Suresen… spørg om jeg bliver sur, når de (børn på 8 og 10 år) siger det. Eller når min mand siger, at det er en god ide IKKEat optrappe konflikterne, eller at det er mærkeligt, at en der selv er så sur (det er så mig!), ikke synes det er i orden at nogen andre er sure?! Dvs når jeg skælder ud over at børnene ikke hører efter, og de så bliver sure over det!

    Vi er i øvrigt mange Ulve herude….

    Svar
    1. Maude Forfatter

      I hear you, sister! Aaaaaa-men!! Tusind tak for det indspark, kors hvor er jeg glad for ikke ar være the only wolf in town. Kram til dig – 😘

      Svar
  5. rijaH

    Haha shit! Jeg er glad for at læse jeg ikke er den eneste mor med manglende pædagogiske evner, al power til os når vi står i de situationer du beskriver der. Det er også som om de sker relativ ofte! 😉

    Jeg må da også lige huske den med tusind sur næste gang junior hidser sig op, for store tal det er noget han forstår sig på 😂

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Ellers kunne det være, at nan skulle bevæge sig lidt højere op på skalaen, til f.eks. en MILLION SUR? Og hvorfor tænkte jeg egentlig ikke selv på det?….

      Svar
  6. Marie

    Du skriver så godt! Jeg føler mig så set… Fik min mand til at læse det, han grinede højt og længe (tror også, at noget gik op for ham).

    Svar
    1. Maude Forfatter

      Ej, hvor dejligt! Og jeg føler mig også set, når du fortæller mig, at du kan genkende det – TAK! ❤️

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.